Der er noget sært tilfredsstillende ved at stå på sit tag og skrue på en antenne. Især når man bagefter kan tage telefonen, skrive en besked og opdage, at den er sendt flere kilometer gennem luften – uden mobilnet, Wi-Fi eller internet. Det er nogenlunde dér, jeg er endt med MeshCore. En forholdsvis ny form for digital radio, som stille og roligt er ved at brede sig i Danmark og resten af verden. Små LoRa-radioer kan sende korte beskeder over ganske betydelige afstande, og med såkaldte repeatere kan beskederne sendes videre gennem netværket flere hundrede kilometer væk.
Jeg er selv blevet lidt bidt af det. Jeg har investeret i både en companion og en repeater, og repeateren er naturligvis monteret i Pandekagehusets skorsten. Det er jo sådan noget, man gør, når man først har opdaget, at en lille radio kan række overraskende langt. Og selvfølgelig stopper det ikke dér. Kunne den ikke stå lidt højere? Kunne antennen ikke være lidt bedre? Snart bliver min repeater derfor flyttet højere op og forsynet med en bedre antenne. Ikke fordi jeg har et akut behov for at sende beskeder til den anden ende af landsdelen, men fordi det er sjovt at se, hvad der egentlig kan lade sig gøre. Og lidt fordi at den pt. ikke sidder optimalt.
Det interessante er dog ikke kun rækkevidden. Det er selve idéen om, at netværket bygges nedefra. En repeater modtager beskeder og sender dem videre, så flere radioer tilsammen kan skabe forbindelse over større afstande. Og der dukker stille og roligt flere repeatere op rundt omkring i landet. En bliver sat op her, en anden dér, og pludselig begynder de at hænge sammen. Det, der startede som nogle få menneskers nørderi, udvikler sig dermed til et egentligt kommunikationsnet. Og vi er flere og flere som sætter mere end én repeater op, for at kunne sikre stabile og redundante forbindelser.
Der er noget fascinerende ved, at ingen central virksomhed behøver beslutte, hvor nettet skal bygges. Folk gør det selv. Fordi de synes, det er sjovt, fordi de er nysgerrige, eller fordi de gerne vil bidrage. Det minder på sin egen måde om den gamle radioamatørkultur, men i en moderne og langt mere tilgængelig udgave. Man kan komme i gang med en lille radio, en telefon og en antenne – og derefter bruge uforholdsmæssigt meget tid på at diskutere højdemeter, sigtelinje og antenneplacering. Men det behøver ikke koste mere end et par hundrede kroner at komme i gang.
Samtidig har MeshCore en mere alvorlig side. Vi er blevet vant til, at kommunikation bare virker. En besked sendes gennem mobilmaster, internetforbindelser, servere og datacentre, og få sekunder senere står den på modtagerens telefon. Det er fantastisk, når det fungerer. Men det gør os også afhængige af en ganske omfattende infrastruktur. Strømsvigt, nedbrud, overbelastning eller andre forstyrrelser kan pludselig ændre situationen. MeshCore erstatter naturligvis ikke mobilnettet eller internettet, men det kan være et ekstra og mere decentraliseret lag. Og med en lille solcelle og et batteri, kan systemet holde sig kørende i dagevis uden ekstern strømtilslutning.
Som jeg ser det, er det netop dét, der gør hobbyen interessant. Ikke fordi jeg går rundt og forventer verdens undergang, bare fordi jeg har fået en antenne på skorstenen, men fordi robusthed ikke nødvendigvis behøver være dramatisk. Det kan også bare handle om at have flere muligheder. Hver gang nogen sætter en repeater op, bliver netværket lidt større og landsdelen lidt bedre dækket. Det er faktisk en ganske god fornemmelse at være en lille del af det.
Så mens andre samler frimærker, går til padel eller bygger modeljernbane, står jeg altså og overvejer, hvordan jeg får min repeater lidt højere op på taget – eller hvem jeg skal spørge, om jeg må sætte endnu en op hos dem. Det er måske ikke verdens vigtigste hobby, men den er sjov, lidt nørdet – og den bygger faktisk noget. Og hvis internettet en dag går ned, kan det jo være, at vi stadig kan skrive sammen. Og Putin kan bare lytte med, så meget han vil.
