Sjældent kan en ytring i det lokale dagblad få mit blod til at bruse af arrigskab, som lederen d. 29/7 omhandlende aktivisme. En mere gammeldags og privilegeret holdning om aktivismens effekt tager nok en rum tid at søge frem. At forestille sig at der sker reelle ændringer ved kun at agere “voksent” og ved at “gå ind i politik”, kræver at man aldrig har bemærket hvor langsomt og ineffektivt demokratiets tandhjul drejer, eller mærket hvordan undertrykkelse og forskelsbehandling ødelægger. Hvis man vil have forandringer, så kræver det størrelse, vedholdenhed, opbakning, aktivisme og til tider ikke-voldelig civil ulydighed. Det er ikke vandalisme/terrorisme at lime sig fast til en startbane, ligesom det heller ikke gælder for lastvogne som kollektivt spærrer motorveje, eller landmænd som kører til Christiansborg for at protestere mod noget de er trætte af. Det er et værktøj til at få opmærksomhed og dermed muligheden for at blive hørt af andre. Det er en nødvendighed ganske enkelt.
Nu skal jeg lige huske at nævne at jeg bestemt ikke taler for at man skal ødelægge ting i aktivismens tegn – jeg er imod vold og destruktion af kulturen, uanset hvor grimt og nutidsulækkert det måtte være, men hvis ikke vi protesterer mod det vi finder forkert, dør demokratiet ganske enkelt og vi bliver alle tromlet af nogen som er større og stærkere – det er en naturkraft som til stadighed bor i menneskets DNA. Der er bare mere end én sandhed og mere end to måder at gøre tingene på. Forstyrrelse af den almene orden ved at binde sig fast til et træ, lime sig fast på en startbane, sætte sig på indfaldsvejenes kørebaner, eller slet og ret stille sig foran en kampvogn eller en bulldozer, er forstyrrende elementer som skaber fokus og samtale, og ved tilstrækkelig gentagelse og tilslutning; skaber forandringer. Det nytter at sige fra.
Der skal være plads til at vi alle kan sige vores mening, uanset om vi bruger avisledere, billboardreklamer, bogafbrændinger eller trafikforstyrrelser til spredning af vores budskab.
Og ja, ind imellem bliver vi fanget midt i en aktion og kommer til at sidde i en kilometerlang bilkø, eller strander et par timer i en lufthavn (hvor der både er kaffe og tørvejr), men der må jo være omkostninger forbundet med at demonstrere, hvis ikke emnet skal ignoreres. Målet helliger midlet, som det siges. Hvis ikke man er enig i det der demonstreres imod eller kæmpes for, kan man jo passende lave en moddemonstration; selv moddemonstrerede jeg over sidste års lastbilsdemo, ved at holde i vejen for de næste fem lastbiler jeg mødte, så de på den måde betalte de 30 minutter “tilbage” som deres aktivisme havde kostet mig. Og som jeg ser det, fik de ikke held med at ændre på de dengang kommende regler, men der blev skabt samtale om emnet, og her et år senere er alt glemt igen. De havde hverken momentum eller størrelse til at gøre en egentlig forskel. Heldigvis.
Men jeg synes det er så ærgerligt at begrebet “aktivist” latterliggøres og gøres til en belastning, for folk og bevægelser som Mahatma Gandhi, Martin Luther King, Otpor, Mandela og Malala Yousafzai er ligeledes aktivister som alle har gjort en stor forskel; det tror jeg ikke ret mange i den oplyste verden er uenig i. Alle strejkende stilladsarbejdere, sygeplejersker etc. er ligeledes aktivister, som søger at opnå en forandring. Uden aktivisme ville vi stadig se tydelig raceadskillelse i gadebilledet, underbetaling af diverse arbejdere, kønsdiskrimination og sodende skorstene fra havnens røgerier (/ironi). Hvis vi for alvor går rundt i en osteklokke og tror at den lille ikke har en chance for ind imellem at tryne den store, så har vi alle tabt. Så har DEMOkratiet tabt. Naturligvis afhænger normative vurderinger af det ideologiske ståsted, men der skal være plads til at vi alle kan sige vores mening, uanset om vi bruger avisledere, billboardreklamer, bogafbrændinger eller trafikforstyrrelser til spredning af vores budskab. Aktivister er ikke kun bøller, men aktivisme kan OGSÅ anvendes som et effektivt og legitimt udenomsparlamentarisk redskab til at skabe reel social og politisk forandring.