Kategorier
Blogindlæg

Mere frivilligt arbejde

Det er igen blevet tid til at hejse flaget for de frivillige og de foreninger som sukker efter folk under fanerne til at indgå i frivillige sammenhænge og som i bund og grund holder samfundet sammen. Selv har jeg været med til at nedlægge min egen regionale formandspost i fagforeningen Frie, med det formål at slippe for den del af arbejdet som (for mig) “trækker tænder ud”, og i stedet opdele arbejdet mellem det politiske og det praktiske. Så når vi d. 29/2-2024 mødes til medlemsmøde i Hillerød, er det mit sidste år som regional formand i Frie. Jeg stiller dog stadig gerne mine kompetencer til rådighed på det organisatoriske og politiske niveau, men det kommer alt andet lige til at frigive en del tid, fra den del af pligten som handlede om planlægning af arrangementer og håndtering af billetter. Så må jeg bare håbe at der står andre klar, som har lyst til at overtage den del.

Den frigivne tid kunne jeg så vælge at bruge på at melde mig ind i en klub/forening eller lignende, eller jeg kunne ligge ekstra længe på min sofa. Efter et par samtaler med en i øvrigt flink kollega, har jeg dog valgt at tiden skal bruges i Repair Café Helsingør, hvor jeg først på året har meldt mig ind og er blevet frivillig reparatør af alskens sager. Repair Café er en landsdækkende nonprofit organisation, som har til formål at reducere affald, ændre forbrugsmønstre og skabe viden om og lyst til grøn omstilling. Det gøres bl.a. på lokale reparationscafeer, ved at vise forbrugerne at det er muligt at reparere de fleste ting, frem for bare at kassere og købe nyt. Repair Cafe Danmark påvirker altså i praksis forbrugernes tankegang om cirkulær økonomi. I Helsingør er der Repair Café den første lørdag i hver måned, hvor alt fra tøj og sko, til kaffemaskiner og el-løbehjul bliver fikset. Hvis din mormors gamle lampe ikke virker, eller hvis dine yndlingsbukser er gået i en syning, så kom ned og få hjælp til at lave det.

Jeg har også et par private projekter liggende i værkstedet, og jeg håber at jeg med indmeldelsen i Frivilligcenter Helsingør og Repair Café, bliver inspireret til at komme i gang med dem også. I år har vi ikke de store byggeprojekter i Pandekagehuset, så når dagene ikke dur til maling af udvendigt træværk, så må jeg i værkstedet for at fikse, bikse og bakse. Og når jeg løber tør for evner eller værktøj, så ved jeg nu hvor der er hjælp at hente. 

Selvom jeg er ganske klar over, at ikke alle kan engagere sig i alt, vil jeg stadig opfordre dig som læser til at overveje at deltage i arbejdet for noget, der har betydning for dig. Danmark er i høj grad bygget på foreningsliv og andelsbevægelser, men det er desværre blevet sværere at få folk til at engagere sig, mens det er blevet lettere at brokke sig, især bag mobiltelefonens facebookblå skærm. De fleste foreninger har brug for engagerede mennesker, og arbejdsbyrden er overskuelig, typisk kun et par timers arbejde om måneden. Så overvej at bidrage til noget meningsfuldt, selvom det blot er med en lille indsats. Du kan måske ligefrem overveje at lægge dine kræfter flere steder, om ikke andet så for at lære noget nyt.

At blive frivillig er en fantastisk måde at berige sit liv og samtidig gøre en positiv forskel i samfundet. Din livserfaring og visdom kan være uvurderlig for andre, og ved at engagere dig som frivillig får du muligheden for at dele dine færdigheder og skabe meningsfulde forbindelser. Det er ikke kun en gave til samfundet, men også til dig selv, da frivilligt arbejde kan give en følelse af formål, fornyet energi og en chance for at lære nyt. Så hvorfor ikke bruge din tid og erfaring til at gøre verden til et bedre sted?

Kategorier
Blogindlæg

Godt nytår

Året rinder ud og kalenderen skal igen nulstilles – vi skal vænne os til at skrive 2024, og vi har garanteret glemt koden til arbejdscomputeren, når vi efter 10 fridage vender tilbage til kontoret. Men ikke desto mindre, så har kloden været endnu en gang rundt på sin bane omkring solen, og alt starter forfra. For rigtigt mange betyder det også at livet skal op til revision og med undskyldningen om et nytårsforsæt, bliver januar måneden hvor flest indmelder sig i et fitnesscenter og kun de færreste går på bodega. Selv har jeg det meget anstrengt med disse lidt påtagede samfundsnormer, da jeg mestendels er klar over hvor det halter og hvor det spiller. Faktisk har jeg aldrig haft et ægte nytårsforsæt, til trods for at jeg sidste år havde et stort ønske om en bestemt ændring; at fotografere noget mere.

Jeg har en rygsæk med noget af det lækreste fotografiske udstyr og jeg elsker at tage billeder – men jeg elsker også at ligge i min sofa, eller i hvert fald at sidde inden døre hvor der både er tørt og varmt. Derfor gav jeg mig selv en udfordring; at tage mindst ét billede hver dag. På et tidspunkt i starten af marts, stod det klart for mig, at jeg ikke kunne følge planen, så ligesom med fitnessabonnementet droppede jeg tanken, men lovede mig selv at jeg ville blive ved med at fotografere så meget som muligt. Og det gik faktisk rigtigt fint – indtil frosten satte ind, og kameraet flyttede ind fra bilen til Pandekagehusets varme. Jeg vil jo heller ikke risikere at kameraet tog skade af fugt og kulde. Mit nytårsforsæt var altså lidt for optimistisk (som disse ofte er), men alt i alt er jeg glad for at jeg pressede mig selv lidt, og dermed gjorde bare lidt mere af noget jeg (også) holder af.

