Min 25. klumme, og så er det endda jul – det er på grænsen til at blive fejret. For tredje år i træk er det blevet mit lod at skrive en juleklumme, om man kan begribe det. Dog er den ikke på selveste juleaften i år, men for rigtigt mange familier er det lige så meget jul i dag som i morgen. For alle de opbrudte familier som holder 2 juleaftener for delebørnene, og for de lige så mange som ikke har midler til at gøre noget særligt ud af en enkelt aften, da der i forvejen er så tomt i køleskabet at denne tid på måneden er et rent helvede at komme igennem. Samtidig er vi som ikke mangler noget igen blevet forgyldt med højere fradrag og lavere skattesatser. Det er ikke så mærkeligt at julen også er den tid på året hvor samfundets mest tabubelagte statistikker topper – mens vi andre lader os vederkvæge med både fugl, svin og gæret bygmalt.
Når det nu er sagt, så har vi også i Pandekagehuset sparet i år, især el og præfabrikerede madvarer, samt takeaway er blevet skåret markant tilbage – men vi har ikke manglet noget af den grund. Der bliver heller ikke sparet ekstraordinært på julegaverne, for i mindst 20 år har jeg holdt mig til kun at være “på gave” med de få i familien som ikke er fyldt 18 år. For det første fordi jeg synes det er fjollet at støtte dette unødvendige merforbrug, og for det andet fordi det mere og mere var blevet til at “bytte” den ene stak CD’er med en anden stak – og Fonoteket skulle bytte halvdelen af dem efter jul alligevel, bare fordi jeg allerede havde købt det meste selv. I år har jeg hele 2 gaver at skulle have styr på, og de har været indkøbt og indpakket i en hel måned allerede.
I år bliver mange nok beriget med genbrugsguld fra et af de efterhånden mange loppesupermarkeder der findes, og selv byens nye affaldscenter har åbnet for at brugbare ting ikke længere behøver blive kasseret, men kan få nyt liv. Jeg er stor tilhænger af at vi bruger tingene og gerne bruger dem op. At vi ikke bare kasserer noget som fungerer, blot fordi vi er blevet trætte af at se på det. Pandekagehusets beboere tager ofte på loppetur og finder skønne ting som beriger vores liv, og når vi selv bliver trætte af tingene, ryger de som oftest ned i den lokale genbrugsbutik som giver det en chance mere. Det meste er som nyt og kan sagtens bruges til en gave. Faktisk bliver de fleste gaver jeg giver, indkøbt brugt i løbet af året, og bliver givet “bare fordi” eller i specielle anledninger. Jeg har sågar en enkelt brugt gave stående som pt. har ventet 5-6 år på at blive givet, da anledningen ikke har været der.
Der er ikke noget galt i ikke at have økonomi til at give store dyre gaver, og som jeg ser det er der ikke noget at skamme sig over, hvis det man kan bidrage med i julen er sin tid og sit nærvær. Et varmt kram og en hyggelig snak holder meget længere end (endnu) et sæt fyrfadsstager, eller et par formsyede italienske sokker i moderigtige farver. Man må godt, faktisk hellere end gerne, holde sig lidt tilbage i stedet for at fremstå som en der har bedre råd end man faktisk har. Varerne fra Kina strander alligevel i en container et eller andet sted i verden, og det som måtte nå frem er der alligevel ikke plads til på de tankstationer o.lign. som af uransaglige årsager er blevet til postordrelagre for udbringningsfirmaerne.
Jeg håber derfor at du i år får noget brugt som giveren ønsker netop du skal have. Eller bare lidt omsorg. Et billede fra et gammelt minde. En lille sjov nisse fra forsyningens genbrugsbutik, en perleplade, eller noget andet som du vil tage godt imod og nyde og eventuelt give videre, når du har din portion af gaven. Og jeg håber at de som bare gerne vil være i en varm stue får den mulighed, uden der bliver stillet krav som ikke kan indfries.
Nuvel, anden steger jo ikke sig selv – så jeg vil lige stikke i køkkenet og give den lidt opmærksomhed. Glædelig jul allesammen. Hohoho.