Kategori: Pandekagehuset

I skrivende stund er kalenderen netop gået fra sommer til efterår, og det betyder at det er tid til en status over sommeren og tid til at tjekke om Pandekagehuset er klar til at gå efteråret og vinteren i møde. Hytten dufter af tomater, for jeg ved at koge gul ketchup til den store guldmedalje, for sikke en høst – og vi er langt fra at have høstet de sidste tomater, alle de store sorter er kun lige begyndt at tage farve fra solens varme, så de næste uger kommer vi til at koge endnu mere tomat til saucer og supper, som kan indtages i løbet af vinteren. Alt imens strømmer indie- folk- og countrytoner ud af højttalerne, som spiller den nye online Radio Mars, som Alex Nyborg Madsen og hans “bror” Søren Rebbe, står bag. At de ikke er på finansloven endnu, er ikke til at begribe. Nuvel, jeg har betalt for et abonnement, og vil anbefale jer det samme.

Det har været et godt år rent udbyttemæssigt. Selvom æble-, kirsebær- og ferskentræ stadig kun øver sig i at være træer, så er vi nærmest druknet i blåbær, hindbær, jordbær og ribs. Og smagen af hjemmedyrket mad er bare fantastisk. Vi er faktisk i overvejelser om udvidelse med en decideret køkkenhave på matriklen, men det bliver i hvert fald ikke i år det skal anlægges. Vi har haft nok med projekter, og selvom vi som sådan er nået i mål med det hele, så skal vi også lige have luft – og teenagerens trampolin skal lige flytte videre til skrothandleren, før pladsen er ledig. Vi nåede også rundt med pensler og træbeskyttelse, så nu kan det meste træværk klare sig en tid igen. Resten skal vi nok nå på de sidste varme dage, inden solen forsvinder fra vores breddegrader. Vejret ser i hvert fald ikke ud til at følge kalenderen.

Overgangen til efteråret betyder også, at ejendommen og dens udstyr skal efterses og gøres klar til vinteren. Varmeanlægget har netop fået et tjek; jeg har udluftet radiatorer og efterfyldt vand på varmekredsen – og alle termostater er tjekket og masseret, så de fungerer som de skal. Jeg har ikke lyst til at fryse, og jeg har slet ikke lyst til at stå med problemer, samtidig med alle andre (som ikke tjekker tingene i tide). Selvom det er et hus fra 1967, så er det i utrolig god stand og alt synes at virke som det skal. Det er 5 år siden jeg sidst har fyldt vand på varmekredsen, så det må siges at være tilfredsstillende. Derudover er der nogle tagrender som skal tømmes og renses og hvad der måtte dukke op af småting når vi nok også. I år vil jeg gerne nå at få tømt mine kapilærkasser inden vinteren – det var ikke ret lækkert at lave på bagkant, så løbende når afgrøderne visner hen, skal kasserne tømmes og på plads i skuret.

Jeg har endvidere planer om at skulle have dækslerne af diverse brønde, til både spildevand og sandfang, for at sikre at der ikke pludseligt er fyldte og proppede afløb, som ender med at blive et svineri af dimensioner. Det er bestemt ikke min yndlingsbeskæftigelse at åbne ned til undergrundens tarmsystem, men der er desværre ingen vej udenom. At jeg nok ikke selv kan udbedre eventuelle udfordringer, fritager mig desværre ikke fra at stikke øjnene i sølet og give “bedste mands bedste bud” på om det ser ok ud eller ej. Som jeg ser det, er man ikke fritaget for at bruge sin sunde fornuft, det skal i hvert fald helst ikke komme bag på mig, hvis noget trænger til udskiftning, reparation eller service. Jeg må bare tage næseklemme på.

Sommerens sidste måned var også tiden til årets hækklipning. Jeg kan sagtens nøjes med at klippe hæk én gang om året, og det foregår som regel i juli/august måned. Forsyning Helsingørs nyeste planer for afhentning af haveaffald gør at kalenderen nåede til midten af august, før jeg gik i gang. Samtidig har jeg for første gang forsøgt at opformere ca. 50 nye ligusterplanter, som efter planen skal kunne plantes ud næste år. En stor del af vores ligusterhæk er gammel og flere steder trænger den til at blive fornyet, så hvorfor ikke gøre det selv, gratis.

Hvilke sysler skal du nå inden efteråret og vinteren tager fat?