Jeg kommer aldrig til at melde mig ind i et fitnesscenter, og jeg kommer aldrig til at love mig selv at dyrke motion, for det er noget jeg ved ikke kommer til at ske. Hvert forår giver jeg alligevel min cykel en ordentlig omgang med vask, rens og smøring, i håbet om at komme ud at røre mig. I 2023 blev det til præcis én cykeltur, og selvom jeg udmærket ved at det er godt for mig, så vil jeg ikke prøve at bilde mig selv ind at 2024 byder på flere ture. Jeg vil dog give cyklen den årlige overhaling, da jeg har det godt med at passe på mine ting. Den får ikke lov at stå og ruste af den grund. Men den bliver heller ikke slidt op.

Jeg kommer heller ikke til at love mig selv nye og bedre spisevaner, for det er ikke mine måltider som er grunden til overvægt og stramme skjorter med 8-talslukning. Det er alt det jeg indtager mellem måltiderne. Vi spiser både sundt, grønt og bæredygtigt, med store mængder grove grøntsager og hele uger hvor der ikke er kød på tallerkenen.

Hvis jeg skal love mig selv noget, så bliver det at jeg skal fortsætte med det som gør mig glad, og jeg skal være et relativt godt menneske igen i 2024. Og så bør jeg nok skrue en kende ned for indtaget af søde sager, især efter en jul hvor bugspytkirtlens insulinproduktion har kørt på dobbelt hastighed. For sommeren kommer igen og så vil jeg gerne kunne spise (mange) is igen uden at skulle risikere at blive stakåndet og få sukkerchok. Hvis jeg kan undgå at vokse ud af mit tøj, så er det bare en ekstra sidegevinst.

Hvad har du af nytårsforsæt? Er det med på hitlisten såsom vægttab, sundere madvaner, motion, opsparing, arbejde mindre? Eller har du som jeg; en vægring ved at følge samfundstendenser og -forventninger, men i stedet foretrækker livet som det er, eller med minimale ændringer? Mine fremtidsforpligtelser består ikke af at overholde samfundsnormer eller -forventninger, men snarere at fortsætte med at gøre det, der bringer mig glæde og tilfredshed. En cykeltur om året kan være nok for mig, og det er okay. For det kommende år vil jeg ikke love mirakuløse ændringer. Jeg vil fortsætte med at værdsætte de små ting, der bringer glæde i mit liv. Jeg vil fortsætte  med at dyrke mine passioner og værne om det, der betyder noget for mig. 

Så lad os byde det nye år velkommen med åbne sind og et løfte om at fortsætte med at være gode mod os selv. Uanset om det indebærer at følge trends eller stå imod dem, er det vigtigste, at vi finder vores egen vej til glæde og tilfredshed i det kommende år. Lad os se, hvad 2024 har at tilbyde, og huske, at det er de små, men konstante skridt, der former vores rejse gennem livet.

Godt nytår!

Kategorier
Blogindlæg

Fuglefrø er billigere end kattefoder

Man hører med jævne mellemrum, at vi med katte ikke har fugle i haven. Det kunne ikke være længere fra virkeligheden. Vi har masser af fugle og andet liv i haven, til trods for 3 store norske skovkatte, som bestemt ikke mangler jagtinstinkter. Men vi gør også noget for at have liv i haven. Vi klipper ikke hæk mens fuglene ligger på rede, og vi klipper ikke alle de tusinder klaser med bær af ligusteren. Og derudover så fodrer vi i vinterhalvåret, når havens naturlige forråd er ved at slippe op. I skrivende stund er jeg netop blevet færdig med en større udvidelse af fodringsmulighederne; jeg tæller mindst 12 steder, og de lidt større fugle holder sig heller ikke tilbage fra at tage af det foder, vi har sat ud til pindsvinet (og strejfende katte). 

I tillæg har vi redekasser til de mindre fugle, så de forhåbentligt stopper med at bygge reder under taget. Og der er stadig plads til flere. Selvom kattene ind i mellem fanger en fugl, så er der stadig et mylder af liv omkring Pandekagehuset. Vi plejer at spøge med, at vi fodrer fugle, fordi fuglefrø er billigere end kattefoder, men det er nu ikke hele sandheden. Vi kan ikke holde kattene fra at jage, men vi har naturligvis placeret fuglenes føde på steder, hvor kattene ikke kan nå dem – eller hvor de nemt kan flyve væk fra, såfremt en af de omvandrende pelsklumper skulle nærme sig. Og med dagens udvidelse har vi øget vores chancer for at se de vilde fugle fra vore vinduer. 

Det vi fodrer med er af varierende art; nogle steder er det rene nødder, eller solsikkefrø, andre steder er det mejsebolde, og diverse kornblandinger. Vi laver også selv foder til dyrene, når vi eksempelvis spiser Spaghetti Carbonara (hvilket vi ofte gør, da det er en af heksemutters og teenpigens livretter), så bliver de overskydende fedtstoffer hældt over en blanding af nødder, korn og kokosflager, for at blive sat ud i haven til glæde for særligt de bevingede væsner. For os er det vigtigt at der er variation, for at højne mangfoldigheden.

