I Helsingør findes en lille perle, hvor tiden næsten står stille, og magien sker den første lørdag i (næsten) hver måned. Det er her, jeg er frivillig fixer. Repair Café Helsingør er ikke blot et sted, men en oplevelse – en, der handler om meget mere end blot at reparere ting. Det handler også om mennesker, historier og en følelse af fællesskab. I øvrigt som mange andre steder drevet af frivillige kræfter gør. Stedet har eksisteret i byen i godt 2 år, og personligt har jeg været med siden årsskiftet.
Når jeg træder ind i lokalet, bliver jeg altid mødt af velkendte ansigter og varme smil. Duften af nybrygget kaffe fylder rummet, og lyden af skruetrækkere, symaskiner og samtaler blander sig til en behagelig symfoni. Her er alle velkomne, uanset om de har et knækket møbel, en defekt lampe eller blot en nysgerrighed efter at lære noget nyt. Selv lærer jeg noget nyt hver gang, og det fantastiske ved at være fixer er netop også, at vi konstant lærer nye ting og bliver dygtigere. Hver defekt genstand er en ny udfordring, en gåde, der skal løses. Vi deler vores viden med hinanden og med dem, der kommer ind for hjælp. Det er en vidunderlig følelse af kontinuerlig læring og vækst.
Jeg har også bemærket, hvordan Repair Café har skabt bånd på tværs af generationer. En pensioneret finmekaniker og en ung IT-studerende kan finde fælles glæde i at reparere et gammelt lysbilledapparat. Det er i disse øjeblikke, man virkelig mærker styrken af fællesskab og samarbejde. Vi er alle forskellige og besidder forskellige evner, men her er vi forenet i vores ønske om at levetidsforlænge og reparere brugte sager, for at spare planeten for unødigt ressourceforbrug. Vi er også gode til at vise hinanden hvordan forskellige dele fungerer, og der hvor ens evner ikke rækker – rækker man blot ud til en af de andre fixere, som tilfældigvis besidder netop dén evne man mangler. Så bliver det ekstra sjovt at “gå til reparation”.
Og vi er faktisk ret gode til det – både i Helsingør og på landsplan, lykkes vi med at reparere mere end 70% af de indbragte effekter, og lokalt i Fiolgade har vi netop rundet en CO2 besparelse på 5 ton. Selv har jeg med succes været med til at redde blodtryksmålere, CD-afspillere, lamper, boremaskiner og en håndfuld støvsugere, samt en masse andet. I starten kom der omkring 15 sager per gang, men det tal er nu fordoblet. Ofte handler det om at en “dims” er knækket, og det kan i de fleste tilfælde betale sig at fixe det – i hvert fald så længe det ikke koster timeløn på et værksted. Særligt når vi ser på den anseelige mængde kapselkaffemaskiner som enten pisser ved siden af, eller ikke vil prikke hul i aluminiumskapslen, så er det enormt tidskrævende bare at skille maskinen nok til at kunne komme tæt på den defekte del – hvor selve reparationen måske er hurtigt løst.
Heldigvis barsles der med lovgivning, som forhåbentligt kan få betydning for produkternes reparationsvenlighed. Hvis producenterne eksempelvis pålagdes at dele tegninger, reparationsmanualer og reservedelslister, så ville vi være kommet et langt stykke af vejen – og jeg mener faktisk at ressourcebesparelser er vigtigere end indtjening.
Nogle ting må vi alligevel indse er brugt op. Hvis slitagen er for stor, en vigtig og ikke udskiftelig del er knækket eller mangler, eller hvis et batteri har smidt sin ætsende saft ud over et helt printkort – så må sende tingene på lossen/fyldet/omlasteren eller hvad du vælger at kalde det. Her kan det splittes op i flere fraktioner, og smeltes om eller genanvendes på anden måde.
Hvis du selv står med noget, der er gået i stykker, eller blot en nysgerrighed efter at opleve noget særligt, så kom forbi Repair Café Helsingør. Her er der altid plads til flere hænder, flere historier og mere kærlighed til reparation. Det er ikke bare et sted – det er en bevægelse, en familie og en måde at skabe en bedre verden, én reparation ad gangen. Vi ses den 4. januar klokken 11-14.