I skrivende stund er det 2. Pinsedag. Solen skinner og har gjort det længe, og vejrudsigten viser ikke en eneste byge de kommende 9 dage. Dette betyder, at min regnvandstank efterhånden er nede i niveau, med knap 400 liter gratis vandingsvand tilbage. Det holder nok til 8-14 dage, med de få hyggeafgrøder vi dyrker omkring Pandekagehuset. Derfor overvejer vi faktisk at udvide regnvandskapaciteten til 3000 liter, så vi kan klare os i længere tørre perioder. Vejret har virkelig været bemærkelsesværdigt stabilt og tørt, og det har tvunget os til at tænke mere langsigtet omkring vores vandforbrug. Det er fascinerende at se, hvordan sådanne praktiske hensyn får en til at overveje investeringer og ændringer, som kan sikre en mere robust fremtid for vores lille have.

De sidste morgener er gået med at male noget udsat træværk, som ikke kan vente til sensommeren. Jeg har taget hensyn til, at solens varme ikke skal brænde malingen af, inden træet har suget olierne til sig. At male i denne varme kræver en vis timing og planlægning. Det handler om at starte tidligt nok på dagen, eller meget sent om aftenen, så malingen kan tørre langsomt og jævnt. Heldigvis ser det ud til at lykkes, og træværket bliver beskyttet mod vejr og vind i de kommende år. På dette punkt ønsker vi absolut ikke byger, da det ville ødelægge vores nymalede træværk, men man kan som bekendt heller ikke både blæse og have mel i munden.

Alle tomatplanterne, som vi har 11 forskellige sorter af i år, salaten, kartoflerne og hokaidoerne er plantet ud på deres respektive pladser og kræver ikke meget arbejde resten af sommeren. Hvert år er det en stor glæde at se haven tage form. Jordbærbedene er blevet udvidet og forynget, og vores efterhånden store bærbed er klar til at give kilo efter kilo af alskens bær henover sommeren. Det er altid spændende at se, hvordan planterne udvikler sig, og hvor stort udbyttet bliver. Selv kirsebærtræet ser lovende ud i år, så vi skal nok få frugtknopper, inden vi når at gå på sommerferie. Det er en fornøjelse at se, hvordan vores hårde arbejde i haven begynder at bære frugt, både bogstaveligt og i overført betydning.

Hvert år ser jeg opgaverne med at så og plante med en vis rædsel og er nærmest opgivende, inden jeg rigtigt kommer i gang. Men i maj måned er vi nået til et punkt, hvor anstrengelserne bliver færre, og udbyttet kan nydes. Den søde tid er endelig kommet, og nu er det bare at vente og se planterne vokse. Det er en stor tilfredsstillelse at kunne høste sine egne afgrøder og se, hvordan de små frø, man har sået om vinteren, bliver til store, sunde planter. Og jeg har noteret mig at jeg næste år skal i gang 14 dage tidligere…

Mens vi venter på høsten, er der stadig mere træværk, som trænger til en klat maling. Det er en kontinuerlig proces at vedligeholde et hjem og en have, men som jeg ser det, er det også en del af charmen ved at have sit eget sted. Der er også en stor taksrod, som skal op, og et nyt højbed, der skal etableres med noget så eksotisk som honningbær – der hvor resterne af den store taks står. Det er altid spændende at prøve nye planter og se, hvordan de trives i vores jord og klima. Ligusteren skal klippes i juli/august, og diverse uønskede planter skal rives op med rode. Havearbejde er aldrig helt færdigt, men det er netop det, der gør det så tilfredsstillende. Hvert projekt, stort eller småt, bidrager til helheden.

Derudover er der nok også flere nye projekter, som kan få geringssaven på arbejde. Men resten af dagen skal jeg ikke lave andet end at spise og skrive denne klumme. Det er også vigtigt at tage sig tid til at slappe af og nyde frugterne af sit arbejde. En velbalanceret dag med både arbejde og hvile er den bedste måde at afslutte en produktiv weekend på. Jeg glæder mig til træerne er store nok til at kunne bære min hængekøje – men indtil videre kan den blive hængt op på terrassen. Hvad dyrker du i din have?

Man hører med jævne mellemrum, at vi med katte ikke har fugle i haven. Det kunne ikke være længere fra virkeligheden. Vi har masser af fugle og andet liv i haven, til trods for 3 store norske skovkatte, som bestemt ikke mangler jagtinstinkter. Men vi gør også noget for at have liv i haven. Vi klipper ikke hæk mens fuglene ligger på rede, og vi klipper ikke alle de tusinder klaser med bær af ligusteren. Og derudover så fodrer vi i vinterhalvåret, når havens naturlige forråd er ved at slippe op. I skrivende stund er jeg netop blevet færdig med en større udvidelse af fodringsmulighederne; jeg tæller mindst 12 steder, og de lidt større fugle holder sig heller ikke tilbage fra at tage af det foder, vi har sat ud til pindsvinet (og strejfende katte). 

