Nu er der kommet stakit op, ned langs indkørslen på vores matrikel. Jeg er ikke den store fan af plankeværk, men jeg er heller ikke fan af at flere katte skal rende ud foran bilerne.
Efter vi mistede Øyvind er vi kommet til den beslutning af haven skal rammes ind og der skal strømtråde op hele vejen rundt, for at “nudge” kattene til at blive i haven. Nu må vi se om det kan lade sig gøre.
Vi har tænkt den nye affaldsordning ind i stakittet og har lavet et hak efter forsyningens anvisninger.
Grundet tidspres hos en af mine skribentkolleger, var mit første indlæg allerede i avisen i dag.
Jeg vil ikke afvise at dele af det jeg har skrevet vil komme her på siden, men som udgangspunkt vælger jeg at mine klummeskriblerier til avisen, eksklusivt skal være til avisen. Dette er jeg ikke blevet bedt om, men jeg synes at det er fair. Abonnenter kan læse klummen på dette link. Måske er det gratis en dag i fremtiden, men det er ude af mine hænder.
Man sådan så det ud i avisen;
I dag havde jeg besøg af fotografen fra Helsingør Dagblad, for at få taget billeder til min klumme. Mit første indlæg kommer i avisen allerede på mandag, så der måtte skydes lidt.
Selv hader jeg at tage portrætter, så heldigvis kunne jeg blot lade mig dirigere og lade fotografen styre hvordan jeg skulle stå og se ud. Desværre er det nogen tid siden jeg har haft mulighed for at komme til frisøren og en coronahjemmeklip er det heller ikke blevet til. Men jeg er sikker på at billederne ligner sådan nogenlunde.
De 3 næste deadlines for min klumme er nu også fastlagt, så det bliver spændende om jeg kan finde på noget at skrive om.
Tak for denne gang. Det har været et hyggeligt afbræk at dele lidt fra pandekagehusets kontorfaciliteter og være med til at holde trykkeriet i gang i en ellers nyhedsløs tid, hvor det primært har været smittetal man har kunnet læse om. Der har også været skrevet lidt om genbrugspladsens lange bilkøer, både her i avisen og på facebook. Selv har jeg ikke haft behov for at komme på genbrugspladsen. Naturligvis har jeg da genereret affald som alle andre, men jeg glædes over at vi her i kommunen har en ordning hvor affald bliver afhentet. I denne uge har vi fået afhentet både ti sække med haveaffald, samt en smule storskrald såsom gammelt jern, overskudsmaterialer fra plantekassebyggeriet, samt andre småting. Jeg har ikke én eneste gang haft behov for at sidde i bilkø i hverken halve eller hele timer, for at komme af med mit affald. Jeg har heller ikke jydekrog på den lille bil, og ser ikke behov for at skulle have det. Stor ros til de som fastholder at vi i Helsingør Kommune skal have så god en affaldsordning. Og stor ros til de der ligesom andre af os holder hjulene i gang. På den ene eller den anden måde.
På varmeværket er vi i gang med at planlægge os ud af det kommende efterår. Nye forbrugere står i kø for at blive tilsluttet den kollektive fjernvarme og udskiftninger af forældede rør og ventiler, gør at vi p.t. ser ud til at have nok at se til. I hvert fald frem til fyringssæsonen igen nærmer sig. Efteråret plejer at være det tidspunkt hvor flest skriver sig op til at få fjernvarme, så ordrebogen bliver nok heller ikke helt tom i år. Vi har være meget nådigt ramt af denne corona; kun i ca. 4 uger havde vi skruet aktiviteterne helt ned på et minimum, men med nye retningslinjer har vi kunnet starte op igen og nærme os normale tilstande, med ekstraordinære afstande.
Et nyt ferieår begynder. Jeg holder i skrivende stund den sidste feriedag i det gamle ferieår, og med det stopper også den gamle måde at tænke ferie på. I hvert fald hvad angår optjening. Fra det kommende efterår skal vi afholde “samtidighedsferie” og vores optjente feriepenge skal låses inde til vi en dag vælger at forlade arbejdsmarkedet. For mit vedkommende er der længe til det sker, så jeg håber at forrentningen til den tid har kunnet betale sig. Denne sidste feriedag går med dyrlægebesøg. Pandekagehusets to katte, Øyvind og Silke er nu ca. et halvt år begge to. Øyvind skal en tur under kniven og gøres ukampdygtig i forhold til artens overlevelse. Ikke fordi han ikke ville kunne levere fantastiske gener til kommende generationer, men fordi vi ikke ønsker en strintende hankat som bedægger sin lillesøster/niece Silke. Silke skal bare have et standardeftersyn, med tjek af undervogn, horn og lygter, så vi er sikre på at hun er i skønneste orden.
Fra Pandekagehusets beboere, mennesker som dyr takker jeg ærbødigt af og ønsker jer alle det bedste.
Nu kan jeg også skrive klummeskribent på mit CV. Helsingør Dagblad har opfordret mig til at fortsætte skriblerierne i deres avis – som klummeskribent på “Som jeg ser det”
Det er en meget løsere form end dagbogsnotaterne fra coronahjemsendelsen, så det passer mig ganske fint – for det format blev sværere og sværere at holde interessant. Nu kan jeg blot dele mine tanker om det der falder mig ind.
Og så skal jeg have besøg af en fotograf, som skal tage mit billede til klummen. Jeg er nu godt tilfreds med mit selvportræt, men igen skal man tænke på formaterne. Jeg kunne jo bare skyde nogle nye billeder, jeg har jo udstyret til det, men så har han jo ikke noget at lave.
Jeg har allerede skrevet den første, men det varer nok nogen tid før den kommer i avisen. Så i må pænt vente. Der er dog ikke lavet en egentlig eksklusivaftale, men jeg må heller holde tingene adskilt.
Fredag d. 1. maj livestreamede et lokalt band “The Green Satellite” en hjemmekoncert på Facebook. Selvom hverken lyd- eller billedkvalitet føltes som “at være der selv”, så var der noget befriende ved at kunne nyde gode gamle rockklassikere hjemme i sin egen stue, sammen med andre ligesindede. Og jeg kunne selv bestemme temperaturen på min øl.
Kommentarer på bandets facebookside blev også hyppigt kommenteret af bandet, hvilket gav en god følelse til hele projektet.
Jeg håber at fremtiden vil byde på flere af den slags koncerter, for selvom jeg holder MEGET af musik, og især LIVE – så er min døgnrytme ikke længere til at skulle finde hjem efter en koncert klokken halv-midt-om-natten, så det skal virkelig være noget særligt før jeg kommer af sted.