Nuvel, mangfoldighed eller ej, så bemærker jeg at de nye fodringspladser giver lidt udfordringer i forhold til ejendommens installerede overvågning. De små mejser er allerede begyndt at nippe af retterne, og med deres ruter, bimler og bamler det fra systemet – jeg må vist i gang med at tjekke indstillinger så fuglene kan spise i fred. I de seneste måneder har vi oplevet en stigning i antallet af besøgende i haven, og det er ikke kun fugle, der nyder godt af vores gæstfrihed. Pindsvinet, som vi har sat foder ud til, har også tiltrukket andre nysgerrige skabninger, såsom naboernes katte, der stryger forbi i håbet om en nem snack. Vi betragter det som en del af den levende dynamik i haven, selvom det kræver en ekstra indsats at balancere hensynet til de forskellige arter.

En af de mest givende aspekter ved at have en fuglerig have er den forbindelse, det skaber mellem os og det vilde dyreliv. At observere de små mesterværker af fjedre, der hopper og synger, er en daglig glæde, der bringer os tættere på naturen. Selvom vi er opmærksomme på, at vores katte er instinktive jægere, tror vi på, at vores bestræbelser på at skabe et sikkert og indbydende miljø for fuglene er værdifulde. Så, mens vi fortsætter med at finjustere vores haveøkosystem, glæder vi os over at være vidner til det levende teater, der udspiller sig lige uden for vores vinduer.

Lad os alle deltage i denne lille naturfest ved at dele haven med vores fjerklædte naboer. At sætte mad ud til dyrene er ikke kun en gestus mod naturen, det er også en invitation til at blive vidner til et mylder af liv og farver lige uden for vores vinduer. Så, tag et skridt ud i haven, sæt en fuglefoderstation op eller del dine madrester med de små væsner. Lad os sammen skabe et rum, hvor dyrene kan trives, og hvor vi alle kan dele glæden ved den vilde natur, der er så tæt på os. Lad haven blive et fælles mødested for alle livets former, og lad os sammen fortsætte med at værne om og fejre det skønne dyreliv, der beriger vores dagligdag.

Kategorier
Blogindlæg

Efteråret kan bare komme an

Efteråret er over os, og de første små stormvejr har allerede blæst et par gamle træer omkuld. Vejret bliver mere råt og temperaturen falder, efter et år og især en sommer med den ene varmerekord efter den anden. Og jeg kan lide det. Altså kulden. Og mørket. Jeg kan godt lide at jeg i en periode selv kan få lov til at bestemme temperaturen i soveværelset, og hvor meget lys jeg synes at have brug for. Jeg kommer aldrig til at opleve en vinterdepression, for jeg elsker det mørke og kolde vejr. Pludselig kan man se stjernerne igen, og naboplaneten Venus som oplyser mit køkkenvindue under morgenkaffen, afløses om aftenen af de større gaskæmper, som kæmper om opmærksomheden efter solen er gået ned bag horisonten. Et par nætter med meteorsværme kan vi også se frem til, hvis vi altså kan holde os vågne til den slags.

Jeg er efterårsbarn, og humøret er klart på sit højeste, når shorts og sandaler er pakket væk for vinteren. Snart skal de sidste plantekasser tømmes og loungen på terrassen slåes sammen og gemmes væk for det nok lidt vådere vejr som er i vente. Jeg krydser fingre for en regulær snestorm eller to denne vinter. Efter vinterens mørke er jeg blevet helt nulstillet og er klar igen til at komme ud af mit hi. Vanter, halstørklæde og sixpence er fundet frem, og snart bliver uldfrakken støvet af og hængt frem i entréen.

Vi er i Tivoli flere gange i løbet af året, men den gamle have kan altså noget helt særligt i vinterhalvåret, hvor alskens lys og lamper for alvor kommer til sin ret. Lyset er bare mere værd i mørket og farvede glas ses tydeligere. Først kommer skolernes efterårsferie, hvor græskarhøsten bliver udstillet sammen med en uhyggelig masse hyggelig uhygge, og om et par måneder kommer duften af gløgg og brændte mandler i skarp konkurrence med kanel og gran, når julen springer ud i sit farverige kostume som hyppigt lokker dankortet op af lommen. Nu ved den skarpe læser at jeg ikke er den store nisse, men tænk hvis vi som på den sydlige halvkugle skulle holde jul om sommeren, så ville al hygge være blændet i lyset af den bagende sol. Nej tak. Jeg er godt tilfreds med fordelingen af årstider som vi kender dem i Norden.

Efteråret er også tiden for mange indendørs sysler og gøremål. Og både biografer, teatre og aftenskolelokaler, kan igen lade sig fylde med mennesker som er klar til fylde hovedet med andet og mere end aperol og appelsingin fra Amalfikysten. Dine lokale spisesteder vil også gerne have besøg, nu hvor slud og regn kan få de fleste af os til at blive hjemme og de efterhånden få tilbageværende butikker i gågaderne kan nok også bruge et par besøgende – i år skulle julebelysningen i Helsingør Centrum komme tilbage, så mon ikke det kan ende med at kalde på en hyggelig strøgtur for både lokale og folk udefra. Det er vist (endnu) gratis at parkere i byen, for os som ikke har råd til at køre med offentlig transport.