I tillæg har vi redekasser til de mindre fugle, så de forhåbentligt stopper med at bygge reder under taget. Og der er stadig plads til flere. Selvom kattene ind i mellem fanger en fugl, så er der stadig et mylder af liv omkring Pandekagehuset. Vi plejer at spøge med, at vi fodrer fugle, fordi fuglefrø er billigere end kattefoder, men det er nu ikke hele sandheden. Vi kan ikke holde kattene fra at jage, men vi har naturligvis placeret fuglenes føde på steder, hvor kattene ikke kan nå dem – eller hvor de nemt kan flyve væk fra, såfremt en af de omvandrende pelsklumper skulle nærme sig. Og med dagens udvidelse har vi øget vores chancer for at se de vilde fugle fra vore vinduer. 

Det vi fodrer med er af varierende art; nogle steder er det rene nødder, eller solsikkefrø, andre steder er det mejsebolde, og diverse kornblandinger. Vi laver også selv foder til dyrene, når vi eksempelvis spiser Spaghetti Carbonara (hvilket vi ofte gør, da det er en af heksemutters og teenpigens livretter), så bliver de overskydende fedtstoffer hældt over en blanding af nødder, korn og kokosflager, for at blive sat ud i haven til glæde for særligt de bevingede væsner. For os er det vigtigt at der er variation, for at højne mangfoldigheden.

Nuvel, mangfoldighed eller ej, så bemærker jeg at de nye fodringspladser giver lidt udfordringer i forhold til ejendommens installerede overvågning. De små mejser er allerede begyndt at nippe af retterne, og med deres ruter, bimler og bamler det fra systemet – jeg må vist i gang med at tjekke indstillinger så fuglene kan spise i fred. I de seneste måneder har vi oplevet en stigning i antallet af besøgende i haven, og det er ikke kun fugle, der nyder godt af vores gæstfrihed. Pindsvinet, som vi har sat foder ud til, har også tiltrukket andre nysgerrige skabninger, såsom naboernes katte, der stryger forbi i håbet om en nem snack. Vi betragter det som en del af den levende dynamik i haven, selvom det kræver en ekstra indsats at balancere hensynet til de forskellige arter.

En af de mest givende aspekter ved at have en fuglerig have er den forbindelse, det skaber mellem os og det vilde dyreliv. At observere de små mesterværker af fjedre, der hopper og synger, er en daglig glæde, der bringer os tættere på naturen. Selvom vi er opmærksomme på, at vores katte er instinktive jægere, tror vi på, at vores bestræbelser på at skabe et sikkert og indbydende miljø for fuglene er værdifulde. Så, mens vi fortsætter med at finjustere vores haveøkosystem, glæder vi os over at være vidner til det levende teater, der udspiller sig lige uden for vores vinduer.

Lad os alle deltage i denne lille naturfest ved at dele haven med vores fjerklædte naboer. At sætte mad ud til dyrene er ikke kun en gestus mod naturen, det er også en invitation til at blive vidner til et mylder af liv og farver lige uden for vores vinduer. Så, tag et skridt ud i haven, sæt en fuglefoderstation op eller del dine madrester med de små væsner. Lad os sammen skabe et rum, hvor dyrene kan trives, og hvor vi alle kan dele glæden ved den vilde natur, der er så tæt på os. Lad haven blive et fælles mødested for alle livets former, og lad os sammen fortsætte med at værne om og fejre det skønne dyreliv, der beriger vores dagligdag.

Efteråret er over os, og de første små stormvejr har allerede blæst et par gamle træer omkuld. Vejret bliver mere råt og temperaturen falder, efter et år og især en sommer med den ene varmerekord efter den anden. Og jeg kan lide det. Altså kulden. Og mørket. Jeg kan godt lide at jeg i en periode selv kan få lov til at bestemme temperaturen i soveværelset, og hvor meget lys jeg synes at have brug for. Jeg kommer aldrig til at opleve en vinterdepression, for jeg elsker det mørke og kolde vejr. Pludselig kan man se stjernerne igen, og naboplaneten Venus som oplyser mit køkkenvindue under morgenkaffen, afløses om aftenen af de større gaskæmper, som kæmper om opmærksomheden efter solen er gået ned bag horisonten. Et par nætter med meteorsværme kan vi også se frem til, hvis vi altså kan holde os vågne til den slags.

Jeg er efterårsbarn, og humøret er klart på sit højeste, når shorts og sandaler er pakket væk for vinteren. Snart skal de sidste plantekasser tømmes og loungen på terrassen slåes sammen og gemmes væk for det nok lidt vådere vejr som er i vente. Jeg krydser fingre for en regulær snestorm eller to denne vinter. Efter vinterens mørke er jeg blevet helt nulstillet og er klar igen til at komme ud af mit hi. Vanter, halstørklæde og sixpence er fundet frem, og snart bliver uldfrakken støvet af og hængt frem i entréen.

