Så er der atter fuld gang i Pandekagehuset. Husets preteen er kommet retur efter en uge hos sin far, og det betyder en mund mere at mætte. Så bageaktiviteterne er igen på fuldt blus. Der bliver lavet fuldkornsbrød på surdej, pandekager, boller og så også kanelsnegle. Vi kører en blanding af dansk og svensk sukker på toppen, og det passer helt fint med at jeg i fryseren fandt en pakke julekaffe fra det velduftende kafferisteri på toppen af Helsingborg. Coronatiden giver mulighed for at komme igennem nogle af de ting i fryseren som ellers risikerede at ryge direkte fra frost til mødding. Og nej, vi har ingen mødding.
Andre som spiser godt er kattene. Vi har ellers fodret fugle hele vinteren, så vi tænkte at kattene selv kunne fange deres mad. Spøg til side. De to killinger har fået spist sig igennem en stor sæk foder, og vi måtte derfor forlade matriklen for at skaffe dem en ny. Samme sted solgte jordbærplanter, så nu har vi også et jordbærbed, med 5 forskellige sorter, 6 planter af hver. Haven omkring Pandekagehuset havde blot én enkelt spiselig afgrøde; rabarber. Det er vi ved at ændre på. Vi vil have både hindbær, brombær, solbær, jordbær, kirsebær, æbler, ferskener, og en masse andet lækkert. Busktomater som kan dyrkes på friland er også i gang med at spire og lige udenfor køkkenvinduet har vi plantet krydderurter til brug i madlavningen. Gad vide hvorfor det er så svært at tabe sig …
De næste par uger flytter mit hjemmekontor lidt rundt i huset – for når først solen er kommet op over naboens tag er den pt. for skrap til mig. Jeg troede det var måsen og ryggen som først ville opgive ævred, men sommertidens stærke lys fra nabolagets lokale stjerne, kun knap 149,5 milioner kilometer væk, giver mig altså hovedpine og jeg må finde andre steder at arbejde fra. Men her er plads nok – så det går nok alligevel.
