Så skal vi til den igen. For nogen er det en evig stræben efter idealvægten, for andre helbredet og igen andre gør det af helt tredje grunde. Taber sig. Jeg gør det for fortsat at kunne være i mit tøj og for at blodårerne ikke skal stoppe til alt for hurtigt. Jeg har prøvet et par gange i løbet af mit 45 årige liv at smide et par kilo eller 5. Men da jeg som de fleste er bekendt med, har 31 søde tænder, så er det også sikkert at det lige så stille kommer på igen.
For 5 år siden var den dog helt gal; vægten var lige ved at blive 3-cifret og dét ville jeg ikke have siddende på mig – i bogstaveligste forstand. Kroppen var sløv og leddene var ømme. Jeg droppede alt det usunde og inden jeg havde set mig om, var 17 overflødige kilo pist væk. Jeg skiftede hele min garderobe, gik 4 skjorte- og 2 buksestørrelser ned. Med ca. 50 skjorter og en skuffefuld bukser, vil jeg ikke skifte tøjet ud før det er blevet slidt tilstrækkeligt – dét er jeg for nærig til. Men da vi var nået gennem en lang periode med både Corona, sommer og en jul, med alle de søde sager der hører til, var mine skjorter så småt begyndt at få 8-tals-lukninger hele vejen ned. Så det var atter tid til at stramme lidt op.
Som jeg ser det, er der kun én måde at tabe sig på; Indtage færre kalorier end kroppen brænder af! Om man så vælger at brænde energi af på en løbetur, spise mindre eller færre portioner, eller faste et par dage om ugen er grundlæggende underordnet for vægttabet, isoleret set. Jeg har prøvet 5:2 kuren en gang, men helt drænet for energi og manglende fokus i en ledelsesposition, fungerer ikke. Jeg kommer aldrig til at “løbe en tur”, eller indmelde mig i et fitnesscenter. Bevares, jeg kan da gå eller cykle en tur hvis vejret er til det, men det bliver i et tempo hvor mine astmalunger forbliver inde i kroppen, og så er effekten vist tæt på udeblivende, set med vægttab for øje.
For mig fungerer det rigtigt godt at sætte et fast mål for indtag af daglige kalorier, veje alt hvad jeg spiser og taste det ind i en app, som overraskende nok kender 95% af de stregkoder jeg præsenterer den for. På den måde begrænser jeg mig ingenlunde i forhold til hvad jeg må spise, udelukkende hvor meget. Så det er klart at jeg kan indtage langt flere agurker end cheeseburgere. Nu har jeg aldrig været ked af at spise grøntsager, så det er faktisk ikke en stor livsomlægning jeg skal iværksætte, men blot stoppe med alt det usunde for en periode. Min morgenmad er fuldstændig uændret, formiddagsmaden ligeså. I stedet for smørrebrød, spiser jeg pt. yoghurt til frokost, og min mellemmad om eftermiddagen er igen helt uændret. Mit aftensmåltid er også tæt på at være uændret, men jeg passer på mængderne, og så er det klart at aftenhyggen er helt skåret væk. Så is, kager, slik og chips er det jeg må ofre. Og det gør jeg gerne. En stund.
Én ting er dog gået op for mig jeg meget nødigt bliver nødt til at undvære; fastelavnsbollerne. Jeg er vild med fastelavnsboller, både de svenske, og dem med kærnemælk, og dem af gærdej, og dem af butterdej, og det hele må sågar godt være iklædt en bred varieret vifte af snask som eksempelvis creme, flødeskum, marcipan, remonce, marmelade eller hvad konditoren kan finde på at hælde i og udover. Det er lækkert det hele. Næste år skal jeg have fastelavnsboller. Alverdens fastelavnsboller. Jeg skal på fastelavnsbolletur gennem hele nordsjælland og København, for at se hvor mange forskelligartede fastelavnsboller jeg kan opdrive, og hvis det går vildt for sig kan jeg finde på at give hver enkelt karaktér. Skal du med?
Nuvel, det handlede om vægttab… Jeg har i skrivende stund tabt mig ca. halvdelen af det jeg har sat mig for, så om bare 6-8 uger kan jeg igen passe mit konfirmationstøj – og så skal jeg fedes op igen. For ja, det er det der kommer til at ske, hvorfor lyve. Jeg skal hverken vises frem på stranden, eller stille op i en skønhedskonkurrence, så hvis der er en delle eller 2 tilbage, så overlever jeg nok. Som med alt andet, handler det om ikke at blive fanatisk.