Vi er i Tivoli flere gange i løbet af året, men den gamle have kan altså noget helt særligt i vinterhalvåret, hvor alskens lys og lamper for alvor kommer til sin ret. Lyset er bare mere værd i mørket og farvede glas ses tydeligere. Først kommer skolernes efterårsferie, hvor græskarhøsten bliver udstillet sammen med en uhyggelig masse hyggelig uhygge, og om et par måneder kommer duften af gløgg og brændte mandler i skarp konkurrence med kanel og gran, når julen springer ud i sit farverige kostume som hyppigt lokker dankortet op af lommen. Nu ved den skarpe læser at jeg ikke er den store nisse, men tænk hvis vi som på den sydlige halvkugle skulle holde jul om sommeren, så ville al hygge være blændet i lyset af den bagende sol. Nej tak. Jeg er godt tilfreds med fordelingen af årstider som vi kender dem i Norden.

Efteråret er også tiden for mange indendørs sysler og gøremål. Og både biografer, teatre og aftenskolelokaler, kan igen lade sig fylde med mennesker som er klar til fylde hovedet med andet og mere end aperol og appelsingin fra Amalfikysten. Dine lokale spisesteder vil også gerne have besøg, nu hvor slud og regn kan få de fleste af os til at blive hjemme og de efterhånden få tilbageværende butikker i gågaderne kan nok også bruge et par besøgende – i år skulle julebelysningen i Helsingør Centrum komme tilbage, så mon ikke det kan ende med at kalde på en hyggelig strøgtur for både lokale og folk udefra. Det er vist (endnu) gratis at parkere i byen, for os som ikke har råd til at køre med offentlig transport.

Og her til sidst vil jeg da gerne slå et slag for at vi også husker de frivillige organisationer, som stadig kæmper med offentlige nedskæringer og manglende besøgende efter nogle hårde år efter Corona. Støt din lokale håndboldklub, meld dig ind i fotoklub i nærheden, eller kom med på Borupgård Teatret når 100 børn fra Teaterbøtten til november stiller op med endnu en forestilling; “Gaias Børn” (Om ikke at lave op til omverdenens forventninger, og finde sin egen vej). Du kan også (som jeg), melde dig ind i NOVA – Nordsjællands Astronomiforening, og nyde vidensstærke foredrag i den naturvidenskabelige verden, og sammen med os andre stå og pege op på himlen imens vi siger “neeeej” og “hold da magle”. Det er ikke for sent at lære noget om universet.

Uanset hvad, så håber jeg at du får et skønt efterår, med sidelæns regn og visne blade i ansigtet, kombineret med varme retter og skoldhede drikke.

Da vi flyttede ind i Pandekagehuset i 2019, blev vi mødt af en velplejet have med en etableret struktur af bede og grønne planter. Mens mange måske ville have været fristet til at foretage store ændringer, besluttede vi os for en anden tilgang. Vi ønskede at skabe en nem have, der ville kræve et minimalt vedligehold og samtidig gavne både os selv og den omkringliggende natur. Resultatet? En have, der stadig bevarer sin struktur og samtidig er beriget med spiselige planter, hvor vores robotplæneklipper, Futte, spiller en vigtig rolle.

Da vi overvejede, hvordan vi kunne omdanne vores have, var det naturligt for os at bevare strukturen og bedene, som tidligere ejere havde skabt. Disse bede var blevet hjemsted for forskellige stedsegrønne planter og en del stauder, men der var meget få spiselige planter at finde – faktisk kun en rabarber. For os virkede det ikke naturligt at have en have, der udelukkende bestod af grønne planter uden nogen form for nytteværdi. Vi ønskede at skabe en have, der ville give os, bierne og fuglene noget at spise.

Derfor besluttede vi os for at introducere spiselige planter i vores have. Æbler, kirsebær, ferskner, bærbuske som brombær, solbær, hindbær, stikkelsbær og jordbær blev hurtigt en del af vores have. Det næstsidste bed er netop blevet forandret med 8 blåbærbuske. Disse planter ville ikke kun give os friske råvarer, men også tiltrække bestøvere som bier og sommerfugle samt fugle, der ville finde ly i buskene og nyde de modne bær. Og Pandekagehusets heksemutter har 3 katte, som alle elsker at jage insekter og fugle.

Vores primære mål var at skabe en nem have, der ikke ville kræve løbende arbejde henover hele sommeren. Samtidig ønskede vi at bevare den struktur, som allerede eksisterede i haven, med kun få strukturelle ændringer. Vi besluttede derfor at beholde bedene og det eksisterende layout næsten 1:1. Dette gjorde det nemt for os at integrere de nye spiselige planter, samtidig med at vi bibeholdt den oprindelige struktur. Nuvel, et par træer blev vekslet til en flagstang, og diverse stakitter er blevet skiftet ud, til et mere sammenhængende og ensartet udtryk.

