Som den opm\u00e6rksomme klummel\u00e6ser ved, er jeg et \u201cm\u00f8rkets barn\u201d. Jeg holder af vinter, kulde, m\u00f8rke og isolation. At se ud over det kulsorte landskab p\u00e5 vej til og fra arbejde, og finde lys i husenes vinduer, mens lysk\u00e6derne glimter i tr\u00e6er og buske, er b\u00e5de hyggeligt og uhyggeligt \u2013 pr\u00e6cis som det skal v\u00e6re. Stuerne er pyntet op med gran og guirlander, og rundt omkring hvor end man f\u00e6rdes, m\u00f8des det let sn\u00f8ftende n\u00e6set\u00f8j af liflige dufte; br\u00e6ndte mandler, hjemmelavede brunkager, gl\u00f8gg og \u00e6bleskiver. Endelig kan man slippe ud af sin sommerdepression. Endelig kan man se p\u00e5 nattehimlens forunderligheder uden at skulle ofre hele nattes\u00f8vnen. Ja, jeg er med tiden blevet et vaske\u00e6gte A-menneske, m\u00e5ske ligefrem dobbelt-A. Mit indre v\u00e6kkeur ringer som regel omkring klokken seks. <\/p>\n\n\n\n
Vinteren er der, hvor alt p\u00e5 jorden forfalder, og alt p\u00e5 himlen v\u00e5gner. Vinteren betyder netop at det er tid til at st\u00f8ve hobbyerne af igen – for n\u00e5r vejret ikke er til at rende rundt og dyrke tomater i haven, s\u00e5 skal der fyldes andre ting p\u00e5 dagsordenen. Og en ting jeg ser frem til er en h\u00e5ndfuld interessante foredrag i NOVA – Nordsj\u00e6llands Astronomiforening. En forening der kunne fejre 25 \u00e5rs jubil\u00e6um denne sommer (men lod v\u00e6re). Det \u00e6ndrer ikke p\u00e5 at den m\u00f8rke vinterhimmel danner det perfekte bagt\u00e6ppe for en masse sp\u00e6ndende f\u00e6nomener. B\u00e5de de fast tilbagevendende meteorsv\u00e6rme, hvor vi endnu mangler \u00e5rets udgave af Geminiderne, som topper d. 14. december. Men ogs\u00e5 planetparader, m\u00e5neform\u00f8rkelser og endda kometer g\u00f8r sig godt p\u00e5 den sorte baggrund. B\u00e5de Venus, Mars, Jupiter og Saturn kan i l\u00f8bet af vinteren ses med det blotte \u00f8je – og jeg er sikker p\u00e5 at Allan Reib allerede har en observationskalender klar til NOVAs medlemmer og modtagere af foreningens nyhedsbrev.<\/p>\n\n\n\n
Men jeg er ogs\u00e5 kommet bagud med nogle g\u00f8rem\u00e5l, f.eks. har jeg endnu ikke f\u00e5et ryddet op i haven efter \u00e5rets tomath\u00f8st, og hvis der kommer for megen frost for tidligt, s\u00e5 er jeg ikke sikker p\u00e5 jeg overhovedet f\u00e5r det klaret, inden der igen skal g\u00f8res klar til en ny omgang planter. Loungen, som ligeledes plejer at blive pakket ned til vinteren, st\u00e5r ogs\u00e5 stadig med puder og t\u00e6pper – en mellemting mellem at v\u00e6re klar til brug, og efterladt i en postapokalyptisk katastrofe. Vi blev ganske enkelt rendt over ende af sommeren som, fuld af teater p\u00e5 Hammerm\u00f8llen, forsvandt hurtigere end vi kunne stave til sommerferie. Vi fik ikke engang brugt loungen noget videre – jeg tror vi har spist derude 1 eller 2 gange i \u00e5r. Grillen har jeg dog s\u00f8rget for at vintersikre, da det stod klart at vejret gik til den k\u00f8lige ende af skalaen.<\/p>\n\n\n\n
Med det k\u00f8lige vejr i mente skal jeg i \u00f8vrigt huske at k\u00f8be mig en ny hat. Men en hat er ikke bare en hat. Den er et signal til omverdenen om, at man har accepteret vinterens pr\u00e6misser \u2013 at man ikke l\u00e6ngere fors\u00f8ger at snyde sig til sommerstemning med tynde jakker og optimistiske sneakers. Nej, hatten er kronen p\u00e5 v\u00e6rket, det endelige bevis p\u00e5 at man har overgivet sig til kulden, og for mit vedkommende at h\u00e5rgr\u00e6nsen bliver h\u00f8jere og h\u00f8jere og at der s\u00e5 sm\u00e5t er ved at tegne sig et omrids af den gode gamle m\u00e5ne oppe p\u00e5 issen. Jeg forestiller mig en sag der i sit udtryk kan v\u00e6re et spejl af mig selv, med rank ryg og en bred skygge, m\u00e5ske endda med en snert af Sherlock Holmes, s\u00e5 jeg kan g\u00e5 rundt i Hornb\u00e6ks gader og ligne en mand, der b\u00e5de er p\u00e5 vej til at opklare en forbrydelse og til at k\u00f8be ind i Superbrugsen. Det er jo det fine ved vinteren: man kan tillade sig at v\u00e6re lidt teatralsk i sin fremtoning, uden at nogen l\u00f8fter et \u00f8jenbryn.<\/p>\n\n\n\n
Og n\u00e5r hatten f\u00f8rst er p\u00e5 plads, s\u00e5 er det som om resten af vinteren ogs\u00e5 falder i hak. Man kan st\u00e5 og stirre op p\u00e5 stjernehimlen, mens vinden pisker ind fra Kattegat, og alligevel f\u00f8le sig som en del af et st\u00f8rre vintereventyr. M\u00e5ske er det bare selvbedrag, men det er et selvbedrag med stil. For vinteren er ikke kun m\u00f8rk og kold \u2013 den er ogs\u00e5 en smuk kulisse, hvor vi kan spille de roller, vi ikke f\u00e5r lov til i juli. Jeg kan v\u00e6re astronom, gartner p\u00e5 retr\u00e6te, teatermand p\u00e5 pause, eller bare en klummeskribent med en ny hat. Og det er egentlig nok til at holde hum\u00f8ret oppe, indtil solen igen kommer og \u00f8del\u00e6gger stemningen med sin varme og sit lys til for\u00e5ret.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 ja \u2013 jeg k\u00f8ber hatten. Og n\u00e5r for\u00e5ret s\u00e5 endelig kommer og \u00f8del\u00e6gger al mystikken med sin lyse banalitet, m\u00e5 jeg igen affinde mig med at v\u00e6re et ganske almindeligt menneske. Men indtil da \u2013 hatten bliver p\u00e5, det er element\u00e6rt.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Som den opm\u00e6rksomme klummel\u00e6ser ved, er jeg et \u201cm\u00f8rkets barn\u201d. Jeg holder af vinter, kulde, m\u00f8rke og isolation. At se ud over det kulsorte landskab p\u00e5 vej til og fra arbejde, og finde lys i husenes vinduer, mens lysk\u00e6derne glimter i tr\u00e6er og buske, er b\u00e5de hyggeligt og uhyggeligt \u2013 pr\u00e6cis som det skal v\u00e6re. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-438","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blogindlaeg"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mainpage.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/438","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/mainpage.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/mainpage.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mainpage.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mainpage.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=438"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/mainpage.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/438\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":439,"href":"https:\/\/mainpage.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/438\/revisions\/439"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mainpage.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=438"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/mainpage.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=438"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/mainpage.dk\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=438"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}