Og her til sidst vil jeg da gerne slå et slag for at vi også husker de frivillige organisationer, som stadig kæmper med offentlige nedskæringer og manglende besøgende efter nogle hårde år efter Corona. Støt din lokale håndboldklub, meld dig ind i fotoklub i nærheden, eller kom med på Borupgård Teatret når 100 børn fra Teaterbøtten til november stiller op med endnu en forestilling; “Gaias Børn” (Om ikke at lave op til omverdenens forventninger, og finde sin egen vej). Du kan også (som jeg), melde dig ind i NOVA – Nordsjællands Astronomiforening, og nyde vidensstærke foredrag i den naturvidenskabelige verden, og sammen med os andre stå og pege op på himlen imens vi siger “neeeej” og “hold da magle”. Det er ikke for sent at lære noget om universet.

Uanset hvad, så håber jeg at du får et skønt efterår, med sidelæns regn og visne blade i ansigtet, kombineret med varme retter og skoldhede drikke.

Kategorier
Blogindlæg

Når ulven vogter får

Tidligere i år, kunne jeg i Facebookgruppen “Vores Hornbæk” berette om at Hornbæk Fjernvarmes bestyrelse havde brugt ikke mindre end 474.000 kroner fra forbrugernes lommer, på at ansætte “sig selv” i selskabets ledelse. Men nu vil rygtet i byen, at den halve million langt fra forslår – ifølge snakken på varmerørene, udbetaler bestyrelsen også konsulenthonorarer til sig selv. Jeg ved ikke hvor meget af det som er sandt, men jeg kan i hvert fald ikke få afkræftet rygtet ved at spørge selskabet. Så mon ikke der er et gran sandhed i også dette rygte. Jeg har det ikke godt med at medvirke til spredning af rygter, men i denne sag er det så afgørende væsentligt at en håndfuld mennesker med direkte indflydelse på 1600 familiers privatøkonomi, spenderer store summer på at forgylde sig selv og deres personlige venner, og der er ingen til at stoppe dem. Om der er tale om 30- eller 300.000 kroner ved kun denne håndfuld.

Nu er nepotisme jo i sig selv ikke strafbart, og jeg tænker heller ikke at kompetencemangel er videre kriminelt, men andre culpøse handlinger og manglende kompetencer er netop en af grundene til, at jeg ikke tror selskabet kan holde priserne i ro meget længere. Den tidligere formands omtalte “sparerunde” er vist bare varm luft og manglende virkelighedsfornemmelse, hvis ikke en direkte løgn. Og spørger man ind til det på generalforsamlingen, kan ingen svare for sig. Jeg har derfor indsendt nogle anmodninger om aktindsigt, og gennem selskabets advokat kommer der afvisninger eller svar på helt andre ting end det jeg spørger til.

Jeg har blandt andet bedt om oplysninger om udbetalinger/aflønning/honorar til hver af selskabets bestyrelsesmedlemmer og ledelsespersonale, månedsfordelt for første halvår af 2023. Et relativt enkelt og præcist ønske, for at kunne af- eller bekræfte rygtet om at det i øvrigt øgede bestyrelseshonorar suppleres med mere eller mindre skjulte honorarer. Men i stedet for at sende mig en håndfuld lønbilag, får jeg i stedet et flere sider langt svar fra en advokat, med blandt andet følgende passus: “Hornbæk Fjernvarme oplyste, at de har estimeret et forventet tidsforbrug for behandlingen af dine anmodninger om aktindsigt på ca. 120 timer”. Og man når også lige at blive personlig i en af brevets sidste sætninger: “Hornbæk Fjernvarme vurderer derfor, at de ikke er forpligtet til fortsat at afsætte ressourcer til behandling af anmodningen om aktindsigt fra dig.” Måske en anden kan spørge og få svar???

Jeg vil lade spørgsmålet om selskabets pligt til at besvare mine anmodninger gå forbi Folketingets Ombudsmand, og da jeg ikke har yderligere muligheder for at klage over denne lukkethed, har jeg i stedet en bøn til Helsingør Kommunes kommunalbestyrelse; Brug jeres ret, til at sætte en kompetent person ind i Hornbæk Fjernvarmes bestyrelse, så vi kan komme denne lukkethed, og ødslen med forbrugernes penge til livs. Helsingør Kommune står som garant for selskabets lån i nærheden af 20 millioner kroner, og lige i øjeblikket suges der løs i pengetanken, uden nogen form for kontrol, men med store konsekvenser for forbrugerne. Hvis man arbejder så langsomt at det kan tage 120 timer at svare på enkelte enkle spørgsmål, og i øvrigt konsekvent afviser alle spørgsmål, så kan andelshaverne ikke bruge den siddende bestyrelse til ret meget.

Som valgt til et embede har man efter min mening et ansvar for at gøre det som er bedst for helheden – ikke kun for en selv. Eller ens personlige venner. Hornbæk Fjernvarme er desværre på vej ud i lige så meget rod som vi har set et andet nordsjællandsk forsyningsselskab kæmpe med, omend i mindre skala. Men for de 1300 andelshavere i Hornbæk er det mindst lige så ødelæggende og forstyrrende. Efter ti år med forsyningssikkerhed på 100%, faldende priser (35%) og stigende tilgang af nye forbrugere, er jeg bange for at vi er på vej retur i den gale retning. Som jeg ser det, skal der andre og mere kompetente kræfter i bestyrelsen. 

