Kategorier
Blogindlæg

Klumme: Sommeren går på hæld – Heldigvis

Overskriften kan virke skræmmende for nogle, men ikke desto mindre HAR vi passeret midsommer, og i skrivende stund er sommerferien overstået for Pandekagehusets beboere. Hvad har vi så fået ud af denne sommerferie, spørger du nok – men lad mig lige begynde med at fortælle hvad vi IKKE har nået denne sommer;

Jeg har ikke set fodbold. Ikke engang en eneste halvleg. Jeg har heller ikke set Tour de france, eller OL (Det er lige gået op for mig at OL først for alvor starter efter klummens deadline). Jeg har for den sags skyld heller ikke motioneret. Jeg har ikke engang været i nærheden af at holde bevægeapparatet i gang i et omfang som almindelige mennesker vil anse som værende tilstrækkeligt. Jeg har heller ikke slikket sol eller været i vandet. Selvom varmen har været så tilpas ulidelig at det nok kunne være rart at hoppe i kattegats skummende bølger, så har jeg afholdt mig fra det. Svømmehallen i forbindelse med Esbjergs store svømmestadion er dog undtagelsen som i dette tilfælde bekræfter reglen – men nu taler vi jo om ting jeg IKKE har lavet.

Jeg har ikke læst bøger. Og slet ikke skønlitteratur. Jeg har ellers en bog liggende, som vil blive den tredje skønlitterære bog jeg NOGENSINDE sætter for mine øjne – men det bliver en anden god gang. Jeg har heller ikke klippet hæk endnu – og det er nok det eneste som så småt begynder at pine mig. Men hey, fuglereder, sommerfugle og andre kravl skal lige være færdige med hækken, inden jeg klipper den helt parcelhusfirkantet. Og lige nu er det altså for varmt at klippe hæk. I skrivende stund har termometeret passeret 30 grader C, og så er der kun én ting som kan friste; is! Og er der noget jeg i den grad IKKE har denne sommer – så er det at holde mig tilbage for at spise is. Faktisk har vi en dedikeret isskuffe i fryseskabet. (Vi havde 2 isskuffer indtil vi sidste år købte en kvart kalv, hos en lokal og økologisk landmand)

Men hvad har vi så lavet i ferien? Jo, vi har slappet af og været på ture i det danske. Coronaen kan da godt få skylden, men faktisk er det sådan at jeg holder af at holde ferie i Danmark. Og “sydpå” kommer aldrig til at ske, for her i Pandekagehuset holder vi af kulde. Når vi drømmer om ferie, så er det Skandinavien og Nordatlanten vi drømmer om. I år gik turen først til Møn, hvor søsteren til Pandekagehusets heksemutter residerer. Et par dage med familiehygge og ture i det nære, et par timer hjemmefra – var en god start på ferien. Det var tydeligt at mærke der ikke var så megen gang i hjulene som sidste år, men vores ferie lå også ret tidligt på sommeren.

Dernæst gik turen til Vesterhavet, hvor en uge i et lejet sommerhus, skulle give ro og tid til at slappe af. Vi havde valgt at medbringe en af preteenens veninder, så de i det mindste kunne kede sig sammen. Det var ret godt. Det blev til både gå- og køreture på stranden, besøg af diverse attraktioner og aktive dage, især for ungerne. Sommerhusets medfølgende indendørs delepool var desværre lukket ned, så den økonomiske prisreduktion blev brugt på flere besøg i den store og velekviperede svømmehal i Esbjerg. Vesterhavet lod sig meget nødigt tæmme i ugen vi var der, så alternativer måtte findes – for med to vandhunde duer det ikke at blive på land for længe ad gangen.

Vi har også været en tur PÅ vandet, for i den sidste uge af ferien måtte vi køre et lille stykke op i Sverige, for at hente et par norske skovkillinger. Historien om hvorfor vi nu skal have flere katte er der ikke plads til i denne klumme, så den må i have til gode. Men navne har de da fået; Tim og Bum.

Nuvel – vi er returneret til arbejdet, og selvom der lå mere end 160 e-mails og ventede på mig, så er sommeren vores lavsæson, så det hele bliver nået. God sommer til jer alle.

Kategorier
Blogindlæg

Klumme: Smarte hjem

For nogen tid siden harcelerede jeg på min egen Facebookvæg om det smarte hjem, da jeg grundlæggende synes det er helt tosset, hvad vi propper ind i vores liv af elektroniske dimser som kan kommunikere med både hinanden og mig – og med stor sandsynlighed en masse andre som ikke nødvendigvis har den store glæde af at vide hvad jeg foretager mig.

