Hvor heldig kan man være… En nabo lagde forleden et billede af en temmelig slidt grill op i en lokal gruppe på fjæsbogen, med tilbud om gratis afhentning, da der var investeret i ny grill.
Der skal ikke herske nogen tvivl om at den har set bedre dage – men afhentet blev den, og arbejdet kunne gå i gang.
Det var nødvendigt at gå hårdt til opgaven, for der var i den grad brændt ting fast, og rusten havde overtaget store dele af overfladen.
Den endte med at ligne en næsten ny grill, og der er altså sparet mere end 10.000,- kroner hvis jeg skulle have valgt at købe grillen fra ny. Det kan jeg kun være tilfreds med.