Kategorier
Blogindlæg

Vi når det nok

Tiden er kommet til at drage sydpå. Sommerferien er her endelig, og i år sker det syd for den danske grænse. Og som den opmærksomme læser ved, er det helt præcis Nordfrankrig, som er familiens feriedestination i år. Kufferterne står klar på gulvet i stuen, næsten fyldte til randen med rent og nystrøget tøj. I skrivende stund er der under 20 timer til vi sidder i bilen – en bil, der er blevet vasket, renset og revitaliseret (det stod på flasken) i anledningen. Vi skal blot sove en enkelt gang til, tage et morgenbad og få et par kopper kaffe i øjnene, før eventyret kan begynde. Faktisk er vi så klar til at tage af sted, at det virker helt fjollet at blive siddende i sofaen. Men 10 dage væk fra vores elskede Pandekagehus og dets katte er mere end rigeligt. Og jeg har lige en klumme som ikke skriver sig selv.

I de sidste tre måneder har vi gjort vores bedste for at læse op på de områder, vi skal igennem og bo i. Nordfrankrig skorter ikke på museer om 2. verdenskrig, men ærligt talt tvivler jeg på, at vi kommer til at besøge så meget som ét eneste af dem. Måske vil vi støde på et par mindesmærker undervejs, men de vil ikke være vores primære udflugtsmål. Der er så meget andet at se og opleve. Jeg har faktisk en fornemmelse af, at vi kommer til at tilbringe en hel del tid i Belgien, der ligger tæt på vores feriemål. Vi overvejer endda at besøge selve EU’s hovedstad, Bruxelles – hvis vi altså kan få vores bil miljøgodkendt til det. For hele forruden er nærmest plastret til med miljømærker på nuværende tidspunkt. Så måske ville det være en god idé for lovgiverne i Bruxelles at ensarte kravene til bilers adgang til miljøzoner i hele Europa. Men den diskussion tager vi en anden gang.

Vi har også besluttet os for at bide turen over. På udturen vil vi tilbringe en aften og nat i den gamle og charmerende by Bremen, og på hjemturen vil vi køre gennem Holland og tage et stop kort før vi igen rammer tysk jord. Jeg kender folk, der uden videre kører hele vejen til Italien i ét stræk, men de lider nok heller ikke af søvnapnø. Selv har jeg ikke imod at køre langt, men jeg kender også mine begrænsninger. Denne tur ville ikke være en fornøjelse i ét træk, så hellere et ekstra stop og en god nats søvn undervejs. Og lad mig bare sige, at samtlige motorvejstoiletter uden tvivl vil blive besøgt på denne tur. Så en halv dags rejse kommer alligevel til at vare en hel. Heldigvis har vi ikke travlt. Vi skal ikke nå en færge eller et fly, og der er hele 14 dage tilbage, inden arbejdet kalder igen. Vi når nok det hele. Og hvis vi ikke når det hele, så har vi blot noget til gode.

Det er nu, at vi skal begive os ud på et spændende eventyr sydpå. Nordfrankrig venter på os med sin smukke natur, rige historie og fortryllende kultur. Det er her, vi vil nyde det franske landskab, smage på lækker mad og opleve de lokale skikke. Det er her, vi vil lade os fortrylle af de gamle byer og charmerende landsbyer, der gemmer sig rundt om hjørnet. Det er her, vi vil skabe minder, der vil vare livet ud.

Vi er helt uvant begejstrede for at skulle udforske dette for os ukendte land og tage del i denne nye rejseoplevelse. Og selvom vi ikke når alle seværdigheder og aktiviteter på vores liste, er det helt i orden. Rejser handler ikke kun om at krydse ting af på en liste, men også om at nyde øjeblikket, være til stede og skabe minder. Og spise masser af kage. Og is. Vi vil tage det i vores eget tempo og lade eventyret udfolde sig, som det ønsker. Nu er tiden kommet. Bilen er pakket, og vi er klar til at drage sydpå. Jeg ønsker os en fantastisk ferie fyldt med spændende oplevelser, masser af afslapning og magiske øjeblikke. Lad os nyde hvert sekund af denne rejse og skabe minder, der vil følge os resten af vores liv.

God sommer!

Kategorier
Blogindlæg

En Nem Have: Bevarelse og Futte’s Bidrag

Da vi flyttede ind i Pandekagehuset i 2019, blev vi mødt af en velplejet have med en etableret struktur af bede og grønne planter. Mens mange måske ville have været fristet til at foretage store ændringer, besluttede vi os for en anden tilgang. Vi ønskede at skabe en nem have, der ville kræve et minimalt vedligehold og samtidig gavne både os selv og den omkringliggende natur. Resultatet? En have, der stadig bevarer sin struktur og samtidig er beriget med spiselige planter, hvor vores robotplæneklipper, Futte, spiller en vigtig rolle.

Da vi overvejede, hvordan vi kunne omdanne vores have, var det naturligt for os at bevare strukturen og bedene, som tidligere ejere havde skabt. Disse bede var blevet hjemsted for forskellige stedsegrønne planter og en del stauder, men der var meget få spiselige planter at finde – faktisk kun en rabarber. For os virkede det ikke naturligt at have en have, der udelukkende bestod af grønne planter uden nogen form for nytteværdi. Vi ønskede at skabe en have, der ville give os, bierne og fuglene noget at spise.

Derfor besluttede vi os for at introducere spiselige planter i vores have. Æbler, kirsebær, ferskner, bærbuske som brombær, solbær, hindbær, stikkelsbær og jordbær blev hurtigt en del af vores have. Det næstsidste bed er netop blevet forandret med 8 blåbærbuske. Disse planter ville ikke kun give os friske råvarer, men også tiltrække bestøvere som bier og sommerfugle samt fugle, der ville finde ly i buskene og nyde de modne bær. Og Pandekagehusets heksemutter har 3 katte, som alle elsker at jage insekter og fugle.

Vores primære mål var at skabe en nem have, der ikke ville kræve løbende arbejde henover hele sommeren. Samtidig ønskede vi at bevare den struktur, som allerede eksisterede i haven, med kun få strukturelle ændringer. Vi besluttede derfor at beholde bedene og det eksisterende layout næsten 1:1. Dette gjorde det nemt for os at integrere de nye spiselige planter, samtidig med at vi bibeholdt den oprindelige struktur. Nuvel, et par træer blev vekslet til en flagstang, og diverse stakitter er blevet skiftet ud, til et mere sammenhængende og ensartet udtryk.

I vores stræben efter en nem have fandt vi en afgørende allieret i form af Futte – vores pålidelige robotplæneklipper, som på nu fjerde år futter rundt i haven mens vi er på arbejde. Den autonomi, som Futte tilbyder, har reduceret vores arbejdsbyrde betydeligt. Nu kan vi nyde vores tid i haven uden at bekymre os om regelmæssig plæneklipning. Futte sørger for, at plænen altid er pæn og velplejet. En gang om året bliver der tilføjet hønsemøg, kalk og nye græsfrø, men resten klares uden vores indblanden.

Med vores nemme have har vi opnået mere end bare bekvemmelighed. Vi har skabt et rum, der er i harmoni med naturen og understøtter vores ønske om at være selvforsynende på visse områder. Det er en fornøjelse at se vores spiselige planter vokse og modnes, og det er en endnu større fornøjelse at kunne høste vores egne friske afgrøder. 

Vi har også opdaget, at vores nemme have har skabt et rigt dyreliv. Bierne summer rundt mellem blomsterne og bestøver vores frugttræer og buske. Fugle synger i buskene og nyder godt af de modne bær. Haven er blevet en oase for naturen, og vi føler os privilegerede over at kunne give et lille bidrag til at opretholde biodiversiteten i vores område. For nylig har vi endda observeret pindsvin i haven, så i sommer skal der bygges bo til både pindsvin og fugle, så der kan komme endnu mere liv til næste år.

Som jeg ser det, har vi et ansvar for at sikre naturen også får plads i parcellen, men blot ved at tilføje spiselige og hjemmehørende planter kan man skabe en have, der er både smuk og nyttig.

Så tag et kig på din egen have. Måske er der også plads til en nem have, der giver dig og naturen gavn. Med bevarelse af strukturen og brugen af moderne teknologi kan du opnå en have, der kræver minimalt arbejde og stadig giver dig glæde og friske råvarer. Giv det en chance, og du vil opdage, at selv små forandringer kan have stor indflydelse.

Kategorier
Blogindlæg

Excusez-moi, quand ferme la boulangerie ?

Det skal ikke være nogen hemmelighed; jeg har udskudt denne klumme til absolut sidste øjeblik. Og det samme sker nok med den næste. Jeg har emner linet op, og en tidsfrist, og så har jeg en mundkurv, som indtil videre forhindrer mig at at skrive om det som ligger nærmest at skrive om, og det som mange spørger efter. Men det kommer ikke til at ske – måske kommer det aldrig til at ske.

I stedet vil jeg fortælle om min sommerferie. Altså den sommerferie som endnu ikke er holdt. Men Hr. Blumensaadt, hvordan kan du skrive om ting som ikke er sket? Det gør jeg heller ikke, men optakten til den og planlægningen.

Normalt er vores sommerferie planlagt og tilrettelagt inden kalenderen har ramt fastelavn, men bl.a. kom et utidigt jobskifte i vejen, så det hele skulle lige kunne passe sammen førend der kunne bestilles billetter og hoteller. Faktisk havde vi allerede inden jul sidste år talt om sommerferie, men vi måtte helt ind i april måned, før vi kendte ferieugernes placering med størst mulig sikkerhed. Det gør vi nu, og planlægningen kunne gå i gang.

Planen var at besøge de britiske øer – eller i hvert fald mindst én af dem. Feriestedet var fundet, og det så skønt ud. Der var noget i nærheden for alle – både store og små. Ikke at Pandekagehusets teenager er lille, men i forstår… Det vigtigste for hende er nok om der er stabilt WiFi. Der var offentlig transport i alle afskygninger, så vi ikke skulle bruge for meget tid på at traske eller vente. Vi havde ovenikøbet overvejet billeje i en del af ferien, også selvom dette ville involvere kørsel i venstre side – men det har prøvet før, så det kunne nok gå igen. Da vi nåede til at skulle finde flybilletter, begyndte rædslen imidlertid.

7500,- danske kroner for flybilletter, på et fly før klokken 4 om morgenen, eller efter klokken 23, endda hos et såkaldt lavprisselskab – og bagageplads skulle tilkøbes, ligesom alt andet også var skrællet fra. Flyveturen på 5 kvarter ville ende med at udgøre 40% af opholdets pris, så min indre nordjyde slog fuld bak og min nærighed kom tydeligt til syne. Jeg er helt med på at vi ikke længere kan (eller bør) flyve jorden rundt for 99 kroner, og at miljøbelastende rejseformer bør koste noget mere – men vi taler om en af de korteste ruteflyafgange til et naboland. Nuvel – vi skal ikke ud at flyve.

I stedet kører vi på kør-selv-ferie, og vi kører selv. Men hvor pokker skal vi køre hen? De voksne i husstanden er ikke til sol og varme, så vi kiggede straks i retning af Sverige og Finland, men da afstandene mellem alt er store i disse lande, er vi endt ud i at køre til Frankrig. Og nej – det bliver hverken Marseille eller Bordeaux, men i stedet det aller nordligste af Frankrig, tæt på den belgiske grænse. Så kan vi også snuse lidt til Holland og Belgien på turen. Og teenageren kan som den eneste i husstanden forstå (lidt af) hvad der bliver sagt. Hun ved det ikke endnu, men hun kommer til at være tolk på hele ferien, og hun kommer til at bestille kaffe og spørge om vej.

Vi har allerede fået 100 gode råd til hvad vi skal se, men vi plejer at være gode til selv at finde på. Hver dag behøver ikke være pakket med action og løjer, men vi har da et par enkelte faste ting vi forventer at opleve – der skal i hvert fald spises baguettes og macarons. Både tiden og pengene skal nok blive brugt – og efter en hel del år med ferie i Danmark (som muldvarpen her foretrækker), så må vi trække i de internationale sandaler og vove os på tur sydpå. Bilen har heldigvis et klimaanlæg, så skulle det blive for varmt, står den på køretur.

Hvornår begynder i at planlægge sommerferie? Har i tjekket om passet stadig er gyldigt? Har i styr på autohjælp og rejseforsikringer? Er GPS’en opdateret? Skal bilen have miljømærke i udlandet? Hvem vander katte og fodrer blomster? Skal der veksles valuta? Hvorfor så mange spørgsmål?

Vi glæder os til det bliver tid til at pakke bilen og køre af sted. Om kun 3 måneder.

Kategorier
Blogindlæg

Prætentiøse medier for døve øren

Nu skulle man tro at denne klumme kunne handle om et eller andet strandvejsblad, som på glittet papir sender Hellerupreklamer rundt i det Nordsjællandske, helt uden nogen læser det. Det gør den ikke – det ville simpelthen blive for mager en klumme. Den handler derimod om musikmedier, og mange års overforbrug af hårde rocktoner, som i den grad har sat begrænsninger i min hørelse. Men først en lille forhistorie; Jeg har altid lyttet til musik og jeg har delt musiksmag med de færreste og de fleste. Min musiksmag går lige fra (en begrænset del af) det klassiske, over funk, rocket disco, folkemusik, americano, rock, blues, hård rock, heavy metal og vikingemusik. Min top 10 liste over vigtige albums indeholder dog primært musik inden for rock, blues og heavy metal. 60’ernes syrerock finder dog ikke plads i min pladesamling, med danske Gnags som eneste undtagelse.

Og netop det spændende ord “pladesamling” er en interessant størrelse. Jeg har ikke længere en egentlig pladesamling. Jeg har måske ejet 20 stykker vinyl i mit liv, så min LP-samling har aldrig været ret stor. Jeg har aldrig været fan af LP’er, bortset fra coverets størrelse. Musikken har altid lydt slidt og woblende, da jeg aldrig har ejet en pladespiller til samme værdi som en lille bil. Spolebåndoptageren var ikke meget bedre, bortset fra at denne havde en langt renere lyd i mine ører. Cassetten har jeg brugt ekstremt meget, da den har fungeret som et rigtigt godt medie til at tage musikken med sig – ligesom mp3 kunne gøre dette for en, på et fornuftigt niveau fra årtusindskiftet. Jeg bruger stadig mp3-formatet når jeg tager musik med i bilen, og med de nyeste og bedste codecs kan jeg ikke længere høre et kvalitetstab. Min pladesamling har derfor bestået af digitale CD’er; Omkring 1000-1200 CD’er har samlingen bestået af. En samling som er absolut ingenting værd for andre end mig. Den er nemlig gjort så kompakt som muligt, for ikke at fylde hele hjemmet.

Allerede for mange år siden voksede min musiksamling ud af stuen, og selvom jeg har digitaliseret musik og lyd siden min 25 MHz I386 computer blev brugt til at klippe musik og interviews sammen til radiobrug, gik der alligevel nogle år før jeg indså at mine CD’er skulle i plastiklommer og musikken skulle bo på min computer i stedet for i reolen. Jeg har kun købt 2-3 albums som download – jeg vil hellere enten have CD’en eller “nøjes” med at lytte til den via en streamingtjeneste. Og i Pandekagehuset er det en familiekonto på Spotify som bliver brugt til langt det meste. Det giver rigtig god mening i forhold til det vi lytter til, det vi deler med hinanden og det udstyr vi har at lytte på. Og min bil har ikke engang CD-afspiller længere. Den kan tage bluetooth eller USB-stick.