“Smarthome. Jeg har et smart hjem med alskens devices som kan både det ene og det andet. Eller også har jeg ikke. Mit tv brøster sig af at være smart. Det kan vise både Youtube og Netflix uden ekstra tilbehør, men det kan ikke streame DR live tv fra min smartphone af samme mærke, det kræver en ekstra dims, i dette tilfælde en Playstation. Jesus hvor er det smart. Min ovn er offline, ligesom mit køleskab, vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine, skraldespand og lokum. Mine gardiner har en smart snor, så jeg kan rulle dem op og ned. Min emhætte registrerer automatisk når jeg tænder den på kontakten så den begynder at suge. Støvsugeren derimod, den er smart. Efter jeg har sat den i stikket, kan den tændes med et let tryk med foden. Jeg behøver ikke først lede efter min telefon og åbne en app for at bruge den. Mine loftlamper har en smart dæmpefunktion, som blot kræver et tryk på dæmperen som er placeret på væggen i samme rum som lamperne og mine smarte termostater kan holde en nogenlunde ensartet temperatur hele døgnet, uden brug af natsænkning. Nåååh Ja, og mit ur har en smart funktion; det viser klokken og ind imellem også den rigtige dato, hvis jeg altså husker at trække det op.”

Siden førnævnte facebookopslag er jeg flyttet i egen bolig hvilket har betydet et par ændringer i daværende forudsætninger; TV’et er stadig det samme, nu streamer jeg i stedet DR fra min telefon, da alle Pandekagehusets 4 (4, yikes) TV har Chromecast, og alle kan streame alt, alle steder. Jeg kan endda streame sjove kattevideoer til husets preteen, udelukkende ved at SIGE!!! det til min telefons flinke assistent. Det er jo helt godnat – men smart. Mine loftlamper har ikke længere en dæmpefunktion, og så har jeg fået et (brugt) smart-ur, som jeg ikke bruger ret meget. Det er nemlig så smart indrettet at det skal oplades hver eneste dag for at fungere. Mine andre ure kan nøjes med et besøg hos bjergegades urmager Petersen hvert femte år, for at få nyt batteri og dermed fungere.

Nu sidder jeg og overvejer at købe tænd/sluk-ure som jeg fra min i højre hånd fastmonterede telefon, kan tænde og slukke lyset på terrassen og i carporten. Jeg overvejer at lave et automatisk vandingssystem til havens afgrøder. Og for kun et par dage siden brændte vaskemaskinen af, og den fra øverste hylde valgte afløser, kan tilgå internettet og startes via en app. Men bare rolig – jeg har ikke koblet funktionen til, for jeg kan jo høre når den er færdig med at centrifugere. Til gengæld bliver Pandekagehusets græsplæne vedligeholdt af en lille robotklipper, og den finder selv hjem til ladestationen, så jeg helt slipper for at skubbe 20 kg gammel jern rundt for at holde græssernes vækst nede.

Vores nye bil er også smart – ud over de fleste ture kan klares ved at køre på el, så kan man med et enkelt tryk på en knap bede bilen om at afspille ens yndlingsnummer udi højttalerne, og på samme vis bede bilen vise vej til en given adresse, blot ved at sige det højt i bilens kabine. Bilen kan endda (næsten) køre selv, og har kameraer i alle retninger, som er så smarte at de IKKE kan bruges som dash-cam – dertil skal man købe flere smarte dimser. Jøsses for sevan da.

I det mindste kan hverken vores køleskab eller strygejern skrive beskeder til mig. Men de smarte ting er nok kommet for at blive, jeg synes blot vi skal gøre os selv den tjeneste at overveje hvor smart det hele behøver være. For de smarte ting bruger en masse energi, og giver de af os som tilhører den tekniske generation en hel del arbejde, når familie og naboer har smart ting som er besværlige at betjene. Bliver vi overhovedet gladere?

Hvilke smarte apparater kan du (ikke) leve uden?

Kategorier
Blogindlæg

Klumme: Elektrisk bil

Som jeg ser det og som mange andre også ser det, må vi forlade de fossile brændsler, hvis vi skal have en chance for fortsat at kunne klare livet her på kloden. For nogle sker det i store og selvbevidste skridt, mens det for andre sker i et lidt mere roligt tempo. Jeg hører til i den sidstnævnte kategori – og det skyldes mange forskellige, og for mig vigtige, faktorer. I mit daglige arbejde har jeg ofte brug for at køre korte by-ture – flere gange dagligt endda, kombineret med ugentlige kommune-ture, regelmæssige region-ture og enkelte årlige nationale ture, som tilsammen giver en rimelig fornuftig køreøkonomi. Hvis jeg skulle have en elektrisk eller en hybridbil til alle disse formål, ville den koste langt over mit budget. Samtidig ville en del af mine ture slet ikke kunne gennemføres med den ringe dækning af opladningsmuligheder vi har endnu.