I vores stræben efter en nem have fandt vi en afgørende allieret i form af Futte – vores pålidelige robotplæneklipper, som på nu fjerde år futter rundt i haven mens vi er på arbejde. Den autonomi, som Futte tilbyder, har reduceret vores arbejdsbyrde betydeligt. Nu kan vi nyde vores tid i haven uden at bekymre os om regelmæssig plæneklipning. Futte sørger for, at plænen altid er pæn og velplejet. En gang om året bliver der tilføjet hønsemøg, kalk og nye græsfrø, men resten klares uden vores indblanden.

Med vores nemme have har vi opnået mere end bare bekvemmelighed. Vi har skabt et rum, der er i harmoni med naturen og understøtter vores ønske om at være selvforsynende på visse områder. Det er en fornøjelse at se vores spiselige planter vokse og modnes, og det er en endnu større fornøjelse at kunne høste vores egne friske afgrøder. 

Vi har også opdaget, at vores nemme have har skabt et rigt dyreliv. Bierne summer rundt mellem blomsterne og bestøver vores frugttræer og buske. Fugle synger i buskene og nyder godt af de modne bær. Haven er blevet en oase for naturen, og vi føler os privilegerede over at kunne give et lille bidrag til at opretholde biodiversiteten i vores område. For nylig har vi endda observeret pindsvin i haven, så i sommer skal der bygges bo til både pindsvin og fugle, så der kan komme endnu mere liv til næste år.

Som jeg ser det, har vi et ansvar for at sikre naturen også får plads i parcellen, men blot ved at tilføje spiselige og hjemmehørende planter kan man skabe en have, der er både smuk og nyttig.

Så tag et kig på din egen have. Måske er der også plads til en nem have, der giver dig og naturen gavn. Med bevarelse af strukturen og brugen af moderne teknologi kan du opnå en have, der kræver minimalt arbejde og stadig giver dig glæde og friske råvarer. Giv det en chance, og du vil opdage, at selv små forandringer kan have stor indflydelse.

Overskriften kan virke skræmmende for nogle, men ikke desto mindre HAR vi passeret midsommer, og i skrivende stund er sommerferien overstået for Pandekagehusets beboere. Hvad har vi så fået ud af denne sommerferie, spørger du nok – men lad mig lige begynde med at fortælle hvad vi IKKE har nået denne sommer;

Jeg har ikke set fodbold. Ikke engang en eneste halvleg. Jeg har heller ikke set Tour de france, eller OL (Det er lige gået op for mig at OL først for alvor starter efter klummens deadline). Jeg har for den sags skyld heller ikke motioneret. Jeg har ikke engang været i nærheden af at holde bevægeapparatet i gang i et omfang som almindelige mennesker vil anse som værende tilstrækkeligt. Jeg har heller ikke slikket sol eller været i vandet. Selvom varmen har været så tilpas ulidelig at det nok kunne være rart at hoppe i kattegats skummende bølger, så har jeg afholdt mig fra det. Svømmehallen i forbindelse med Esbjergs store svømmestadion er dog undtagelsen som i dette tilfælde bekræfter reglen – men nu taler vi jo om ting jeg IKKE har lavet.

Jeg har ikke læst bøger. Og slet ikke skønlitteratur. Jeg har ellers en bog liggende, som vil blive den tredje skønlitterære bog jeg NOGENSINDE sætter for mine øjne – men det bliver en anden god gang. Jeg har heller ikke klippet hæk endnu – og det er nok det eneste som så småt begynder at pine mig. Men hey, fuglereder, sommerfugle og andre kravl skal lige være færdige med hækken, inden jeg klipper den helt parcelhusfirkantet. Og lige nu er det altså for varmt at klippe hæk. I skrivende stund har termometeret passeret 30 grader C, og så er der kun én ting som kan friste; is! Og er der noget jeg i den grad IKKE har denne sommer – så er det at holde mig tilbage for at spise is. Faktisk har vi en dedikeret isskuffe i fryseskabet. (Vi havde 2 isskuffer indtil vi sidste år købte en kvart kalv, hos en lokal og økologisk landmand)

Men hvad har vi så lavet i ferien? Jo, vi har slappet af og været på ture i det danske. Coronaen kan da godt få skylden, men faktisk er det sådan at jeg holder af at holde ferie i Danmark. Og “sydpå” kommer aldrig til at ske, for her i Pandekagehuset holder vi af kulde. Når vi drømmer om ferie, så er det Skandinavien og Nordatlanten vi drømmer om. I år gik turen først til Møn, hvor søsteren til Pandekagehusets heksemutter residerer. Et par dage med familiehygge og ture i det nære, et par timer hjemmefra – var en god start på ferien. Det var tydeligt at mærke der ikke var så megen gang i hjulene som sidste år, men vores ferie lå også ret tidligt på sommeren.