Nu ved jeg godt at der sidder en enkelt eller fire og vrider sig af ærgrelse over at vi dog kan stille os tilfredse med at lytte til musik på en kold streamingtjeneste. Og mindst halvdelen af disse (efter min mening) lidt prætentiøse typer lytter til musikken på en slidt LP, som i mine ører bare lyder ringere og ringere. Men er det ikke ligegyldigt? Hvorfor skal vi agere smagsdommere på andres vegne? Hvorfor skulle jeg lytte til LP-plader, når musikken jeg kan lide, sjældent udgives på vinyl, og hvorfor skal en som nyder pickuppens skratten, tvinges til at høre den nærmest klinisk rene stilhed mellem tonerne på et digitalt medie? Vi kan om ikke andet altid blive enige om at musikken er bedst LIVE. Og hvis man for alvor ønsker at støtte kunstnerne, så skal man tage til koncerten.

Som jeg ser det, skal vi nyde musikken på præcis den måde der giver bedst mening for os hver især. Vi kan alligevel hverken blive enige om formatet, genren, styrken, budskabet eller tempoet. Men nu vil jeg tage mine hørebøffer på, og lytte til en playliste indeholdende både Stevie Ray Vaughan, Chicken Tattooed Fly og Týr. Og det eneste som skratter, er min tinnitus og kattens forsøg på at opnå lidt opmærksomhed.

Kategorier
Blogindlæg

Nyt år, nye muligheder

Som den hyppige læser af Helsingør Dagblad nok har bemærket, er jeg for tiden på jagt efter et nyt job. Jeg er ganske enkelt blevet fyret – lige før jul, og årsagen er (næsten) lige så kedelig som selskabets formand fortalte til dagbladets journalist; uenighed om fortsættelsen af samarbejdet. Eller sagt på en anden måde; jeg er blevet “tilbudt” væsentligt ændrede ansættelsesforhold, som jeg ikke kunne se mig selv i og dermed ikke kunne acceptere. Men hvad så nu? For du skal vel ikke bare sidde på dine hænder og spille minestryger Hr. Blumensaadt? Nej det skal jeg ikke. Jeg skal videre. Inden skibet synker.

Nu gælder det om for mig, at gøre mig interessant for mulige fremtidige arbejdsgivere. Hvordan gør jeg så det? Jeg ser på om jeg er nået i mål med de krav og ønsker jeg de sidste 8 år har skullet udfylde, i min position som daglig leder hos Hornbæk Fjernvarme. Det synes jeg roligt jeg kan være tilfreds med. Sammen med samarbejdspartnere, leverandører og tidligere bestyrelser har jeg været med til at sikre en kæmpe nedgang i ledningstabet – altså den varme som går til spilde på vej ud til forbrugerne. Jeg har været med til at lave forsvarlige udvidelser af forsyningsområdet, til i fremtiden at kunne betjene flere dele af byen og oplandet. Og jeg har været med til at sikre at fremtiden for selskabets drift og administration kunne stabiliseres og give overblik over nødvendige tiltag og arbejder frem til år 2100, og samtidig give plads til kommende og endnu ukendte regulering og lovgivning. Tjek. Det kan min efterfølger læne sig op ad, såfremt man skulle ønske det.

Derudover kan jeg sørge for at opdatere mine arbejdsrelaterede sociale medier med relevant information om at jeg er jobsøgende, opdatere mit CV med nye kompetencer og kurser og aktivere netværket i håb om at der i tillæg til det jeg selv aktivt opsøger, også kan dumpe noget ned fra himlen, som jeg ikke selv havde overvejet. Og det skal jeg love for er sket. Fra uventet kant er der dukket meget interessante nye muligheder op – og selvom nogle af disse muligheder synes at ligge uden for min sædvanlige comfort zone, så har jeg kastet mig over det og set mulighederne for at blive klogere, frem for at lade mig selv skræmme over alt det nye land som skal betrædes. Som Pippilotta Viktualia Rullgardinia Krusemynta Efraimsdotter Långstrump så smukt sagde i min barndom: “Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg sikkert”. Næsten hver gang jeg har skiftet job, har jeg også skiftet branche. Det er dog ikke sikkert at det er tilfældet denne gang <blink-blink>.

Jeg ved godt hvad jeg kunne tænke mig, og jeg har også en idé om hvordan det skal lykkes, så jeg tror på det og tror på at noget endnu bedre venter forude. Jeg ved også hvad jeg ikke vil og det skal jeg ikke glemme. For jo – der skal være til kreditorerne hver måned, men der skal også være en glæde ved at yde en indsats i ca. 37 timer hver uge. Jeg ved at jeg yder mere end gennemsnittet og at jeg har nogle evner som pt. er meget efterspurgte. Især hvis jeg vælger at fortsætte inden for fjernvarmebranchen. Der er for første gang en utrolig politisk interesse og et mod for at udvide, udvikle og gennemføre store fjernvarmeprojekter i forbindelse med den grønne omstilling. Det er nogle travle år som ligger forude, og jeg vil nyde at gå foran i dette arbejde. Branchen er stor, og det kunne lige så vel være en position hos en rådgiver eller entreprenør jeg kunne gå efter, lige så vel som det kan være en anden branche.

Jeg søger i hvert fald efter en stilling som kan give mig udfordringer, ny viden, udvikling af mine evner og ikke mindst arbejdsglæde – ud over at jeg af naturlige årsager skal have en vis indtægt ind på bogen hver måned. For der er jo også en teenager som skal have lommepenge. Og en flok katte som skal have foder.

Hold jer ikke tilbage med at sende anbefalinger, råd, konkrete forslag min vej – jeg er at finde på fjæsen og LinkedIn.