Jeg har i mange år kørt i små og økonomiske mikrobiler, som trods alt kører langt for hver liter benzin jeg vælger at hælde ud i vores fælles atmosfære. Jeg kender flere som fra naturens side er nødt til at kompensere med en stor bil, og flere gange har jeg tilbudt dem at vi skulle køre om kap. De må bestemme distancen, hvis jeg må definere mængden af benzin der vil være til rådighed for kørslen. Indtil videre har ingen ønsket at køre om kap med mig. Det ændrer sig næppe nu. Og selv har jeg ikke et behov for et stort og osende stykke vogntøj, som kan rive en campingvogn over på midten.

I efteråret fik min bedre totredjedel akut behov for pendlerbil, og vi fandt hurtigt en som kunne dække behovet, i hvert fald frem til nu – men det er en brugt benzinsluger, så den skal som planlagt skrottes – eller i hvert fald videre. Min mikrobil er i helt fin stand, og det var derfor planen at jeg skulle have en bil som kunne dække de fleste behov elektrisk, og fungere som familiebilen i det daglige og trailerture til genbrugspladsen i weekenden. Og det har jeg fået. En plug-in hybrid, som ud over at kunne køre ca. 50 kilometer på ren strøm, kan levere en imponerende benzinøkonomi ved blandet hybridkørsel, på de lidt længere ture. Endvidere har den god plads, og vil også af den grund være det naturlige valg, når den lille familie skal på ferie, eller blot på shopping et sted på Sjælland.

Om et par år, når den anden bil skal udskiftes, kan vi med fordel vælge en ren el-bil, som vil kunne dække de behov der vil være for den, i det daglige. Og så kan vi være heldige at producenterne har fået designet flere valgmuligheder, også i den mindre og dermed mere økonomiske klasse. Mit behov nu og her kan ikke løses med en ren el-bil – men langt størstedelen af den daglige kørsel, vil blive dækket af ren el. Alternativet havde været endnu en ny benzinbil, og det synes jeg trods alt ikke er et rigtigt valg. Selvom strømmen i de danske stikkontakter samlet set er mere sort end grøn, er det dog på vej i en grønnere retning.

I skrivende stund har jeg haft min nye bil en lille uge, og jeg er vældig glad for den. Jeg sætter den til at oplade, når strømmen er renest og billig, som regel om natten – og så er den klar til at give mig nærmest lydløs køreglæde den følgende dag. Men ligesom nye telefoner ikke længere kommer med opladere, skulle det også lige gå op for mig, at en bil til godt og vel en kvart million kroner, heller ikke kommer med et ladekabel; det skal tilkøbes. Nuvel, ladestander og kabel er monteret på siden af Pandekagehuset, og er forberedt til at der kommer endnu en lille ny – om et par år. Altså en lille ny elbil. Den skal i øvrigt være rød, og hedde Elmo.

Nu vil den kvikke læser som kender vores navngivningsmani nok spørge; Hvad hedder så sådan en spritny og panelgrå plug-in hybridbil, som netop er flyttet ind på matriklen? Vi kalder ham Hybert! Og skulle du endelig spørge fra “nogen”, så hedder den lille hvide Speedy og den nu afhændede VW beetle med nummer 53 hed, grundet sin røde farve, Ruby.

Nu må i dog have mig undskyldt – jeg skal ud at køre en tur i det nordsjællandske og brænde noget vindenergi af.

Kategorier
Blogindlæg

Klumme: Hvad har vi lært af Corona

Her godt et år inde i Coronapandemien har vi lært en masse. Både om os selv, om hvad vi kan undvære, hvor længe vi kan undvære det og hvad vi ikke kan undvære. Vi har også lært at vi ikke nødvendigvis behøver køre og flyve rundt for at holde møder, og/eller for at følge et kursus eller seminar. Webinar er blevet et almindeligt ord det sidste år og for fremtiden vil det nok blive et mere og mere almindeligt fænomen. Vi har alle lært at holde møder online, hvadenten det hedder Skype, Teams, Meet, Zoom, eller noget helt femte. Men pli har vi vist stadig ikke lært.

