Citron-honningis

Jeg får besøg af en som ikke kan tåle sukker, så jeg måtte lige lave en honningsødet is. Lidt citron og vanille gør den ekstra lækker.

Citron-honningis

Citron-honningis

 

Ingredienser:

1,5 æggehvide (indholdet af et bæger pasteuriseret æggehvide)
4 æggeblommer (indholdet af 2 bægre)
Saften fra en lille økologisk citron
1-1,5 dl flydende akaciehonning
1 tsk. Cremodan
1 tsk. vanilliepulver (Bourbonvanille), eller indholdet af ½ stang vanille
3 dl økologisk piskefløde 38%
2 dl økologisk minimælk

Fremgangmåde:

Start med at piske æggehviden stiv i en skål for sig selv.
I en anden skål røres honning og citronsaft sammen og piskes derefter i ca. 5 minutter sammen med æggeblommer, Cremodan og vanille. Fløde og mælk piskes forsigtigt med til sidst.
Slutteligt vendes hviderne forsigtigt sammen med resten og det hele køres på ismaskinen i ca. 35-40 minutter.

Velbekomme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *