Selvom fastelavnen faldt tidligt i år, er der ingen grund til at stoppe med at spise fastelavnsboller. Altså, så længe bageren laver dette skønne stykke bagværk. Vi har som tidligere år, igen været på tur i det danske for at smage de søde sager, som laves midt på vinteren. Mange steder skuffer fælt, mens andre overrasker vildt positivt. Men lad os lige starte med at ridse reglerne op for konceptet “fastelavnsbolle”. Skal det være en gærbolle, wienerbrød, vandbakkelse eller noget fjerde? Skal den være med creme, skum, mousse eller syltetøj? Det er ikke så vigtigt for mig, hvis blot det er en særlig kage, som kun laves til fastelavn. Den samme kage skal altså ikke kunne sælges som en julekage, efterårssnitte eller andet – det skal være en kage/bolle som er særlig for netop fastelavn.
Helsingør Dagblad har i forvejen været rundt hos nogle lokale bagere og det er værdsat. Til trods for at listen i den grad var mangelfuld, så gav den dog et indblik i at det igen var blevet tid til at nyde en af vinterens sukkerdryssede godbidder. Jeg er ked af at man på redaktionen ikke har sikret et eksemplar fra samtlige af kommunens bagere og konditorer, men det kan jeg som menig læser ikke bestemme. Selv har jeg til gode at prøve Markbrød, som i øvrigt ikke ligger langt fra Pandekagehuset – det må blive næste år.
Til gengæld har vi i år fået fastelavnsboller i både København, Odense og Horsens – og det ER altså i hovedstadsområdet, man får de bedste fastelavnsboller, hvad vi ved af. Og ja, prisen er høj. Op imod 80-100 kroner for en kage, kan man sagtens forvente at give, hvis man besøger et af de mere hypede steder. Nogle steder er kagen alle pengene værd, andre steder er det bare en slem skuffelse. Og lad mig bare slå fast med mine personlige syvtommersøm; Lagkagehuset er (desværre) ALTID en skuffelse, uanset hvad jeg køber. Og LaGlace er altid hver en krone værd – stedet KAN nærmest ikke skuffe.
I år var vi ikke så mange steder som vi tidligere har været, men et par enkelte sikre vindere skulle genbesøges, og et par nye skulle afprøves. Og så skal jeg i øvrigt lige love for at kantinen på Trelleborg, kunne overraske; den tager vi med det samme… En dej som bedst kan beskrives som en hybrid mellem donut og croissant, dybstegt, fyldt med en helt perfekt mængde marcipancreme og toppet af med kandiserede kronblade fra (måske) viol. Barren er blevet sat sindssygt højt! Faktisk har kokkene på Trelleborg sat sig på en solid andenplads på min personlige “all time best”-liste over verdens bedste fastelavnsboller, kun overgået af LaGlace og skarpt forfulgt af Maison D’angleterre. Sig lige kedelig kantinemad en gang til – ikke hos Trelleborg.
Nuvel, tilbage til fastelavnsbollerne. I bl.a. Politikken har man hvert år, kunne læse en anbefaling over de bedste, vildeste og smarteste steder, med både moderne og klassiske fastelavnsboller, og den ene frække frugt efter den anden – men den rene og velbagte bolle, med én gennemtrængende smag ER altså bare det som rammer vore smagsløg bedst. Både Hart, Cadence og Andersen Bakery laver moderne og smarte fortolkninger, som bestemt er lækre, men smagen mangler lige de sidste 10%. Til gengæld er det friskt, i modsætning til andre og langt større steder. På Banegården var det også friskheden som manglede, der virkede det som om at det hele var fra dagen før – det ødelagde oplevelsen. Og den daggamle smag og skilt flødeskumscreme var i år et helt tema hos Lagkagehusets butikker flere steder i landet. Det mindste man kan forlange, er sågu at det er friskt.
Næste år tror jeg at vi nøjes med at prøve alle de lokale steder, og gerne ALLE de lokale steder. Jeg glæder mig allerede til at finde ud af hvor de har fundet den perfekte balance mellem piskefløde og yuzu, eller krokant og vaniljecreme. Og så kunne vi jo slutte af med at kåre en vinder. Tænderne løber i vand, bare ved tanken.
Velbekomme.