Jeg har ikke deltaget i mange, men nogle online-møder. Og når mødet for visse deltagere foregår fra samme spisebord i stuen hvor husstandens poder modtager undervisning, så kræver det altså lidt pli at sørge for at de sørgelige og dinglende CRAppleheadsets (der lyder som noget min walkman i 80’erne kunne finde på at afspille på et sæt flade batterier), slås fra når man ikke taler!! Ligeledes kan man med fordel slå sit kamera fra, mens næsen pilles eller ens partner kommer vadende ud fra badet i baggrunden, kun iført bar røv. Eventuelt kunne mødets administrator sørge for at kun én kan høres/ses ad gangen. Vi kunne også lære at tjekke vores forbindelse og appens funktioner INDEN mødet går i gang, så de første 10 minutter ikke skal spildes på teknikaliteter.

Vi har heller ikke lært at undvære toiletpapir, men allerværst, vi har ikke lært at være forberedt og sørge for ikke at løbe tør for nævnte papir i første omgang. Vi har heller ikke lært kroppen at håret ikke skal vokse når frisørerne holder fri. Det er en af de ting jeg selv er dårlig til at få planlagt, så jeg ender med store og tunge gardiner, krøllende ud over ørerne inden jeg får taget kontakt til den lokale frisør, eller den gæve barber overfor Hansens isbod i Brostræde. Allerede inden landet lukkede før Jul, var jeg gået et par uger over tid, så det var min bedre totredjedel som måtte svinge saksen og trimmeren – endda til min fulde tilfredshed, men nu er det ved at være tid igen. Og jeg vil jo hellere støtte en som lever af det, end at tvinge Pandekagehusets kattemor til at klippe mig igen. Hun vil så nødigt.

Til gengæld har vi lært at det ikke er nødvendigt at handle hver og hveranden dag. Det er slet ikke nødvendigt at gå i de store butikskæder og pille ved alle varerne sammen med alle de andre mennesker. Jeg har selv arbejdet som cykelbud, for købmanden på hjørnet af Bjarkesvej og Skjoldsvej, hvorfra jeg to gange om ugen, trådte den tunge Long-John rundt i nabolaget for at levere ferske købmandsvarer, tobak og øl. Nu kan vi få varer med bil fra Hovedstaden, fordi ingen gider cykle som bud mere. Vi har lært at vi ikke behøver kramme alle, mere eller mindre bekendte, og vi har tillært os et generelt højere niveau af håndhygiejne. Vi har til gengæld også lært at der blandt vores bekendte findes folk som er helt væk fra virkeligheden.

Vi har også lært at sætte pris på nogle af de nære værdier. At kunne komme hjem efter endt arbejdsdag og smide fødderne op i sofaen et øjeblik frem for at gå på café hveranden dag, og vi har lært vigtigheden af at kede sig. For de af os som lever et ret introvert liv, har det været en befrielse og en stor gevinst, mens jeg bestemt også har forståelse af at den ekstroverte del af befolkningen ganske modvilligt har været nødt til at være i selskab med sig selv og sine egne tanker. Welcome to my world. 

Vi har faktisk lært en hel masse det seneste år. Både om os selv og hinanden. Som jeg ser det, lader det desværre ikke helt til at de stakkels skolebørn har lært alt det de skulle det seneste år. Nu ligger jeg ikke inde med detaljer om hvor langt folkeskolens undervisning skal nå i hvert klassetrin, men måske bliver det nødvendigt at indføre et obligatorisk 11. klassetrin efter dette sløve år. Det har jeg i hvert fald bildt Pandekagehusets preteen ind for at få hende til at koncentrere sig et par procent ekstra. I bruger bare idéen…

Kategorier
Blogindlæg

Klumme: Vi bygger rede

Som så mange andre, har Pandekagehusets beboere brugt sine penge anderledes i det seneste år, som på alle måder har været anderledes. Vi danskere bygger reder. I takt med at flyene blev tømt og sat i hangar, blev sommerhusene i hele landet udsolgt. Både udlejningssommerhuse, men sandelig også de som ejendomsmæglerne havde stående på hylderne. Dernæst kom turen til helårshuse og lejligheder, og som man tydeligt kan se i medierne, er der ved at være udsolgt af alle mursten. Til trods for helt vanvittigt høje priser, så kan man sælge selv nedrivningsklare ejendomme helt op ad krydsende hovedveje.

