Af ganske uransagelige årsager er Grinchen her blevet bedt om at lægge navn til juleklummen for andet år i træk. Nu skriver jeg “juleklummen”, men for mig er jól en hedensk fejring af lysets tilbagevenden, fra vintersolhvervet og frem mod forårsjævndøgnet om ca. 3 måneder. Kristmessen som de fleste fejrer netop i dag, er ikke det som har størst betydning i min lille verden. Nuvel – vi har da igen i år pyntet Pandekagehuset op med både glimmer, kugler, lys og gran. I stuen står sågar et nydeligt og lokalt produceret og indkøbt grantræ i en størrelse som var det udmålt med laser, fra gulv til loft. Og det er pyntet i årets farve; grøn! Grøn som Grinchen! Og imens jeg skriver denne klumme strømmer der rolig jazzinspireret julemusik ud af højttalerne i stuen, så til trods for mit ønske om at virke knarvorn, vrikker den ene fod med forsigtighed til tonerne i maj og mol. Til gengæld er den udendørs vinterbelysning af Pandekagehusets sternbrædder i år særdeles haltende, da hele to lyskæder har opgivet ævred og dermed kun lyser i den ene ende. De må byttes i det nye år.
I år har jeg endda virkelig gået amok med julegaveindkøbene – hele 3 gaver har jeg skullet stå for. Og selvom jeg hellere end gerne ville gå i mine lokale butikker og støtte disse, så har det igen været svært at få ønsker og lokale udbud til at gå op, da jeg hverken skulle have pyntepuder eller koneklude, men jeg har dog holdt mig til at lade mine indkøb have en vis dansk karaktér. Ønsker er ofte netop SÅ specifikke at det ikke efterlader giveren mulighed for at vælge andet end onlinehandel. Men gode danske produkter er det alligevel blevet til. Derudover en enkelt gave, købt i 3 eksemplarer til mig og mine kolleger kunne dog dårligt blive mere lokal. Den er udviklet og opfundet af en entreprenant hornbækker, produceret på Sjælland og samlet her i byen; en billedramme i eg, som kan betjenes af selv små barnehænder, ved blot at trykke et nyt ark ind foran de andre. I må slå den op på nettet og se hvad jeg mener.
Det var i øvrigt slet ikke planen at jeg skulle holde jul i dag, men grundet et ugebytte med preteenens far, er der alligevel både ande- og flæskesteg i ovnen og mon ikke der kører noget julehalløj på mindst ét tv i hytten. Jeg har døgnvagt på varmeværket og jeg har ikke ferie i hverken denne eller næste uge. Men det skal ikke have lov at ødelægge hyggen. Jeg håber bare ikke der bliver for mange udkald midt i middagen. Så kan jeg holde nogle fridage til foråret i stedet. Min jól blev holdt forleden, og mon ikke der er blevet spist et stykke langtidstilberedt grissedyr med rodfrugter, eller noget tilsvarende. I skrivende stund er menuen ikke blevet fastlagt, men jeg er sikker på at det var lækkert.
Hvis jeg her til sidst må komme med en opfordring i det tilfælde vejret er klart; Klokken ca. 16:45 i dag kan i på himlen se noget som nærmest er magisk. I sydvestlig retning står vores søsterplanet Venus lavt over horisonten og stråler som en ledestjerne, til trods for at det kun er godt 7 procent af planeten som er belyst og synlig fra vores synspunkt. Men afstanden på beskedne 40 millioner kilometer har stor betydning for synligheden herfra. I sydlig retning og ca 20 grader over horisonten kan solsystemets største planet Jupiter ses, ganske tydeligt endda. Og midt imellem de to, endnu en af de store gaskæmper; Saturn. I ved, den med ringene. Saturn befinder sig mere end 1,5 milliarder kilometer væk, men den er 99,9 procent belyst og er derfor stadig synlig med det blotte øje, selvom den er klart svagest af de benævnte 3 planeter som optræder nærmest i parade. Et lignende fænomen kan have udspillet sig for ca 2000 år siden, hvor planetkonjunktioner i denne magnitude kan have lagt navn og legeme(r) til stjernen over Bethlehem.
Julen er i sandhed igen i år miraklernes tid – uanset hvad man måtte tro på.