Jeg har altid haft det enormt svært med skønlitteratur. Særligt romaner, noveller og dramaer. Andres fantasi pirrer mig meget sjældent, og med mindre det kan fortælles kort eller som en satirisk tegning, så gør jeg mig mange krumspring for at undgå at bruge for megen tid på det. Jeg synes ganske enkelt det er dræbende kedeligt. I bedste fald. Faktisk har jeg indtil for ganske nyligt kun læst 2 skønlitterære bøger; Troldepus i Norge, og en bog som min ældste vens hustru havde ladet frembringe for sine fingres tasten. Begge bøger er læst af pligt. Modsat har jeg dog læst tusindvis af tegneserier og en betragtelig mængde faglitteratur inden for mangt et emne.
Jeg læser også nyheder, blogs, anmeldelser og artikler i diverse magasiner jeg holder, så det er ikke læseevnen den er gal med. Et par bøger af Dan Turell, Troels Kløvedal er det også blevet til. Men alle “de store” værker kender jeg ikke, med mindre jeg er faldet over en filmatisering af historien. Jeg vil til stadighed mene at, er en historie stærk nok, vil den før eller siden komme på film. Det skal imidlertid være slut nu. Jeg har besluttet mig for at stifte bekendtskab med de vigtigste værker.
Hvordan definerer jeg så hvilke værker som er de vigtigste? Jo, her gør jeg brug af den nyeste teknologi; AI. Jeg har fodret en kunstig intelligens med data fra en masse boglister, biblioteksdata og både danske og udenlandske anmeldelser og lister over betydningsfulde litterære værker. Resultatet er blevet en rangeret bruttoliste på 215 værker, som jeg vil tygge mig igennem de næste 4-5 år. Og nej, det bliver ikke på papir, det bliver som lydbøger. Jeg deler ikke den lettere prætentiøse holdning om at bøger skal læses, frem for at blive hørt. Det kommer aldrig til at ske, hvis ikke det er som lydbøger – for hvis jeg absolut skal kedes med skønlitteratur, må jeg nødvendigvis lave noget andet samtidig, selvom jeg ville kunne gøre det langt hurtigere selv. Eksempelvis er jeg i færd med Homers Illiaden, mens jeg skriver denne klumme. Og oplæsningshastigheden er sat til 150%.
De fleste af bøgerne kan jeg låne på bibliotekets digitale univers eReolen, med den begrænsning at der “kun” kan lånes 4 bøger om måneden. Det passer nok også ganske fint, da jeg også har radioprogrammer, podcasts og musik på listen over lyde jeg vil hælde i ørerne. Og der kommer nok også perioder, hvor jeg trænger til en pause, eller er på kursus. Især hvis der kommer for mange romaner og/eller kærlighedshistorier efter hinanden. For de er godt nok svære at holde koncentrationen til.
Der er også nogle bøger jeg kommer til at tage med på listen, som endnu ikke står der – lige så vel som flere af bøgerne på listen, vil blive udeladt, af flere forskellige grunde – primært hvis jeg allerede kender historien i (for mig) tilstrækkelig grad. Men utroligt nok er der også bøger på listen, som jeg faktisk ser frem til at høre og særligt nogle danske forfattere som jeg glæder mig til at stifte bekendtskab med. Hvis man skal tro statistikken, så er jeg omkring to tredjedele gennem livet, så det er jo på høje tid at udvide de skønlitterære horisonter.
Om fem år vil jeg stå tilbage med en lydbogs-odyssé, som enten bekræfter min skepsis eller åbner nye døre – og jeg glæder mig til at finde ud af, hvilken af delene det bliver. Én ting er sikkert: jeg bliver ikke dummere af at udvide min horisont og sætte tempoet lidt ned. Jeg tilegner mig til gengæld en viden og tillige en forståelse for den skønlitterære verden. Men lige nu er jeg kun en lille håndfuld bøger inde i listen – så det har lange udsigter. Hvad læser du og hvorfor?