Hvis man læser statistikker, så står det ret hurtigt klart for en, at selvom der ikke tidligere er blevet udbudt så mange boliger før, så er der samtidig historisk få på markedet. Murstenene bliver altså revet ned af hylderne på næsten samme niveau som Bilka og SuperBest solgte toiletpapir for omkring et års tid siden. Mæglerne benytter disse kronede dage til at markedsføre sig endnu mere aggressivt, og sikre sig kunder i butikkerne. Og det er vel forståeligt nok.

Vi købte vores Pandekagehus i Stenstrup, Hornbæk for snart 2 år siden og har boet her i halvandet år. Selvom huset bestemt var beboeligt, så har vi ønsker om forbedringer og ændringer. Ikke det store – men alligevel nogle ting som får os til at holde endnu mere af Pandekagehuset. Vi skal ikke bruge penge på at rejse til Østen, eller andre dyre destinationer – vi holder af Danmark og holder ud over en uge i sommerhus på den jyske vestkyst, det meste af sommerferien hjemme i huset og haven – sammen med Pandekagehusets katte Silke og Bjørn. Pengene kan derfor i stedet gå til disse omtalte forbedringer og små ændringer.

Huset er oprindeligt fra 1967, og dengang blev der lagt det lækreste parketgulv i materialer man dårligt kan drømme om i dag. Men ved en tilbygning engang i 70’erne, blev den nye del af huset udstyret med gulvplader i niveau med det oprindelige gulv, så vi nu enten skal leve med højdeforskelle i gulvene, eller slet og ret lægge et andet gulv ovenpå de oprindelige gulve og dermed gemme denne smukke perle væk. Det er næsten grænsende til syndigt, men hvis der skal være en art sammenhæng gennem huset, bliver det sidstnævnte model vi arbejder efter. Nuvel – vores soveværelse trængte i den grad til en opdatering. Værelset ligger i tilbygningen og ovenpå pladegulvet lå det mest slidte og sure gulvtæppe, som ud over at være klippet uden om et klædeskab, generelt var lagt utroligt ringe og klippet helt skævt, og for kort hele vejen rundt. Nedenunder lå i øvrigt den afklippede del fra et tidligere tæppe. Nu er tæppet væk – det samme er klædeskabet.

Min bedre totredjedel fandt et godt tilbud på en danskbygget elevationsseng, som fabrikken leverer mens du læser denne klumme. Jeg gik i gang med at designe en skabsvæg og en kommode hos en større svensk møbelproducent, og så fik vi besøg af den lokale gulv-bus fra Garant i Kvistgård. Det er i sandhed mere en kassevogn end en bus, men vi fik i hvert fald set en masse forskellige muligheder, og så endda i det rum, det var planlagt til at skulle lægges i. Vi har valgt et lidt anderledes gulv; dansk linoleum som klikgulv. Rene naturmaterialer, som kork, træfiber og hør passer godt til vores temperament, og så må det være bedre for både ude- og indeklimaet end diverse kunstige produkter produceret af fossiler, på den anden side af kloden. Vi bestilte i samme omgang gulv til entréen, og lur mig om ikke 3-4 yderligere rum vil få netop dette gulv.

I skrivende stund er gulvet lagt, skabsvæggen bygget, kommoden samlet og et nyt tv er sat til i soveværelset, så jeg kan spille H.E.R.O., Metal Slug og Super Mario på 58”. Der mangler blot at blive monteret og malet paneler, ophængt andre lamper og i øvrigt lavet nogle detaljer omkring skabsvæggen, for at give den et udtryk som fast integreret del af rummet. Så mangler vi lige at få sengen leveret. Den må være lige på trapperne. Og så skal der soves. Bruger du også dine penge på at bygge rede?

Kategorier
Blogindlæg

Klumme: Vægttab

Så skal vi til den igen. For nogen er det en evig stræben efter idealvægten, for andre helbredet og igen andre gør det af helt tredje grunde. Taber sig. Jeg gør det for fortsat at kunne være i mit tøj og for at blodårerne ikke skal stoppe til alt for hurtigt. Jeg har prøvet et par gange i løbet af mit 45 årige liv at smide et par kilo eller 5. Men da jeg som de fleste er bekendt med, har 31 søde tænder, så er det også sikkert at det lige så stille kommer på igen.

For 5 år siden var den dog helt gal; vægten var lige ved at blive 3-cifret og dét ville jeg ikke have siddende på mig – i bogstaveligste forstand. Kroppen var sløv og leddene var ømme. Jeg droppede alt det usunde og inden jeg havde set mig om, var 17 overflødige kilo pist væk. Jeg skiftede hele min garderobe, gik 4 skjorte- og 2 buksestørrelser ned. Med ca. 50 skjorter og en skuffefuld bukser, vil jeg ikke skifte tøjet ud før det er blevet slidt tilstrækkeligt – dét er jeg for nærig til. Men da vi var nået gennem en lang periode med både Corona, sommer og en jul, med alle de søde sager der hører til, var mine skjorter så småt begyndt at få 8-tals-lukninger hele vejen ned. Så det var atter tid til at stramme lidt op.

