{"id":441,"date":"2026-01-10T09:21:24","date_gmt":"2026-01-10T07:21:24","guid":{"rendered":"https:\/\/mainpage.dk\/blog\/?p=441"},"modified":"2026-01-10T09:21:24","modified_gmt":"2026-01-10T07:21:24","slug":"digital-dannelse-for-voksne","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/mainpage.dk\/blog\/digital-dannelse-for-voksne\/","title":{"rendered":"Digital dannelse for voksne"},"content":{"rendered":"\n

Vi taler meget om b\u00f8rn og unges sk\u00e6rmforbrug<\/a>. Det er vigtigt, siger vi, mens vi selv st\u00e5r i k\u00f8 i supermarkedet og scroller s\u00e5 koncentreret, at vi kun opdager at k\u00f8en bev\u00e6ger sig, fordi nogen bag os sukker h\u00f8jlydt. Det er altid de andre der har et problem. Mit eget sk\u00e6rmforbrug er efterh\u00e5nden s\u00e5 h\u00f8jt, at jeg burde kunne f\u00e5 det fratrukket i skat som en form for arbejdsrelateret belastning. En ergonomisk st\u00f8ttepude til tommelfingeren burde i hvert fald kunne udleveres hos egen l\u00e6ge, eller ved henvendelse p\u00e5 borgerservice.<\/p>\n\n\n\n

Facebook bruger jeg for at \u201cf\u00f8lge med\u201d, hvilket i praksis betyder, at jeg l\u00e6ser mig igennem lokale opslag om parkeringspladser, hundelorteposer og folk, der efterlyser en \u201ch\u00f8j, m\u00f8rk mand i gul jakke\u201d. Helsing\u00f8r Dagblad<\/a> tjekker jeg for at se, om der er sket noget i byen jeg burde have en holdning til. Og Instagram er mit lille pusterum hvor jeg kan blive inspireret af solnedgange, hjemmebag og mennesker der har flere gr\u00f8nne planter i deres stue, end jeg har i hele min have.<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 er der Libby<\/a> og eReolen<\/a>. Bibliotekets gaver til os der gerne vil f\u00f8le os kulturelle, mens vi i virkeligheden l\u00e6ser udenlandske magasiner om v\u00e6rkt\u00f8j, hifi, astronomi og computere. Jeg bilder mig selv ind at jeg bliver klogere, men i praksis er det mest en m\u00e5de at holde mig opdateret p\u00e5 skruetr\u00e6kkere, teleskoper og gadgets, jeg aldrig f\u00e5r brug for eller r\u00e5d til. P\u00e5 det seneste er jeg ogs\u00e5 blevet glad for hexa-sudoku<\/a>. Det er som almindelig sudoku, bare med flere m\u00e5der at blive mindet om, at man ikke er s\u00e5 skarp som man troede. Jeg siger til mig selv at det er hjernegymnastik, men det er nok mest en m\u00e5de at udskyde sengetiden p\u00e5. \u201cBare \u00e9n mere,\u201d siger jeg. Det er sj\u00e6ldent \u00e9n.<\/p>\n\n\n\n

Men det st\u00f8rste problem er Facebook-kommentarfelterne. Jeg \u00f8ver mig i IKKE at kommentere p\u00e5 dumme opslag. Ikke fordi jeg ikke har lyst \u2014 tv\u00e6rtimod. Jeg har en indre sarkastisk kommentator, der st\u00e5r klar med en hel salve af bem\u00e6rkninger, hver gang nogen skriver noget s\u00e5 faktuelt forkert, at selv min pl\u00e6neklipper ville ryste p\u00e5 hovedet. Jeg pr\u00f8ver virkelig at lade v\u00e6re. Jeg scroller forbi. Jeg tager en dyb ind\u00e5nding. Men s\u00e5 kommer der et opslag, der er s\u00e5 dumt, at jeg n\u00e6sten f\u00e5r krampe i pegefingeren af at holde mig tilbage. Det er som at v\u00e6re allergisk over for idioti, men stadig bo i et hus lavet af peanuts. Ja, eller valn\u00f8dder for mit vedkommende.<\/p>\n\n\n\n

Det er her jeg begynder at t\u00e6nke, at digital dannelse<\/a> m\u00e5ske slet ikke prim\u00e6rt er et b\u00f8rneprojekt. Den unge generation er blevet sendt ud i et globalt sociologisk eksperiment uden spilleregler. Men ansvaret ligger nok hos os. For\u00e6ldregenerationerne. Dem, der opfandt s\u00e6tningen \u201clad v\u00e6re med at skrive alt, hvad du t\u00e6nker\u201d \u2014 og derefter byggede platforme, hvor netop det blev valutaen. Vi n\u00e5ede aldrig at lave retningslinjerne, f\u00f8r kommentarfelterne blev til en r\u00e5dhusplads hvor alle r\u00e5ber, ingen lytter, og hvor den mest vedholdende ofte forveksles med den mest kloge.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske burde vi voksne derfor ogs\u00e5 p\u00e5 skoleb\u00e6nken. Et obligatorisk kursus. Ikke i apps og algoritmer, men i basal digital overlevelse:<\/p>\n\n\n\n