Jeg indrømmer gerne at min dagbog er en noget tyndbenet omgang i disse dage – jeg holder ferie fra mit normale virke, og laver ikke meget andet end at bygge plantekasser og udekøkken. Men det er berigende arbejde, i hvert fald for mig. Jeg skylder næsten at sige at valget naturligvis landede på samlinger savet i smig. Og som en folkeskolekammerat sagde; Hr. Stampe ville have været stolt. Hr. Stampe var vores sløjdlærer på Skolen ved Gurrevej. (Da jeg har fået flere kommentarer på at mit udekøkken ligner et kaninbur, må jeg hellere undlade at nævne jeg som barn havde en dværgkanin, som netop hed Stampe – Men han havde nok også været stolt).
På min egen facebookvæg har der nærmest været afstemning omkring noget finish på mit møbel, og ud over det naturligvis både skal slibes og males i Pandekagehusets grønne farve (Ja ja, huset er gult – men træværket du ved …) så er der vist stemning for at bordpladens kant skal beklædes med en kant af messing. Jeg må nok indrømme at jeg synes det vil blive pænt, men beslutningen tager jeg først når jeg om en time står i byggemarkedet og ser på udvalget. Hænglser og hjul skal jeg også have, og jeg er ved at nærme mig en plovmand i materialer, hvilket må siges at være okay. Jeg skal ikke begynde at beregne min timeløn med, for min perfektionisme har det med at trække projekterne lidt ud og fordyre det. Selv kalder jeg det “omhyggelighed”.
Det er sidste feriedag, og mandag morgen klokken 0700 starter min næste vagt med rådighedsvagt 24/7 til næstkommende mandag. Så “hverdagen” nærmer sig igen. Ja, det er jo en hverdag meget ulig den vi kender, men jeg har vænnet mig til at være hjemme efterhånden og indtil videre er det hjemmekontoret jeg er på de næste par uger også. Husets præteen glæder sig til at starte i skole igen på mandag, så jeg må hellere få efterset hendes cykel i weekenden, og sikre mig at den kan trille.