Som jeg ser det, er der kun én måde at tabe sig på; Indtage færre kalorier end kroppen brænder af! Om man så vælger at brænde energi af på en løbetur, spise mindre eller færre portioner, eller faste et par dage om ugen er grundlæggende underordnet for vægttabet, isoleret set. Jeg har prøvet 5:2 kuren en gang, men helt drænet for energi og manglende fokus i en ledelsesposition, fungerer ikke. Jeg kommer aldrig til at “løbe en tur”, eller indmelde mig i et fitnesscenter. Bevares, jeg kan da gå eller cykle en tur hvis vejret er til det, men det bliver i et tempo hvor mine astmalunger forbliver inde i kroppen, og så er effekten vist tæt på udeblivende, set med vægttab for øje.

For mig fungerer det rigtigt godt at sætte et fast mål for indtag af daglige kalorier, veje alt hvad jeg spiser og taste det ind i en app, som overraskende nok kender 95% af de stregkoder jeg præsenterer den for. På den måde begrænser jeg mig ingenlunde i forhold til hvad jeg må spise, udelukkende hvor meget. Så det er klart at jeg kan indtage langt flere agurker end cheeseburgere. Nu har jeg aldrig været ked af at spise grøntsager, så det er faktisk ikke en stor livsomlægning jeg skal iværksætte, men blot stoppe med alt det usunde for en periode. Min morgenmad er fuldstændig uændret, formiddagsmaden ligeså. I stedet for smørrebrød, spiser jeg pt. yoghurt til frokost, og min mellemmad om eftermiddagen er igen helt uændret. Mit aftensmåltid er også tæt på at være uændret, men jeg passer på mængderne, og så er det klart at aftenhyggen er helt skåret væk. Så is, kager, slik og chips er det jeg må ofre. Og det gør jeg gerne. En stund.

Én ting er dog gået op for mig jeg meget nødigt bliver nødt til at undvære; fastelavnsbollerne. Jeg er vild med fastelavnsboller, både de svenske, og dem med kærnemælk, og dem af gærdej, og dem af butterdej, og det hele må sågar godt være iklædt en bred varieret vifte af snask som eksempelvis creme, flødeskum, marcipan, remonce, marmelade eller hvad konditoren kan finde på at hælde i og udover. Det er lækkert det hele. Næste år skal jeg have fastelavnsboller. Alverdens fastelavnsboller. Jeg skal på fastelavnsbolletur gennem hele nordsjælland og København, for at se hvor mange forskelligartede fastelavnsboller jeg kan opdrive, og hvis det går vildt for sig kan jeg finde på at give hver enkelt karaktér. Skal du med?

Nuvel, det handlede om vægttab… Jeg har i skrivende stund tabt mig ca. halvdelen af det jeg har sat mig for, så om bare 6-8 uger kan jeg igen passe mit konfirmationstøj – og så skal jeg fedes op igen. For ja, det er det der kommer til at ske, hvorfor lyve. Jeg skal hverken vises frem på stranden, eller stille op i en skønhedskonkurrence, så hvis der er en delle eller 2 tilbage, så overlever jeg nok. Som med alt andet, handler det om ikke at blive fanatisk.

Kategorier
Blogindlæg

Nyt gulv.

Vi skal have nyt soveværelse. Eller, i hvert fald ny indretning af det.

Soveværelset ligger i en tilbygning, hvor man af uransaglige årssager har valgt at lave et gulv i spånplader mod husets øvrige parketgulve. På dette pladegulv ligger der et temmelig slidt tæppe, som ud over at være klippet ekstremt ringe, også er tilpasset og klippet udenom de møbler som stod i rummet. Helt til månen.

Der er bestilt skabsvæg, kommode og ny seng. Og så skal vi have nyt gulv. I sidstnævnte forbindelse havde vi set et kliksystem med linoleum. Linoleum er sådan et institutionsgulv fra 80’erne troede vi, men nye friske farver og et nemt kliksystem gjorde vi valgte denne løsning. Marmoleum Click, hedder gulvet, og det er rene naturprodukter, endda med svanemærke, som giver et behageligt indeklima. Gulvbussen fra Garant i Kvistgård kom forbi og efter at have set gulvene fysisk var vi ikke længere i tvivl. Det blev bestilt.