Dernæst gik turen til Vesterhavet, hvor en uge i et lejet sommerhus, skulle give ro og tid til at slappe af. Vi havde valgt at medbringe en af preteenens veninder, så de i det mindste kunne kede sig sammen. Det var ret godt. Det blev til både gå- og køreture på stranden, besøg af diverse attraktioner og aktive dage, især for ungerne. Sommerhusets medfølgende indendørs delepool var desværre lukket ned, så den økonomiske prisreduktion blev brugt på flere besøg i den store og velekviperede svømmehal i Esbjerg. Vesterhavet lod sig meget nødigt tæmme i ugen vi var der, så alternativer måtte findes – for med to vandhunde duer det ikke at blive på land for længe ad gangen.

Vi har også været en tur PÅ vandet, for i den sidste uge af ferien måtte vi køre et lille stykke op i Sverige, for at hente et par norske skovkillinger. Historien om hvorfor vi nu skal have flere katte er der ikke plads til i denne klumme, så den må i have til gode. Men navne har de da fået; Tim og Bum.

Nuvel – vi er returneret til arbejdet, og selvom der lå mere end 160 e-mails og ventede på mig, så er sommeren vores lavsæson, så det hele bliver nået. God sommer til jer alle.

For nogen tid siden harcelerede jeg på min egen Facebookvæg om det smarte hjem, da jeg grundlæggende synes det er helt tosset, hvad vi propper ind i vores liv af elektroniske dimser som kan kommunikere med både hinanden og mig – og med stor sandsynlighed en masse andre som ikke nødvendigvis har den store glæde af at vide hvad jeg foretager mig.

“Smarthome. Jeg har et smart hjem med alskens devices som kan både det ene og det andet. Eller også har jeg ikke. Mit tv brøster sig af at være smart. Det kan vise både Youtube og Netflix uden ekstra tilbehør, men det kan ikke streame DR live tv fra min smartphone af samme mærke, det kræver en ekstra dims, i dette tilfælde en Playstation. Jesus hvor er det smart. Min ovn er offline, ligesom mit køleskab, vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine, skraldespand og lokum. Mine gardiner har en smart snor, så jeg kan rulle dem op og ned. Min emhætte registrerer automatisk når jeg tænder den på kontakten så den begynder at suge. Støvsugeren derimod, den er smart. Efter jeg har sat den i stikket, kan den tændes med et let tryk med foden. Jeg behøver ikke først lede efter min telefon og åbne en app for at bruge den. Mine loftlamper har en smart dæmpefunktion, som blot kræver et tryk på dæmperen som er placeret på væggen i samme rum som lamperne og mine smarte termostater kan holde en nogenlunde ensartet temperatur hele døgnet, uden brug af natsænkning. Nåååh Ja, og mit ur har en smart funktion; det viser klokken og ind imellem også den rigtige dato, hvis jeg altså husker at trække det op.”

Siden førnævnte facebookopslag er jeg flyttet i egen bolig hvilket har betydet et par ændringer i daværende forudsætninger; TV’et er stadig det samme, nu streamer jeg i stedet DR fra min telefon, da alle Pandekagehusets 4 (4, yikes) TV har Chromecast, og alle kan streame alt, alle steder. Jeg kan endda streame sjove kattevideoer til husets preteen, udelukkende ved at SIGE!!! det til min telefons flinke assistent. Det er jo helt godnat – men smart. Mine loftlamper har ikke længere en dæmpefunktion, og så har jeg fået et (brugt) smart-ur, som jeg ikke bruger ret meget. Det er nemlig så smart indrettet at det skal oplades hver eneste dag for at fungere. Mine andre ure kan nøjes med et besøg hos bjergegades urmager Petersen hvert femte år, for at få nyt batteri og dermed fungere.

Nu sidder jeg og overvejer at købe tænd/sluk-ure som jeg fra min i højre hånd fastmonterede telefon, kan tænde og slukke lyset på terrassen og i carporten. Jeg overvejer at lave et automatisk vandingssystem til havens afgrøder. Og for kun et par dage siden brændte vaskemaskinen af, og den fra øverste hylde valgte afløser, kan tilgå internettet og startes via en app. Men bare rolig – jeg har ikke koblet funktionen til, for jeg kan jo høre når den er færdig med at centrifugere. Til gengæld bliver Pandekagehusets græsplæne vedligeholdt af en lille robotklipper, og den finder selv hjem til ladestationen, så jeg helt slipper for at skubbe 20 kg gammel jern rundt for at holde græssernes vækst nede.

