Efterårets mørke morgener varsler vinterens komme, og jeg elsker det kolde og dunkle vejr. For det betyder at det igen er blevet tid til diverse vinteraktiviteter. Bl.a. det at se op på nattehimlen og nyde godt af universets forunderligheder, som eksempelvis kometen C/2023 A3 – Tsuchinshan-ATLAS. Man har kunnet følge kometen på den sydlige halvkugle siden september, men først i anden uge af oktober har vi kunnet se den fra Danmark. Og nu er det hele igen overstået, så jeg håber du fik set den! Jeg fik selv observeret den af et par omgange, og jeg fik også fotograferet den hjemme fra Pandekagehusets have i Stenstrup, Hornbæk. Det var tilstrækkeligt mørkt til at den kunne ses med det blotte øje – og jeg trak hele familien med ud for at se på den gamle og støvede snebold, som med sin 29 millioner kilometer lange hale mildest talt var imponerende. Til trods for at jeg som den eneste af husstandens medlemmer har set kometer før, var jeg alligevel nok selv den mest begejstrede.
Aftenerne byder også allerede på planetparader af dimensioner – både de to gaskæmper Saturn og Jupiter, samt vores røde naboplanet Mars er at se i de sene aftentimer, og hvis man er hurtigt ude lige omkring solnedgang, kan man opleve Jordens søsterplanet Venus, som de kommende måneder vil blive klarere og klarere i takt med at hun står højere og højere på aftenhimlen. Jeg har ejet et par teleskoper gennem årene, og har nydt mange timer på at observere især de store gasplaneter i vores solsystem. Jupiters stribede udseende, dens 4 galileiske måner og Saturns betagende ringe er et nærmest magisk syn hver eneste gang. Faktisk kan det opleves i en almindelig håndkikkert, så de fleste har mulighed for at nyde dette syn.
Den mørkere himmel over vore hoveder, betyder også at der igen er astronomiske aktiviteter i Nordsjællands Astronomiforening – en forening jeg var med til at stifte for næsten 25 år siden. Tænk sig at vi, 10 lokale unge mænd med Allan Reib i spidsen en juniaften i år 2000, fik nedfældet et sæt vedtægter og på rekordtid fik skabt en af landets største astronomiske foreninger, endda med eget observatorium på toppen af Montebello midt i Helsingør. Næste sommer fylder foreningen et kvart århundrede, og mon ikke der bliver mulighed for at skåle i noget boblevand i den anledning. Foreningen har mange spændende foredrag i løbet af vinteren, og selv kommer jeg mindst til et par stykker af dem. I skrivende stund ser jeg frem til senere på dagen at skulle i Toldkammeret og høre astrofysiker Michael Linden-Vørnle præsentere forskernes seneste resultater fra jagten på liv i rummet.
Aften- og ungdomsskolerne er også startet op efter en (velfortjent) lang sommerferie, og det samme er ungernes teaterundervisning i foreningen Teaterbøtten, som underviser i nærheden af 100 børn og unge i skolealderen. For Pandekagehusets teenager er årets forestilling “Den Mørke Skole” den sidste forestilling – en forestilling som traditionen tro spilles på Borupgårdteatret i november måned. Der bliver gået til stålet med en vis portion vemod, og tankerne om at blive stor (for gammel) kan være vildt skræmmende. Som jeg lige har forstået det, bliver billetterne sat til salg ca. samtidig med denne klummes udgivelse, så hold jer endelig ikke tilbage.
En ting til jeg ser frem til i vinteren, er Gløgg. Og her tænker jeg ikke på den klassiske 80’er gløgg fra karton, med en bismag af fungicider og tran, men i stedet diverse variationer af både røde og hvide gløgg. Efterårsferien afsluttedes med et besøg i Georg Carstensens gamle Tivoli, hvor sæsonens første glas gløgg blev nydt. Det minder mig om, at der skal lægges rosiner i rom inden længe, så de kan nå at trække og blive voluminøse i både krop og smag.
Hvad skal din vinter gå med? Går du til noget undervisning, kulturtilbud, eller rejser du bare væk fra det hele?