{"id":476,"date":"2026-03-21T07:59:19","date_gmt":"2026-03-21T05:59:19","guid":{"rendered":"https:\/\/mainpage.dk\/blog\/?p=476"},"modified":"2026-03-21T07:59:19","modified_gmt":"2026-03-21T05:59:19","slug":"sproget-udvikler-sig-heldigvis","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/mainpage.dk\/blog\/sproget-udvikler-sig-heldigvis\/","title":{"rendered":"Sproget udvikler sig, heldigvis"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Jeg kerer mig om det danske sprog. Trods mine beskedne basiskundskaber udi det skrevne, fors\u00f8ger jeg med omhu at bruge korrekt sprog, uden n\u00f8dvendigvis at g\u00f8re mig meget klogere p\u00e5 det end godt er. Og jeg holder af alle de alternative m\u00e5der, vi kan bruge sproget p\u00e5, n\u00e5r reglerne mest er vejledende. Det er faktisk kun offentlige instanser, der ved lov skal f\u00f8lge dansk retskrivning og bruge Dansk Sprogn\u00e6vns officielle stavem\u00e5der. At det officielle Danmark sj\u00e6ldent lever op til egne idealer, er en anden sag som m\u00e5ske skal belyses ved en anden lejlighed.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Alligevel m\u00e5 vi som sprogbrugere l\u00e6re at t\u00e5le sprogets udvikling. Ellers talte vi stadig oldnordisk. Eller svensk ligefrem. Det betyder dog ikke, at jeg bifalder enhver udvikling. N\u00e5r sproget af dovenskab fattigg\u00f8res, g\u00f8r det n\u00e6sten fysisk ondt at se nye tilladte stavem\u00e5der. Eksempler som de tilladte sideformer \u201cakvarie\u201d og \u201ctoge\u201d giver mig kuldegysninger. Jeg gyser ogs\u00e5, n\u00e5r jeg i TV-Avisen h\u00f8rer nogen \u201ctappe ind i\u201d, selvom jeg nok ender med at acceptere det p\u00e5 linje med at \u201cv\u00e6re f\u00f8dt ind i\u201d og \u201ctale ind i\u201d. Men det ynkelige misbrug af ordet \u201cpatetisk\u201d kommer jeg nok aldrig til at acceptere, da dette ord allerede har en helt anden betydning. (f\u00f8lelsesladet, stolt, f\u00e6drelandsf\u00f8lelse, patosfyldt)<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Anledningen til denne klumme opstod til en julehyggeseance i 2025, hvor en deltager ivrigt harcelerede over den engelske p\u00e5virkning af dansk \u2013 is\u00e6r dette nymodens \u201cAI\u201d. Hvorfor skulle vi nu sige AI, n\u00e5r det burde hedde K.I. p\u00e5 dansk? Her m\u00e5 jeg desv\u00e6rre bryde illusionen om, at \u201ckunstig\u201d og \u201cintelligens\u201d skulle v\u00e6re s\u00e6rligt danske ord. \u201cKunstig\u201d kommer fra tysk, og \u201cintelligens\u201d fra fransk og latin. F\u00f8rst for godt 100 \u00e5r siden blev ordet af den tyske psykolog Stern brugt om menneskets mentale evner. En kunstigt frembragt intelligens m\u00e5 derfor logisk nok kaldes kunstig intelligens. Eller K.I., hvis man absolut vil. Men forestillingen om at begrebet AI skulle v\u00e6re nyt, er ogs\u00e5 en illusion jeg kommer til at bryde, da det som fagterm stammer tilbage fra 1950&#8217;erne.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Og jeg vover den p\u00e5stand, at samme person der brokkede sig over amerikanisering, selv var ung i 1950&#8217;erne, hvor man gladeligt importerede ord som teenager, weekend, rock \u2019n\u2019 roll, jeans, grill, transistor og radar. Selv udtrykket \u201cat give den gas\u201d kommer direkte fra unge amerikanere i store flydere, hvor gas er det vi kalder benzin. Det er derfor en kende hyklerisk at n\u00e6gte nye ord indrejse via Kastrup, n\u00e5r vi altid har ladet os p\u00e5virke udefra. Uden l\u00e5n ville sproget v\u00e6re fattigt, og hvis vi skulle finde p\u00e5 egne udtryk for enhver ny teknologisk opfindelse vi st\u00f8dte p\u00e5, ville vi hurtigt komme til at tale svensk, for de er \u201cgode\u201d til at finde p\u00e5 deres egne ord. Og bare rolig &#8211; det danske sprog har gennem tiden ogs\u00e5 p\u00e5virket andre sprog. Mere om det en anden gang.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Nuvel, videre til selve begrebet AI. Artificial Intelligence har sin etymologiske og formelle oprindelse i midten af 1950&#8217;erne, prim\u00e6rt tilskrevet den amerikanske datalog John McCarthy. McCarthy, som stod p\u00e5 skuldrene af folk som Alan Turing, Allen Newell og Herbert A. Simon, beskrev det som &#8220;videnskaben og ingeni\u00f8rkunsten at skabe intelligente maskiner&#8221;. Og f\u00f8rst efter \u00e5rtiers h\u00e5rdt arbejde, kan teknologien nu danne de n\u00f8dvendige dybe neurale netv\u00e6rk i silicium, som vores hjerner danner dem biologisk, helt intuitivt. Jeg h\u00e5ber vi er kloge nok til at t\u00f8jle dem.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I Danmark, som for resten af verden, er AI for l\u00e6ngst blevet hverdag. Mange virksomheder bruger det aktivt, og jeg selv har brugt det flere gange til at sammenfatte, journalisere og gennemg\u00e5 store datam\u00e6ngder, og n\u00e5r jeg s\u00f8ger konkrete vejledninger til tolkning af tung lovgivning, er AI en uvurderlig hj\u00e6lp. Og begrebet er ikke nyt i dansk. Forkortelsen AI har v\u00e6ret kendt i Danmark siden slutningen af 1970&#8217;erne og er for l\u00e6ngst blevet den foretrukne form, mens K.I. er sj\u00e6lden. AI \u2013 med sideformen <em>ai<\/em> \u2013 kom i Retskrivningsordbogen i 2024.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Sproget udvikler sig. Heldigvis. Brug det. Udvikl det.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Jeg kerer mig om det danske sprog. Trods mine beskedne basiskundskaber udi det skrevne, fors\u00f8ger jeg med omhu at bruge korrekt sprog, uden n\u00f8dvendigvis at g\u00f8re mig meget klogere p\u00e5 det end godt er. Og jeg holder af alle de alternative m\u00e5der, vi kan bruge sproget p\u00e5, n\u00e5r reglerne mest er vejledende. Det er faktisk [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1,28],"tags":[],"class_list":["post-476","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blogindlaeg","category-personlige"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mainpage.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/476","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/mainpage.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/mainpage.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mainpage.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mainpage.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=476"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/mainpage.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/476\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":477,"href":"https:\/\/mainpage.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/476\/revisions\/477"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mainpage.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=476"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/mainpage.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=476"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/mainpage.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=476"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}