Vores nye bil er også smart – ud over de fleste ture kan klares ved at køre på el, så kan man med et enkelt tryk på en knap bede bilen om at afspille ens yndlingsnummer udi højttalerne, og på samme vis bede bilen vise vej til en given adresse, blot ved at sige det højt i bilens kabine. Bilen kan endda (næsten) køre selv, og har kameraer i alle retninger, som er så smarte at de IKKE kan bruges som dash-cam – dertil skal man købe flere smarte dimser. Jøsses for sevan da.

I det mindste kan hverken vores køleskab eller strygejern skrive beskeder til mig. Men de smarte ting er nok kommet for at blive, jeg synes blot vi skal gøre os selv den tjeneste at overveje hvor smart det hele behøver være. For de smarte ting bruger en masse energi, og giver de af os som tilhører den tekniske generation en hel del arbejde, når familie og naboer har smart ting som er besværlige at betjene. Bliver vi overhovedet gladere?

Hvilke smarte apparater kan du (ikke) leve uden?

Som jeg ser det og som mange andre også ser det, må vi forlade de fossile brændsler, hvis vi skal have en chance for fortsat at kunne klare livet her på kloden. For nogle sker det i store og selvbevidste skridt, mens det for andre sker i et lidt mere roligt tempo. Jeg hører til i den sidstnævnte kategori – og det skyldes mange forskellige, og for mig vigtige, faktorer. I mit daglige arbejde har jeg ofte brug for at køre korte by-ture – flere gange dagligt endda, kombineret med ugentlige kommune-ture, regelmæssige region-ture og enkelte årlige nationale ture, som tilsammen giver en rimelig fornuftig køreøkonomi. Hvis jeg skulle have en elektrisk eller en hybridbil til alle disse formål, ville den koste langt over mit budget. Samtidig ville en del af mine ture slet ikke kunne gennemføres med den ringe dækning af opladningsmuligheder vi har endnu.

Jeg har i mange år kørt i små og økonomiske mikrobiler, som trods alt kører langt for hver liter benzin jeg vælger at hælde ud i vores fælles atmosfære. Jeg kender flere som fra naturens side er nødt til at kompensere med en stor bil, og flere gange har jeg tilbudt dem at vi skulle køre om kap. De må bestemme distancen, hvis jeg må definere mængden af benzin der vil være til rådighed for kørslen. Indtil videre har ingen ønsket at køre om kap med mig. Det ændrer sig næppe nu. Og selv har jeg ikke et behov for et stort og osende stykke vogntøj, som kan rive en campingvogn over på midten.

I efteråret fik min bedre totredjedel akut behov for pendlerbil, og vi fandt hurtigt en som kunne dække behovet, i hvert fald frem til nu – men det er en brugt benzinsluger, så den skal som planlagt skrottes – eller i hvert fald videre. Min mikrobil er i helt fin stand, og det var derfor planen at jeg skulle have en bil som kunne dække de fleste behov elektrisk, og fungere som familiebilen i det daglige og trailerture til genbrugspladsen i weekenden. Og det har jeg fået. En plug-in hybrid, som ud over at kunne køre ca. 50 kilometer på ren strøm, kan levere en imponerende benzinøkonomi ved blandet hybridkørsel, på de lidt længere ture. Endvidere har den god plads, og vil også af den grund være det naturlige valg, når den lille familie skal på ferie, eller blot på shopping et sted på Sjælland.

Om et par år, når den anden bil skal udskiftes, kan vi med fordel vælge en ren el-bil, som vil kunne dække de behov der vil være for den, i det daglige. Og så kan vi være heldige at producenterne har fået designet flere valgmuligheder, også i den mindre og dermed mere økonomiske klasse. Mit behov nu og her kan ikke løses med en ren el-bil – men langt størstedelen af den daglige kørsel, vil blive dækket af ren el. Alternativet havde været endnu en ny benzinbil, og det synes jeg trods alt ikke er et rigtigt valg. Selvom strømmen i de danske stikkontakter samlet set er mere sort end grøn, er det dog på vej i en grønnere retning.

I skrivende stund har jeg haft min nye bil en lille uge, og jeg er vældig glad for den. Jeg sætter den til at oplade, når strømmen er renest og billig, som regel om natten – og så er den klar til at give mig nærmest lydløs køreglæde den følgende dag. Men ligesom nye telefoner ikke længere kommer med opladere, skulle det også lige gå op for mig, at en bil til godt og vel en kvart million kroner, heller ikke kommer med et ladekabel; det skal tilkøbes. Nuvel, ladestander og kabel er monteret på siden af Pandekagehuset, og er forberedt til at der kommer endnu en lille ny – om et par år. Altså en lille ny elbil. Den skal i øvrigt være rød, og hedde Elmo.