Samtidig bestilte vi til entréen, og jeg må sige at jeg er utrolig glad for resultatet. Det kunne jeg lige nå at lægge inden det nye soveværelse ankommer.

Kategorier
Blogindlæg

Jubilæum

Det føles næsten som et jubilæum. Jeg har netop indsendt min tiende klumme til Helsingør Dagblad, og min emneliste er endnu ikke blevet tømt.

Kategorier
Blogindlæg

Sociale medier

Den seneste tids udvikling og snak om de sociale medier og disses (mis)brug af censur, ansvar og partiskhed har fået mig til at vælge de sociale medier som overskrift. Som jeg ser det, går de sociale medier på et tveægget sværd og skal derfor klogest muligt balancere mellem holdninger, lovgivning, lobbyister og hvad ved jeg. For at lægge ud der hvor snakken er, så holder jeg på ingen måde med hverken de som bliver udelukket fra medierne, eller med de som udelukker dem.

Som udgangspunkt må det være op til den enkelte at overholde de regler og love som er gældende for at bruge et givent medie – rent faktisk kan man nemt finde betingelserne og man bliver ovenikøbet bedt om aktivt at acceptere at overholde disse. Misligholder man sine forpligtelser risikerer man altså at blive smidt uden for døren, enten en time, et par dage, eller for bestandigt. Det kan ikke komme bag på nogen. Omvendt skal man passe på med ikke at gøre sine betingelser så rigide at mediet helt mister sin værdi. Hvis man som socialt medie alligevel strækker sig langt og på et tidspunkt er nødt til at skride ind for de få som qua deres magt kan få medierne til at strække sig, så kan det komme til at virke partisk og hyklerisk, pludseligt at gå op i sine egne retningslinjer. Med udgangspunkt i ovenstående bør man gøre sig overvejelser om hvilke medier man ønsker at forære sine data til, og efter min mening også hvilke medier man benytter til forskellige formål. Lige netop forskellige formål er der mit eget fokus er. Jeg bruger talrige sociale medier, men jeg bruger dem forskelligt. Som jeg ser det giver det ingen mening at plastre alle medier til med de samme ting. Jeg bruger de sociale medier (og medier generelt) som følger: 

Facebook bruger jeg til at følge med i de personlige relationer, både lokale grupper, interessegrupper, gamle klassekammerater og kolleger og andre jeg får værdi af at følge. Endvidere lægger jeg selv en smule op så de interesserede kan følge med i hvad der sker i Pandekagehuset. Dog med store forbehold, for jeg tjekker ikke ind på alle de lokationer jeg måtte besøge, og kun en gang imellem kommer der et billede op af hvad jeg har fået at spise. Ellers skriver jeg sarkastiske og ironiske opslag på min egen væg, der som min egen graffitivæg kan sparke lidt til gløderne og få en god debat i gang.

Instagram bruger jeg til at finde inspiration til min fotohobby og ind imellem lægger jeg selv billeder op, som jeg synes har en høj nok kvalitet til at blive set af ligesindede. En enkelt gang har jeg muligvis delt samme billede med mine venner på facebook, men det hører sjældenhederne til. Det er jo samme ejer af begge medier, men formålet differentierer en del mellem de to.

Twitter er ikke noget jeg bruger aktivt, hverken som læser eller bidragsyder, men LinkedIn derimod bruger jeg også, til rent professionelt at holde kontakt til både tidligere, nuværende og muligvis også fremtidige samarbejdspartnere. Som 45-årig er jeg midt i mit liv, men arbejdsmæssigt er jeg forhåbentligt i gang med sidste halvdel. Hvis ikke jeg vil hægtes helt af, sørger jeg for at holde mit CV opdateret og følge de mennesker og organisationer jeg finder overvejende interessante.

Jeg bruger også andre mere eller mindre sociale medier, men det er så begrænset at det ikke er værd at nævne i andet end generelle termer. Men så er der jo også min egen hjemmeside. Siden slutningen af 90’erne har jeg haft mine egne hjemmesider, hvor det er MINE regler og retningslinjer som gælder. På mine personlige hjemmesider driver jeg blog, fotogalleri, opskriftdeling og andre småting, som ikke er afhængige af andres regler, grafiske opsætning og “oppetid”. Jeg har altså fuld kontrol og ytringsfrihed på mit eget lille hjørne af internettet. Og dette bringer mig tilbage til starten af klummen; At blive smidt ud fra et medie bør ikke være et problem. Det som rigtigt betyder noget, bør ikke eksklusivt lægges op på andres vilkår – det bør du selv have det fulde ejerskab og kontrol over. Og husk backup!

