Enthusiastic bloggin'

Fredag, klokken er 12 og det er weekend. Normalt samles medarbejderne på varmeværket, til morgenbrød om fredagen, men for tiden må denne tradition også suspenderes. Jeg har i stedet sørget for at der er påskeæg til mine kolleger, men det er en hemmelighed, så I må ikke sige det alt for højt.
Det bliver ikke en weekend som i sidste uge, for med døgnvagt skal varmeværket besøges nogen gange i løbet af weekenden. Det betyder også at jeg skal opholde mig i området, for med tilkaldevagt, skal man kunne være på værket inden for en kortere bestemt tid. Det er nu heller ikke fordi jeg har planer om at skulle ud at rende – for med denne Coronavirus i omløb, holder jeg mig hellere end normalt gerne hjemme på matriklen.
Jeg har fået billeder hjem fra laboratoriet, så en del af tiden vil nok gå med at udvælge hvad der skal på væggene. Som det ses på billedet af mit køkkenkontor, er 6 af billederne allerede kommet op på væggen, i mit ellers øde kontor. Også et stort billede af Kronborg, jeg tog på HM Dronningens fødselsdag sidste år, er kommet op inde i stuen. Jeg håber weekenden byder på mulighed for at tage et par nye billeder af kattene – især Øyvind er blevet negligeret i den henseende.

For nogle dage siden overvejede jeg at skifte køkkenet ud med en blødere plads i stuen – og selvom de stærke solstråler i køkkenvinduet stadig giver mig lyst til at rykke, nyder kattene at ligge på mit skød henholdsvis vindueskarm og nyde varmen. Så jeg bliver her i køkkenet lidt endnu – måske til det bliver gråvejr. De to killinger har efterhånden vænnet sig til at vi altid er her – de har faste rutiner; når mit ur ringer om morgenen, bliver jeg hentet af kattene, Silke vil lukkes ud og Øyvind vil have rejer. Dernæst er de ude til ca. klokken 10-11 stykker, hvorefter de sover til langt ud på eftermiddagen. “Futte”, vores robotplæneklipper, er sat til at gå i gang klokken 11, så han ikke generer kattene, mere end højst nødvendigt.
I denne uge har der ikke været så stor bageaktivitet her i Pandekagehuset (ja, vi navngiver de underligste ting; huset inklusive) – til gengæld har min bedre totredjedel malet alle dørene i entréen. Hun er hjemme fra hotelbranchen og nyder at bruge tiden kreativt. Da jeg jo har skullet passe fjernvarmen 24/7, har jeg kun deltaget med udsmykning af døren ind til vores KREA-værelse. Arbejdsmæssigt er der fortsat opgaver som skal passes, og jeg synes stadig at dagene flyver af sted, og at tiden går lynende hurtigt. Jeg kan dog mærke at mange af vores leverandører oplever nedgangen på en helt anden måde, så der er mange henvendelser som primært handler om salg og opfølgning på tidligere projekter.
Alt i alt nyder jeg stadigvæk at hverdagen ser anderledes ud end den plejer. Jeg har vedhæftet et selvportræt, hvis nogen skulle være i tvivl om hvem “giraffen” er.

Personligt passer tidspunktet mig fint.
Mange ting i denne tid kan forventes at komme ubelejligt – og en verdensomspændende pandemi kan da heller ikke rubriceres som meget andet end ubelejligt. Men som en anden fætter højben, føler jeg at det er meget lidt indgribende i mit liv og hverdag. For ud over at have et meget lille behov for at være social (nogen vil kalde mig socialt udfordret – de lærde kalder mig introvert), så er det gået op for mig at tidspunktet for mig personligt ikke betyder det store. Lad mig komme med et par eksempler;

1. I mandags meddelte Statsministeren at Danmark er lukket til og med 13. april. Jeg har ferie fra d. 14. april. (Lad os se om det holder)

2. Ugen inden landet lukkede ned, var jeg hos barberen i Brostræde, og kan derfor se relativt nogenlunde ud (efter omstændighederne) i en stor del af “spærretiden”.

3. Vi købte fast ejendom i efteråret og fik optaget realkreditlån på det rigtige tidspunkt i forhold til de seneste rentestigninger.