Nu vil den kvikke læser som kender vores navngivningsmani nok spørge; Hvad hedder så sådan en spritny og panelgrå plug-in hybridbil, som netop er flyttet ind på matriklen? Vi kalder ham Hybert! Og skulle du endelig spørge fra “nogen”, så hedder den lille hvide Speedy og den nu afhændede VW beetle med nummer 53 hed, grundet sin røde farve, Ruby.

Nu må i dog have mig undskyldt – jeg skal ud at køre en tur i det nordsjællandske og brænde noget vindenergi af.

Som så mange andre, har Pandekagehusets beboere brugt sine penge anderledes i det seneste år, som på alle måder har været anderledes. Vi danskere bygger reder. I takt med at flyene blev tømt og sat i hangar, blev sommerhusene i hele landet udsolgt. Både udlejningssommerhuse, men sandelig også de som ejendomsmæglerne havde stående på hylderne. Dernæst kom turen til helårshuse og lejligheder, og som man tydeligt kan se i medierne, er der ved at være udsolgt af alle mursten. Til trods for helt vanvittigt høje priser, så kan man sælge selv nedrivningsklare ejendomme helt op ad krydsende hovedveje.

Hvis man læser statistikker, så står det ret hurtigt klart for en, at selvom der ikke tidligere er blevet udbudt så mange boliger før, så er der samtidig historisk få på markedet. Murstenene bliver altså revet ned af hylderne på næsten samme niveau som Bilka og SuperBest solgte toiletpapir for omkring et års tid siden. Mæglerne benytter disse kronede dage til at markedsføre sig endnu mere aggressivt, og sikre sig kunder i butikkerne. Og det er vel forståeligt nok.

Vi købte vores Pandekagehus i Stenstrup, Hornbæk for snart 2 år siden og har boet her i halvandet år. Selvom huset bestemt var beboeligt, så har vi ønsker om forbedringer og ændringer. Ikke det store – men alligevel nogle ting som får os til at holde endnu mere af Pandekagehuset. Vi skal ikke bruge penge på at rejse til Østen, eller andre dyre destinationer – vi holder af Danmark og holder ud over en uge i sommerhus på den jyske vestkyst, det meste af sommerferien hjemme i huset og haven – sammen med Pandekagehusets katte Silke og Bjørn. Pengene kan derfor i stedet gå til disse omtalte forbedringer og små ændringer.

Huset er oprindeligt fra 1967, og dengang blev der lagt det lækreste parketgulv i materialer man dårligt kan drømme om i dag. Men ved en tilbygning engang i 70’erne, blev den nye del af huset udstyret med gulvplader i niveau med det oprindelige gulv, så vi nu enten skal leve med højdeforskelle i gulvene, eller slet og ret lægge et andet gulv ovenpå de oprindelige gulve og dermed gemme denne smukke perle væk. Det er næsten grænsende til syndigt, men hvis der skal være en art sammenhæng gennem huset, bliver det sidstnævnte model vi arbejder efter. Nuvel – vores soveværelse trængte i den grad til en opdatering. Værelset ligger i tilbygningen og ovenpå pladegulvet lå det mest slidte og sure gulvtæppe, som ud over at være klippet uden om et klædeskab, generelt var lagt utroligt ringe og klippet helt skævt, og for kort hele vejen rundt. Nedenunder lå i øvrigt den afklippede del fra et tidligere tæppe. Nu er tæppet væk – det samme er klædeskabet.

Min bedre totredjedel fandt et godt tilbud på en danskbygget elevationsseng, som fabrikken leverer mens du læser denne klumme. Jeg gik i gang med at designe en skabsvæg og en kommode hos en større svensk møbelproducent, og så fik vi besøg af den lokale gulv-bus fra Garant i Kvistgård. Det er i sandhed mere en kassevogn end en bus, men vi fik i hvert fald set en masse forskellige muligheder, og så endda i det rum, det var planlagt til at skulle lægges i. Vi har valgt et lidt anderledes gulv; dansk linoleum som klikgulv. Rene naturmaterialer, som kork, træfiber og hør passer godt til vores temperament, og så må det være bedre for både ude- og indeklimaet end diverse kunstige produkter produceret af fossiler, på den anden side af kloden. Vi bestilte i samme omgang gulv til entréen, og lur mig om ikke 3-4 yderligere rum vil få netop dette gulv.

I skrivende stund er gulvet lagt, skabsvæggen bygget, kommoden samlet og et nyt tv er sat til i soveværelset, så jeg kan spille H.E.R.O., Metal Slug og Super Mario på 58”. Der mangler blot at blive monteret og malet paneler, ophængt andre lamper og i øvrigt lavet nogle detaljer omkring skabsvæggen, for at give den et udtryk som fast integreret del af rummet. Så mangler vi lige at få sengen leveret. Den må være lige på trapperne. Og så skal der soves. Bruger du også dine penge på at bygge rede?