Frossen Æblekage

En cremet æbleis med et touch af kanel, som smager ligesom Mormors æblekage.

Æbleis

Til en æblekageis skal bruges følgende:

5 æbler (ca. 400-450 g)
100 g økologisk rørsukker
2 pasteuriserede æggeblommer
1 helt æg (pasteuriseret)
3-4 tsk. Cremodan
1 dl. økologisk piskefløde 38%
2½ dl. økologisk sødmælk
Saft af 1 citron
1 tsk. stødt kanel
vand

Fremgangsmåde:

Æblerne skrælles og kernehusene fjernes, hvorefter æblerne skæres i mindre stykker og kommes i en gryde med 1 dl vand og ca. halvdelen af sukkeret. Æblerne koges til mos (ca. 12-15 minutter). Mosen køles af og blendes til en ensartet masse uden klumper og stykker.

Æggeblommer, det hele æg, Cremodan og resten af sukkeret røres på røremaskine til det er en lind og ensartet masse ( ca. 5-7 minutter)
Piskefløde, sødmælk, citronsaft og kanel kommes ved under rolig omrøring i røremaskinen. Tilsæt eventuelt et par dråber grøn frugtfarve, hvis farven er for kedelig. Det hele kommes i ismaskinen og kører 30-50 minutter.

Velbekomme.

Varedeklaration

pr. 100g I retten pr. portion
Energi (kJ) : 494,9 5.592,8 932,1
Energi (kcal) : 118,2 1.336,1 222,7
Protein (g) : 2,0 22,8 3,8
Fedt, total (g) : 5,4 60,6 10,1
 – Mættet (g) : 3,1 34,5 5,8
 – Enkeltumættet (g) : 1,5 17,1 2,9
 – Flerumættet (g) : 0,3 3,9 0,6
 – Omega-3 (g) : 0,0 0,5 0,1
 – Omega-6 (g) : 0,3 3,3 0,5
 – Kolesterol (mg) : 67,2 759,7 126,6
Kulhydrater, total (g) : 15,9 180,1 30,0
 – Tilgængelige (g) : 15,0 169,2 28,2
 – Tilsat sukker (g) : 8,8 99,9 16,7
 – Kostfibre (g) : 1,0 11,0 1,8

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *