Kategorier
Blogindlæg

Klumme: Vægttab

Så skal vi til den igen. For nogen er det en evig stræben efter idealvægten, for andre helbredet og igen andre gør det af helt tredje grunde. Taber sig. Jeg gør det for fortsat at kunne være i mit tøj og for at blodårerne ikke skal stoppe til alt for hurtigt. Jeg har prøvet et par gange i løbet af mit 45 årige liv at smide et par kilo eller 5. Men da jeg som de fleste er bekendt med, har 31 søde tænder, så er det også sikkert at det lige så stille kommer på igen.

For 5 år siden var den dog helt gal; vægten var lige ved at blive 3-cifret og dét ville jeg ikke have siddende på mig – i bogstaveligste forstand. Kroppen var sløv og leddene var ømme. Jeg droppede alt det usunde og inden jeg havde set mig om, var 17 overflødige kilo pist væk. Jeg skiftede hele min garderobe, gik 4 skjorte- og 2 buksestørrelser ned. Med ca. 50 skjorter og en skuffefuld bukser, vil jeg ikke skifte tøjet ud før det er blevet slidt tilstrækkeligt – dét er jeg for nærig til. Men da vi var nået gennem en lang periode med både Corona, sommer og en jul, med alle de søde sager der hører til, var mine skjorter så småt begyndt at få 8-tals-lukninger hele vejen ned. Så det var atter tid til at stramme lidt op.

Som jeg ser det, er der kun én måde at tabe sig på; Indtage færre kalorier end kroppen brænder af! Om man så vælger at brænde energi af på en løbetur, spise mindre eller færre portioner, eller faste et par dage om ugen er grundlæggende underordnet for vægttabet, isoleret set. Jeg har prøvet 5:2 kuren en gang, men helt drænet for energi og manglende fokus i en ledelsesposition, fungerer ikke. Jeg kommer aldrig til at “løbe en tur”, eller indmelde mig i et fitnesscenter. Bevares, jeg kan da gå eller cykle en tur hvis vejret er til det, men det bliver i et tempo hvor mine astmalunger forbliver inde i kroppen, og så er effekten vist tæt på udeblivende, set med vægttab for øje.

For mig fungerer det rigtigt godt at sætte et fast mål for indtag af daglige kalorier, veje alt hvad jeg spiser og taste det ind i en app, som overraskende nok kender 95% af de stregkoder jeg præsenterer den for. På den måde begrænser jeg mig ingenlunde i forhold til hvad jeg må spise, udelukkende hvor meget. Så det er klart at jeg kan indtage langt flere agurker end cheeseburgere. Nu har jeg aldrig været ked af at spise grøntsager, så det er faktisk ikke en stor livsomlægning jeg skal iværksætte, men blot stoppe med alt det usunde for en periode. Min morgenmad er fuldstændig uændret, formiddagsmaden ligeså. I stedet for smørrebrød, spiser jeg pt. yoghurt til frokost, og min mellemmad om eftermiddagen er igen helt uændret. Mit aftensmåltid er også tæt på at være uændret, men jeg passer på mængderne, og så er det klart at aftenhyggen er helt skåret væk. Så is, kager, slik og chips er det jeg må ofre. Og det gør jeg gerne. En stund.

Én ting er dog gået op for mig jeg meget nødigt bliver nødt til at undvære; fastelavnsbollerne. Jeg er vild med fastelavnsboller, både de svenske, og dem med kærnemælk, og dem af gærdej, og dem af butterdej, og det hele må sågar godt være iklædt en bred varieret vifte af snask som eksempelvis creme, flødeskum, marcipan, remonce, marmelade eller hvad konditoren kan finde på at hælde i og udover. Det er lækkert det hele. Næste år skal jeg have fastelavnsboller. Alverdens fastelavnsboller. Jeg skal på fastelavnsbolletur gennem hele nordsjælland og København, for at se hvor mange forskelligartede fastelavnsboller jeg kan opdrive, og hvis det går vildt for sig kan jeg finde på at give hver enkelt karaktér. Skal du med?

Nuvel, det handlede om vægttab… Jeg har i skrivende stund tabt mig ca. halvdelen af det jeg har sat mig for, så om bare 6-8 uger kan jeg igen passe mit konfirmationstøj – og så skal jeg fedes op igen. For ja, det er det der kommer til at ske, hvorfor lyve. Jeg skal hverken vises frem på stranden, eller stille op i en skønhedskonkurrence, så hvis der er en delle eller 2 tilbage, så overlever jeg nok. Som med alt andet, handler det om ikke at blive fanatisk.

Kategorier
Blogindlæg

Nyt gulv.

Vi skal have nyt soveværelse. Eller, i hvert fald ny indretning af det.

Soveværelset ligger i en tilbygning, hvor man af uransaglige årssager har valgt at lave et gulv i spånplader mod husets øvrige parketgulve. På dette pladegulv ligger der et temmelig slidt tæppe, som ud over at være klippet ekstremt ringe, også er tilpasset og klippet udenom de møbler som stod i rummet. Helt til månen.

Der er bestilt skabsvæg, kommode og ny seng. Og så skal vi have nyt gulv. I sidstnævnte forbindelse havde vi set et kliksystem med linoleum. Linoleum er sådan et institutionsgulv fra 80’erne troede vi, men nye friske farver og et nemt kliksystem gjorde vi valgte denne løsning. Marmoleum Click, hedder gulvet, og det er rene naturprodukter, endda med svanemærke, som giver et behageligt indeklima. Gulvbussen fra Garant i Kvistgård kom forbi og efter at have set gulvene fysisk var vi ikke længere i tvivl. Det blev bestilt.

Samtidig bestilte vi til entréen, og jeg må sige at jeg er utrolig glad for resultatet. Det kunne jeg lige nå at lægge inden det nye soveværelse ankommer.

Kategorier
Blogindlæg

Jubilæum

Det føles næsten som et jubilæum. Jeg har netop indsendt min tiende klumme til Helsingør Dagblad, og min emneliste er endnu ikke blevet tømt.

Kategorier
Blogindlæg

Sociale medier

Den seneste tids udvikling og snak om de sociale medier og disses (mis)brug af censur, ansvar og partiskhed har fået mig til at vælge de sociale medier som overskrift. Som jeg ser det, går de sociale medier på et tveægget sværd og skal derfor klogest muligt balancere mellem holdninger, lovgivning, lobbyister og hvad ved jeg. For at lægge ud der hvor snakken er, så holder jeg på ingen måde med hverken de som bliver udelukket fra medierne, eller med de som udelukker dem.

Som udgangspunkt må det være op til den enkelte at overholde de regler og love som er gældende for at bruge et givent medie – rent faktisk kan man nemt finde betingelserne og man bliver ovenikøbet bedt om aktivt at acceptere at overholde disse. Misligholder man sine forpligtelser risikerer man altså at blive smidt uden for døren, enten en time, et par dage, eller for bestandigt. Det kan ikke komme bag på nogen. Omvendt skal man passe på med ikke at gøre sine betingelser så rigide at mediet helt mister sin værdi. Hvis man som socialt medie alligevel strækker sig langt og på et tidspunkt er nødt til at skride ind for de få som qua deres magt kan få medierne til at strække sig, så kan det komme til at virke partisk og hyklerisk, pludseligt at gå op i sine egne retningslinjer. Med udgangspunkt i ovenstående bør man gøre sig overvejelser om hvilke medier man ønsker at forære sine data til, og efter min mening også hvilke medier man benytter til forskellige formål. Lige netop forskellige formål er der mit eget fokus er. Jeg bruger talrige sociale medier, men jeg bruger dem forskelligt. Som jeg ser det giver det ingen mening at plastre alle medier til med de samme ting. Jeg bruger de sociale medier (og medier generelt) som følger: 

Facebook bruger jeg til at følge med i de personlige relationer, både lokale grupper, interessegrupper, gamle klassekammerater og kolleger og andre jeg får værdi af at følge. Endvidere lægger jeg selv en smule op så de interesserede kan følge med i hvad der sker i Pandekagehuset. Dog med store forbehold, for jeg tjekker ikke ind på alle de lokationer jeg måtte besøge, og kun en gang imellem kommer der et billede op af hvad jeg har fået at spise. Ellers skriver jeg sarkastiske og ironiske opslag på min egen væg, der som min egen graffitivæg kan sparke lidt til gløderne og få en god debat i gang.

Instagram bruger jeg til at finde inspiration til min fotohobby og ind imellem lægger jeg selv billeder op, som jeg synes har en høj nok kvalitet til at blive set af ligesindede. En enkelt gang har jeg muligvis delt samme billede med mine venner på facebook, men det hører sjældenhederne til. Det er jo samme ejer af begge medier, men formålet differentierer en del mellem de to.

Twitter er ikke noget jeg bruger aktivt, hverken som læser eller bidragsyder, men LinkedIn derimod bruger jeg også, til rent professionelt at holde kontakt til både tidligere, nuværende og muligvis også fremtidige samarbejdspartnere. Som 45-årig er jeg midt i mit liv, men arbejdsmæssigt er jeg forhåbentligt i gang med sidste halvdel. Hvis ikke jeg vil hægtes helt af, sørger jeg for at holde mit CV opdateret og følge de mennesker og organisationer jeg finder overvejende interessante.

Jeg bruger også andre mere eller mindre sociale medier, men det er så begrænset at det ikke er værd at nævne i andet end generelle termer. Men så er der jo også min egen hjemmeside. Siden slutningen af 90’erne har jeg haft mine egne hjemmesider, hvor det er MINE regler og retningslinjer som gælder. På mine personlige hjemmesider driver jeg blog, fotogalleri, opskriftdeling og andre småting, som ikke er afhængige af andres regler, grafiske opsætning og “oppetid”. Jeg har altså fuld kontrol og ytringsfrihed på mit eget lille hjørne af internettet. Og dette bringer mig tilbage til starten af klummen; At blive smidt ud fra et medie bør ikke være et problem. Det som rigtigt betyder noget, bør ikke eksklusivt lægges op på andres vilkår – det bør du selv have det fulde ejerskab og kontrol over. Og husk backup!

Kategorier
Blogindlæg

Jul og grønne skove.

Det lyder tilnærmelsesvis som en vejrudsigt for den klimaforandrede danske juleaften; Jul og grønne skove. Det er det ikke. Det er titlen på alle tiders bedste julekalender – så er det sagt. Faktisk er det bare ét af de gode barndomsminder jeg har om julen. Jeg har været 5 år da jeg i 1980 så den, efter manges mening elendige, julekalender med Poul Nesgaard og Elith “Nulle” Nykjær Jørgensen – og jeg elskede den. Jeg medgiver gerne at jeg nok har været et mærkeligt barn og bare for ikke at ødelægge mit højt skattede minde, har jeg valgt IKKE at gense den. Endnu i hvert fald.

Men Hr. Blumensaadt, du må da have andre minder fra julen? vil du nok spørge. Jo da, bevares. Men størstedelen er nok ikke minder som egner sig til en klumme i avisen på selveste juleaftens dag, hvor vi skal hygge os og synge salmer. Yikes, salmer. Det skal ikke nødvendigvis være en hemmelighed at julen ikke har den helt store betydning for mig, og at jeg hverken som lejlighedsvis skinkristen går i kirke, eller dyrker Jesusbarnets fødsel på anden vis. Jeg er nemlig ikke kristen, ej heller medlem af “folke”-kirken eller andre religiøse institutioner. For mig handler Julen meget mere om ro, eftertænksomhed, finde lyset i de korte dage og nyde at det meste af kloden opfører sig relativt roligt og fredeligt. Min egentlige fejring er langt mere hedensk, og alt efter datoen for vintersolhverv, så fejres der Jól i Pandekagehuset, med øl i horn og svin på grillen, alt imens vi råber HÚ på ægte vikingemanér. Dét er min vigtigste højtid.

Og bare rolig – vi er nu ikke mere hedenske end at vi da også pynter op til Jul. Siden 1. søndag i Advent har gran, lys og julekugler prydet stuerne i det lille hjem. Bare fordi jeg er Grinchen, behøver min familie ikke lide mere end højest nødvendigt. Jeg har da også noget “almindeligt” julepynt som jeg holder af – blandt andet 4 små og elektriske Hernhuterstjerner fra Christiansfeld, som lystigt lysende klæder og spreder stemning. Vi giver også gaver til hinanden, men disse er købt for længst og har altså ikke skabt hverken panik eller køer i julebutikkerne.

Faktisk havde vi ved årsskiftet planlagt at tage på juletur til Tyskland, men Corona satte en stopper for det også. Jeg har været i Berlin en del gange op til Jul, så vi ville prøve en anden stor tysk juleby – men det må udsættes til 2021. Tivoli plejer vi også at frekventere i julemåneden, men i skrivende stund vides det ikke om det bliver aktuelt for 2020 – igen grundet Corona og de restriktioner der følger med. Så i kan nok se at selvom Grinchen her prøver at undgå det, så slipper der alligevel en smule julehygge ind under skjorten. Og lidt gløgg ind under vesten – som man siger.

Selve juleaften kommer også til at ligne en almindelig juleaften, som de fleste danskere kender den. Da den som nævnt ikke har den store betydning for mig, vælger jeg at overlade det helt til min bedre totredjedel og Pandekagehusets preteen at afgøre hvor og hvordan julen skal forløbe. De er nemlig helt crazy med julen, så deres ønsker og lyster må og skal veje med betydelig overvægt, så de kan få den bedste jul overhovedet muligt. Jeg har ikke et ønske om at der skal ske bestemte og minutiøst planlagte ting i den rigtige rækkefølge for at have en hyggelig jul, og ærligt talt så gider jeg ikke lade som om det modsatte skulle gøre sig gældende. Jeg vil i øvrigt hellere have en flæskestegssandwich med cociomælk, end brun sovs og hvide kartofler. Men er der risalamande med kirsebærsauce, så er jeg glad. Jeg har nemlig ikke bare én sød tand – jeg har 31.