4. Hjem-is leverede direkte til døren i søndags.

Jeg er udmærket klar over at det ikke lige så nemt for de mange andre, men jeg glæder mig over at det ikke føles surt og trist for mig personligt. Så kan jeg også bedre have overskud til at glæde et par andre som ikke har det lige så nemt. Og nåh ja – jeg kan spise lige så mange hjemmebagte fuldkornsboller og ispinde jeg orker. Kun kuren tager skade.
Da det som tidligere nævnt er min tur til at have døgnvagten, har jeg også fornøjelsen af at komme på mit normale kontor. Ganske vist kun på korte visit, iført både sprit og det hele. Men et varmeværk kan ikke klare sig helt uden menneskelig indblanden så længe ad gangen. Der skal læses værdier af på udstyr, som ikke er online, der skal tilsættes salt til blødgøringsanlægget, tømmes postkasse og andre ting, som ikke kan gøres hjemmefra. Billedet af mit daglige kontor, med både morgensol og udsigt over banen, fra førstesalshøjde, på det gamle varmeværk. Det bliver nu alligevel nok rart at komme tilbage efter påsken.

Det kan lyde skørt, efter halvanden uges hjemmekontor – men det var nu rart at holde weekend. Selvom jeg kun næsten kunne holde poterne fra arbejde, så huskede jeg at gøre det fra køkkenkontoret, for at adskille arbejdstid og fritid. Denne uge bliver dog noget helt andet; jeg har døgnvagt og står derfor til rådighed 24/7 og grænserne bliver derfor lidt mere flydende. Jeg har ikke besluttet mig for om kontoret skal blive i køkkenet, eller om jeg skal flytte måsen ind i de lidt blødere møbler. Husets 10-årige er hos sin far i denne uge, så jeg godt kunne arbejde fra sofaen uden risiko for at forstyrre lektier og serier.
En del af de sædvanlige opgaver, som grundet COVID-19 blev udskudt, er ved at finde tilbage. Bevares, vi går ikke i gang med nye anlægsopgaver, men der er fortsat stor interesse for at tilslutte ejendomme til fjernvarmenettet, da varmen både er grønnere og billigere end alternativerne. Det giver lidt udfordringer at planlægge, når vi fortsat ikke ved hvornår vi igen kan komme til at grave. Heldigvis er der stor forståelse.
Weekenden blev i øvrigt (som hos alle andre) brugt på at gå i haven, sætte trampolinen op og igangsætte robotplæneklipperen til en ny sæson. Jeg tror det er første gang i danmarkshistorien at så mange parcelhushaver står snorlige, trimmede og klar til brug allerede inden nattefrosten har sluppet sit tag i foråret.

Jeg er som sådan ganske vant til at ikke to arbejdsdage ligner hinanden. Når man har med kundepleje, forbrugerbesøg, salg, ledelse, GDPR, fakturagodkendelse, ledningsregistrering og nærmest alt andet at gøre, er det ofte svært at tilrettelægge mere end enkelte ugentlige arbejdsdage ad gangen. Jeg troede at onsdagen var en af de dage som jeg kunne holde styr på, men som det så tit sker, lavede virkeligheden om på dagens planer. Bevares, jeg nåede det jeg havde sat mig for, men kontorbarstolen i køkkenet lod sig slide længere end forventet. Så i dag satser jeg på en kortere dag. Jeg skal nemlig “hjem” og bage brød.
Nu er der også sket det at vores brancheforening Dansk Fjernvarme har opdaget at jeg underholder de Nordsjællandske læsere med min dag bag køkkenbordet, så nu vil de også skrive lidt i medlemsbladet. Det bliver dog nok med en anden teknisk detaljegrad, at mine kolleger bliver orienteret – og det bliver bestemt ikke noget der bare minder om daglige opdateringer. Jeg er generelt et meget privat menneske, så det er derfor også begrænset hvad jeg kommer til at dele.
I dag er det en uge siden vi gik hjem for at arbejde. Jeg synes tiden er forsvundet lynhurtigt, men jeg har også haft nok at passe i kontortiden. Bare det at udskyde alle planlagte arbejder og møder har taget tid, og visse opgaver kan ganske enkelt ikke udskydes. Selvom vi arbejder hjemmefra, skal vores forbrugere helst ikke mærke nogen ændringer i hverken kundeservice eller fleksibilitet, og de ændringer og udskydelser vi har påført igangværende og kommende arbejder er heldigvis blevet modtaget med forståelse, langt hen ad vejen. Vi har ikke haft nogen større udfordringer med at holde os fra kontoret, alle systemer har fungeret upåklageligt lige fra den første dag. Vi er som tidligere nævnt vant til at kunne tilgå vores systemer og programmel udefra, da det meste i forvejen er flyttet ud i professionelle serverparker. Var krisen opstået for blot 2-3 år siden, havde vi været noget “på røven” for at sige det mildt.