Kategorier
Blogindlæg

Jul og grønne skove.

Det lyder tilnærmelsesvis som en vejrudsigt for den klimaforandrede danske juleaften; Jul og grønne skove. Det er det ikke. Det er titlen på alle tiders bedste julekalender – så er det sagt. Faktisk er det bare ét af de gode barndomsminder jeg har om julen. Jeg har været 5 år da jeg i 1980 så den, efter manges mening elendige, julekalender med Poul Nesgaard og Elith “Nulle” Nykjær Jørgensen – og jeg elskede den. Jeg medgiver gerne at jeg nok har været et mærkeligt barn og bare for ikke at ødelægge mit højt skattede minde, har jeg valgt IKKE at gense den. Endnu i hvert fald.

Men Hr. Blumensaadt, du må da have andre minder fra julen? vil du nok spørge. Jo da, bevares. Men størstedelen er nok ikke minder som egner sig til en klumme i avisen på selveste juleaftens dag, hvor vi skal hygge os og synge salmer. Yikes, salmer. Det skal ikke nødvendigvis være en hemmelighed at julen ikke har den helt store betydning for mig, og at jeg hverken som lejlighedsvis skinkristen går i kirke, eller dyrker Jesusbarnets fødsel på anden vis. Jeg er nemlig ikke kristen, ej heller medlem af “folke”-kirken eller andre religiøse institutioner. For mig handler Julen meget mere om ro, eftertænksomhed, finde lyset i de korte dage og nyde at det meste af kloden opfører sig relativt roligt og fredeligt. Min egentlige fejring er langt mere hedensk, og alt efter datoen for vintersolhverv, så fejres der Jól i Pandekagehuset, med øl i horn og svin på grillen, alt imens vi råber HÚ på ægte vikingemanér. Dét er min vigtigste højtid.

Og bare rolig – vi er nu ikke mere hedenske end at vi da også pynter op til Jul. Siden 1. søndag i Advent har gran, lys og julekugler prydet stuerne i det lille hjem. Bare fordi jeg er Grinchen, behøver min familie ikke lide mere end højest nødvendigt. Jeg har da også noget “almindeligt” julepynt som jeg holder af – blandt andet 4 små og elektriske Hernhuterstjerner fra Christiansfeld, som lystigt lysende klæder og spreder stemning. Vi giver også gaver til hinanden, men disse er købt for længst og har altså ikke skabt hverken panik eller køer i julebutikkerne.

Faktisk havde vi ved årsskiftet planlagt at tage på juletur til Tyskland, men Corona satte en stopper for det også. Jeg har været i Berlin en del gange op til Jul, så vi ville prøve en anden stor tysk juleby – men det må udsættes til 2021. Tivoli plejer vi også at frekventere i julemåneden, men i skrivende stund vides det ikke om det bliver aktuelt for 2020 – igen grundet Corona og de restriktioner der følger med. Så i kan nok se at selvom Grinchen her prøver at undgå det, så slipper der alligevel en smule julehygge ind under skjorten. Og lidt gløgg ind under vesten – som man siger.

Selve juleaften kommer også til at ligne en almindelig juleaften, som de fleste danskere kender den. Da den som nævnt ikke har den store betydning for mig, vælger jeg at overlade det helt til min bedre totredjedel og Pandekagehusets preteen at afgøre hvor og hvordan julen skal forløbe. De er nemlig helt crazy med julen, så deres ønsker og lyster må og skal veje med betydelig overvægt, så de kan få den bedste jul overhovedet muligt. Jeg har ikke et ønske om at der skal ske bestemte og minutiøst planlagte ting i den rigtige rækkefølge for at have en hyggelig jul, og ærligt talt så gider jeg ikke lade som om det modsatte skulle gøre sig gældende. Jeg vil i øvrigt hellere have en flæskestegssandwich med cociomælk, end brun sovs og hvide kartofler. Men er der risalamande med kirsebærsauce, så er jeg glad. Jeg har nemlig ikke bare én sød tand – jeg har 31.

Nuvel, tiden går og vi skal ikke opholde hinanden yderligere på denne glædens dag; du skal sikkert i kirke og jeg skal lige have en halv time på sofaen inden det hele går løs. Bilen skal pakkes med 2 tons gaver og kursen sættes mod svigermekanikkens bondegård, hvor mørket og stilheden kun brydes af radioens julemusik og oliefyrets sagte brummen.

I ønskes alle en glædelig Jul – og grønne skove.