Nuvel, tiden går og vi skal ikke opholde hinanden yderligere på denne glædens dag; du skal sikkert i kirke og jeg skal lige have en halv time på sofaen inden det hele går løs. Bilen skal pakkes med 2 tons gaver og kursen sættes mod svigermekanikkens bondegård, hvor mørket og stilheden kun brydes af radioens julemusik og oliefyrets sagte brummen.

I ønskes alle en glædelig Jul – og grønne skove.

Kategorier
Blogindlæg

Syg – Corona?

For dælen da også – jeg er blevet ramt af en omgang sygdom; Hovedpine, løbende næse, tør hoste og tung vejrtrækning. Det kan kun betyde én ting; Covid19. Eller som den medicinske lidelse hedder “Coronavirus SARS-CoV-2 RNA”.

Jeg er blevet testet, og svaret er NEGATIVT!!!

Fantastisk. Da jeg allerede er vaccineret mod den almindelige Influenza, er det altså “bare” en ordentlig omgang vinterforkølelse. Jeg har da heller ingen feber, og bortset fra hjernens nedsatte frekvenser, så har jeg det rimeligt.

Rimeligt nok til at passe mit arbejde, men dårligt nok til at gøre det hjemmefra. Så nu sidder jeg igen i Pandekagehusets køkken med computeren og arbejder med de ting jeg kan her på afstand. Det er nu ok, for en del administrative opgaver kaldte på mig og lige pt. er det alt hvad jeg kan udføre.

God bedring til alle som måtte være ramt af enten det ene eller det andet. Pas på jer selv og hold afstand.

Kategorier
Blogindlæg

Mink

Jeg kan faktisk ikke rigtigt sige noget godt om det at avle mink. Jeg har underskrevet et borgerforslag om helt at forbyde den slags uhyrligheder.

Eller alternativt kunne man stille krav om at de hvidvinsdrikkende hellerupfruer som går i mink, også skal spise dyrets kød.

Kategorier
Blogindlæg

Efterår

Så nåede både vejret og kalenderen at ramme efterår, og hele sensommeren er forsvundet som bøfferne fra grillen.

Jeg sidder lidt og slås med at vælge emne til min næste klumme i Helsingør Dagblad, og lige om lidt kommer fotografen for at tage nye billeder til samme.

Mon det skal handle om krænkelser???

Kategorier
Blogindlæg

Gratis grill

Hvor heldig kan man være… En nabo lagde forleden et billede af en temmelig slidt grill op i en lokal gruppe på fjæsbogen, med tilbud om gratis afhentning, da der var investeret i ny grill.

Netop hjemkommet og tilset – hold nu op.

Der skal ikke herske nogen tvivl om at den har set bedre dage – men afhentet blev den, og arbejdet kunne gå i gang.

Det tunge skyts er fundet frem

Det var nødvendigt at gå hårdt til opgaven, for der var i den grad brændt ting fast, og rusten havde overtaget store dele af overfladen.

Resultatet

Den endte med at ligne en næsten ny grill, og der er altså sparet mere end 10.000,- kroner hvis jeg skulle have valgt at købe grillen fra ny. Det kan jeg kun være tilfreds med.

Kategorier
Blogindlæg

Teater

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg har det endog meget stramt med teatergenren. Generelt er skønlitteratur slet ikke min kop te, men ligefrem teater, hvor voksne mennesker fjoller rundt, er kun med til at gøre mig dummere.

I sommerferien var jeg gæst til et dukketeater hvor én voksen mand i 50 minutter “fortalte” historien om Romeo og Julie, udelukkende ved brug af fakter, koster og skovle. Jeg blev MINDST 100 minutter ældre under det stykke.

Et par dage senere så jeg så 12 børn i alderen 6-12 gøre ham kunsten efter, og det var så tilpas fjollet at jeg lo endda flere gange. Teater og børn, ja tak.

Nu er der så passagefestival i Helsingør og omegn – og heldigvis har jeg kun set diverse “optrædender” på facebook i passende afstand til at kun jeg selv kan se mine krumme tæer. Kære voksne mennesker – fik i ikke lov at lave teater som børn?

For dælen, jeg har det stramt med det der teater.