Jeg har ingen billeder fra dagens arbejde, men “nogen” er jaloux på at kun den ene kat var i avisen – så her er husets anden lille norske skovkilling Silke, som får en velfortjent middagslur med bamsen Bunny-Nut. #cuteness-overload

Jeg indrømmer gerne at jeg har det relativt nemt.
Uret er sat til at ringe 45 minutter senere end normalt – jeg drikker morgenkaffen på “kontoret” og behøver ikke sætte håret før jeg tager på job. Endda min store norske skovkilling Øyvind Ougaard (opkaldt efter en anden lang lemmedasker, med stråtækt smil) kan være med på arbejde i passende kort afstand til sin madskål og helt fri for bekymringer. Et andet sted i huset laves der lektier (og ses serier) og køkkenet emmer som altid af alskens lækre sager. Det er det perfekte sted at arbejde. Samtidig giver det også en helt naturlig adskillelse mellem arbejdstid og fritid, så ikke det bliver blandet sammen. Selv i denne ekstraordinære tid er det vigtigt at holde tingene så adskilt som det nu er muligt. Vi tager arbejdspladsen, ikke arbejdet, med hjem. Når arbejdsdagen er slut, lukker jeg arbejdspladsen ned, og går ind til familien i stuen.
Normalt har jeg det også relativt nemt med at komme på arbejde. Jeg har kun ca. 1000 meter mellem hjem og arbejde, og udover en banekrydsning er der ikke de store sværdslag i min daglige pendling. Jeg er vant til selvstændigt arbejde, og da vi kun er ganske få ansatte, har jeg heller ikke savn i forhold til at have en masse mennesker omkring mig. Mine kolleger og jeg, må i denne tid nøjes med telefonisk kontakt, som heldigvis er helt og aldeles mobil, ligesom vores digitale arbejdsplads er det.
I dag onsdag kommer en stor del af arbejdsdagen til at gå med at informere kommende nye fjernvarmeforbrugere om de forsinkelser COVID-19 vil betyde for netop deres ejendom, og så har jeg nogle telefonmøder med diverse samarbejdspartnere. Vi er holdt helt op med at tilbyde besøg hos forbrugerne, med mindre her er tale om helt akutte og uopsættelige arbejder.
Tiderne giver nogle helt andre og på mange måder mere komplicerede opgaver end normalt, så vi har absolut ingen grund til at kede os ret længe ad gangen.

Torsdag i sidste uge blev beslutningen taget at vi småt lukkede ned for alle ikke akutte aktiviteter, og at vi i videst muligt omfang skulle arbejde hjemmefra. Vi er kun 3 ansatte på Hornbæk Fjernvarme, og da vi arbejder med forsyning af varme til Hornbæk, heriblandt både et plejecenter og Region Hovedstadens klinik for rygmarvskader, er det vigtigt at fokusere på normal drift uden unødvendige afbrydelser.
Hele fredagen gik med at arbejde fra køkkenbordet (billede1) som var i en passende afstand til fredagskagen i ovnen. Også i dag tirsdag er der synlige og umiddelbare fordele ved at arbejde hjemmefra (billede2). Lunt hjemmebagt morgenbrød, endda helt uden gær, som man sikkert ikke kan opstøve. Jeg kommer nok til at savne mit hæve/sænke-bord, men det må jeg bare finde en løsning på, når ryggen og måsen bliver trætte.
Personligt er jeg kæmpe fan af at passe arbejdet hjemmefra. Nogle ting tager naturligvis lidt længere tid, men da der er skruet ned for aktiviteterne er opgaverne tilsvarende færre. I forvejen er vi vant til at kunne arbejde alle steder fra, så længe der er internet, da det meste af vores programmel kører på servere hos vores IT-leverandør. Naturligvis foregår alt på kun én skærm for tiden – til gengæld er kaffen bedre. Da vi ikke ved hvor længe denne krise står på må vi få det bedste ud af det, i fællesskab, hver for sig.
I stuen bliver husets 10-årige undervist af sin mor, og de prøver på bedste måde at tilgå og løse de opgaver lærerne gør tilgængeligt på nettet.