Efteråret er over os, og de første små stormvejr har allerede blæst et par gamle træer omkuld. Vejret bliver mere råt og temperaturen falder, efter et år og især en sommer med den ene varmerekord efter den anden. Og jeg kan lide det. Altså kulden. Og mørket. Jeg kan godt lide at jeg i en periode selv kan få lov til at bestemme temperaturen i soveværelset, og hvor meget lys jeg synes at have brug for. Jeg kommer aldrig til at opleve en vinterdepression, for jeg elsker det mørke og kolde vejr. Pludselig kan man se stjernerne igen, og naboplaneten Venus som oplyser mit køkkenvindue under morgenkaffen, afløses om aftenen af de større gaskæmper, som kæmper om opmærksomheden efter solen er gået ned bag horisonten. Et par nætter med meteorsværme kan vi også se frem til, hvis vi altså kan holde os vågne til den slags.
Jeg er efterårsbarn, og humøret er klart på sit højeste, når shorts og sandaler er pakket væk for vinteren. Snart skal de sidste plantekasser tømmes og loungen på terrassen slåes sammen og gemmes væk for det nok lidt vådere vejr som er i vente. Jeg krydser fingre for en regulær snestorm eller to denne vinter. Efter vinterens mørke er jeg blevet helt nulstillet og er klar igen til at komme ud af mit hi. Vanter, halstørklæde og sixpence er fundet frem, og snart bliver uldfrakken støvet af og hængt frem i entréen.
Vi er i Tivoli flere gange i løbet af året, men den gamle have kan altså noget helt særligt i vinterhalvåret, hvor alskens lys og lamper for alvor kommer til sin ret. Lyset er bare mere værd i mørket og farvede glas ses tydeligere. Først kommer skolernes efterårsferie, hvor græskarhøsten bliver udstillet sammen med en uhyggelig masse hyggelig uhygge, og om et par måneder kommer duften af gløgg og brændte mandler i skarp konkurrence med kanel og gran, når julen springer ud i sit farverige kostume som hyppigt lokker dankortet op af lommen. Nu ved den skarpe læser at jeg ikke er den store nisse, men tænk hvis vi som på den sydlige halvkugle skulle holde jul om sommeren, så ville al hygge være blændet i lyset af den bagende sol. Nej tak. Jeg er godt tilfreds med fordelingen af årstider som vi kender dem i Norden.
Efteråret er også tiden for mange indendørs sysler og gøremål. Og både biografer, teatre og aftenskolelokaler, kan igen lade sig fylde med mennesker som er klar til fylde hovedet med andet og mere end aperol og appelsingin fra Amalfikysten. Dine lokale spisesteder vil også gerne have besøg, nu hvor slud og regn kan få de fleste af os til at blive hjemme og de efterhånden få tilbageværende butikker i gågaderne kan nok også bruge et par besøgende – i år skulle julebelysningen i Helsingør Centrum komme tilbage, så mon ikke det kan ende med at kalde på en hyggelig strøgtur for både lokale og folk udefra. Det er vist (endnu) gratis at parkere i byen, for os som ikke har råd til at køre med offentlig transport.
Og her til sidst vil jeg da gerne slå et slag for at vi også husker de frivillige organisationer, som stadig kæmper med offentlige nedskæringer og manglende besøgende efter nogle hårde år efter Corona. Støt din lokale håndboldklub, meld dig ind i fotoklub i nærheden, eller kom med på Borupgård Teatret når 100 børn fra Teaterbøtten til november stiller op med endnu en forestilling; “Gaias Børn” (Om ikke at lave op til omverdenens forventninger, og finde sin egen vej). Du kan også (som jeg), melde dig ind i NOVA – Nordsjællands Astronomiforening, og nyde vidensstærke foredrag i den naturvidenskabelige verden, og sammen med os andre stå og pege op på himlen imens vi siger “neeeej” og “hold da magle”. Det er ikke for sent at lære noget om universet.
Uanset hvad, så håber jeg at du får et skønt efterår, med sidelæns regn og visne blade i ansigtet, kombineret med varme retter og skoldhede drikke.