{"id":507,"date":"2026-09-09T14:59:58","date_gmt":"2026-09-09T12:59:58","guid":{"rendered":"https:\/\/mainpage.dk\/blog\/?p=507"},"modified":"2026-09-09T14:59:58","modified_gmt":"2026-09-09T12:59:58","slug":"skoledagen-blev-laengere-ikke-bedre","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/mainpage.dk\/blog\/skoledagen-blev-laengere-ikke-bedre\/","title":{"rendered":"Skoledagen blev l\u00e6ngere. Ikke bedre"},"content":{"rendered":"\n

Der er noget n\u00e6sten poetisk over den danske folkeskole. I et halvt \u00e5rhundrede har vi gjort skoledagen l\u00e6ngere, lagt flere timer og aktiviteter p\u00e5 og h\u00e6ldt fine ord ovenp\u00e5. Nu fort\u00e6ller PISA endnu en gang, at danske b\u00f8rn er blevet d\u00e5rligere til det, skolen blandt andet skal l\u00e6re dem: at l\u00e6se, regne og t\u00e6nke. Det er jo lidt af en pr\u00e6station. Man kan \u00e5benbart ikke bare h\u00e6lde mere vand i gryden, hvis man har glemt at t\u00e6nde for komfuret.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Jeg har kigget p\u00e5, hvor meget faglig undervisning en dansk skoleelev faktisk f\u00e5r. Ikke bare det, der st\u00e5r p\u00e5 skemaet, men korrigeret for frav\u00e6r, vikarer, manglende faglige kompetencer og den lille detalje, at planlagt undervisning ikke n\u00f8dvendigvis er undervisning, der finder sted. Siden 1975 er den planlagte undervisning steget markant. Men n\u00e5r virkeligheden tr\u00e6kkes fra, bliver forskellen mellem generationerne betydeligt mindre. Vi er alts\u00e5 blevet gode til at producere undervisningstimer. Det er bare ikke n\u00f8dvendigvis det samme som at producere l\u00e6ring.<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 er der den lange skoledag. B\u00f8rnene skal v\u00e6re l\u00e6ngere i skolen, men en betydelig del af tiden er ikke faglig undervisning. Der er underst\u00f8ttende undervisning, aktiviteter, bev\u00e6gelse, pauser og alt muligt andet. Sikkert fint hver for sig. Problemet opst\u00e5r, n\u00e5r den samlede skoletid bruges som bevis p\u00e5, at b\u00f8rnene f\u00e5r mere undervisning. Det svarer lidt til at m\u00e5le en restaurants kvalitet efter, hvor l\u00e6nge g\u00e6sterne sidder ved bordet.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 er der dem, der underviser. En undervisningstime indeholder ikke n\u00f8dvendigvis en fagligt kvalificeret l\u00e6rer. Der er vikarer, p\u00e6dagoger og andre voksne. De kan naturligvis v\u00e6re dygtige. Men en dygtig voksen er ikke automatisk danskl\u00e6rer, og en flink vikar er ikke n\u00f8dvendigvis matematikl\u00e6rer. De nye unders\u00f8gelser viser, at forskellen mellem planlagt og faktisk kompetenced\u00e6kning kan v\u00e6re voldsom. P\u00e5 papiret ser det p\u00e6nt ud. I klasselokalet kan virkeligheden v\u00e6re en anden.<\/p>\n\n\n\n

Det er her, Generation Z bliver interessant. Hvis mine beregninger og antagelser har bare nogenlunde fat, er det ikke l\u00e6ngere helt urimeligt at sp\u00f8rge, om vi har skabt den f\u00f8rste generation, der kommer ud af folkeskolen med mindre faglig ballast end generationen f\u00f8r. Ikke fordi de unge er blevet dummere. De er resultatet. Hvis man giver b\u00f8rn mere frav\u00e6r, flere aflysninger og st\u00f8rre variation i undervisningen og samtidig bilder sig ind, at flere timer automatisk giver mere l\u00e6ring, skal man v\u00e6re meget optimistisk for at forvente et bedre resultat. <\/p>\n\n\n\n

Og her bliver PISA mindre mystisk. PISA m\u00e5ler ikke, hvor mange timer eleven har v\u00e6ret p\u00e5 skolens matrikel. Den m\u00e5ler blandt andet, hvad eleven faktisk kan. En ganske irriterende egenskab ved virkeligheden. Man kan ikke kompensere for manglende l\u00e6ring ved at forl\u00e6nge skoledagen eller give aktiviteten et nyt navn. P\u00e5 et tidspunkt skal b\u00f8rnene faktisk kunne l\u00e6se teksten og regne opgaven ud. Her hj\u00e6lper 45 minutters \u201dl\u00e6ringsunderst\u00f8ttende relationsorienteret bev\u00e6gelsesaktivitet\u201d ikke meget.<\/p>\n\n\n\n

Jeg siger ikke, at jeg har fundet den ene forklaring p\u00e5 Danmarks PISA-resultater. Men jeg vil gerne pege i retning af noget, der burde f\u00e5 alarmklokkerne til at ringe: Der er forskel p\u00e5 den undervisning, politikerne beslutter, og den undervisning, eleverne faktisk m\u00f8der. Vi har brugt \u00e5rtier p\u00e5 at optimere efter skemaet og statistikken i det iskolde regneark. M\u00e5ske skulle vi pr\u00f8ve noget mere radikalt: at optimere efter det, eleverne faktisk l\u00e6rer.<\/p>\n\n\n\n

For vi har ikke manglet skoletid. Vi har manglet modet til at sp\u00f8rge, hvad tiden blev brugt til. Vi har gjort skolen l\u00e6ngere, mere kompleks og mere administreret \u2013 og nu st\u00e5r vi med en generation, der tilsyneladende ikke fik den faglige gevinst, alle de ekstra timer skulle give. Hvis det er meningen med verdens mest ambiti\u00f8se folkeskole, m\u00e5 man n\u00e6sten h\u00e5be, at n\u00e6ste reform bliver kortere. Ikke skoledagen. Reformen. <\/p>\n\n\n\n

Og pr\u00f8v bare at putte m\u00f8nter i den automat, som f\u00e5r mig i gang med at berette om inklusionens forbilledlige fortr\u00e6ffeligheder.<\/p>\n\n\n\n